0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommuner: Fortæl os hvad det offentlige ikke skal tage sig af

Der skal følge penge med stigende udgifter i kommunerne. Hvis ikke, må der skæres i opgaverne, siger formand.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skal landets 98 kommuner fremover kunne løse de opgaver, der er, er det ikke nok at øge de offentlige udgifter til velfærd, så det passer til, at vi bliver flere og ældre.

Det siger Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Kalundborg Kommune, til Berlingske.

Derimod bør Folketinget træffe nogle valg. Det skal arbejde for at få pengene til at passe i kommunerne eller komme i gang med at gennemføre flere reformer, som frigør flere penge.

»Man er nødt til at få en diskussion af, hvad det er, man gerne vil tilbyde i den universelle pakke (velfærden, red.). Hvad skal den indeholde. Både hvad angår kvalitet og kvantitet.«

»Vil man have en bred pakke, som giver opbakning til velfærdssamfundet, må man sørge for, at der er økonomi og hænder til det,« siger Martin Damm til avisen.

En forventningsafstemning

Diskussionen er blevet særligt relevant, efter at et flertal i Folketinget i begyndelsen af marts ’tømte kassen’ med et nationalt kompromis, der skal øge det danske forsvarsbudget til to procent af bnp.

Det betyder, at penge, som ellers kunne være gået til at forbedre den offentlige velfærd, fremover skal gå til militær og forsvar.

Ikke desto mindre viser en ny undersøgelse fra KL, at 40 procent af danskerne forventer, at kvaliteten af skoler, børnehaver og ældrepleje vil stige, i takt med at velstanden stiger i samfundet.

Men her er man nødt til at forventningsafstemme med borgerne, siger han. Og hvis ikke man vil tilføre flere penge til kommunerne, kan det blive nødvendigt at fjerne hele områder som et offentligt ansvar.

Det kan for eksempel være rengøring hos ældre, siger han.

Offentlig basisydelse

En anden løsning kan også være at fastlægge et niveau for kvaliteten i skoler, daginstitutioner og ældrepleje, der svarer til de midler, man har. En slags offentlig basisydelse.

Det vil betyde, at man skal stoppe med at udvide den offentlige velfærd, som det for eksempel senest er sket med skattebetalt tandpleje til dem mellem 18 og 21 år.

Jacob Bundsgaard (S) er som tidligere KL-formand og nuværende KL-næstformand og borgmester i Aarhus helt enig med Martin Damm.

»Det er det samme, som jeg selv har sagt som formand. Og som statsministeren jo også har sagt fra Folketingets talerstol.«

»Det bliver nogle meget stramme år, fordi det har været nødvendigt at prioritere en stor del af råderummet i dansk økonomi til forsvarsudgifter fremover. Så der er brug for reformer, hvis vi skal frigøre både ledige hænder og midler til at indfri forventningerne, som de fleste har til et fortsat eller stærkere velfærdssamfund,« siger Jacob Bundsgaard.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage