0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En drone udstyret med en hjertestarter bliver på forsøgsbasis sendt i luften, når der er mistanke om hjertestop i Aalborg. Sådan ser dronen med hjertestarteren ud.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt forsøg: Drone flyver ud med hjertestarter i Nordjylland

Drone med hjertestarter sendes på forsøgsbasis i luften, når der er mistanke om hjertestop i Aalborg.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forskere afprøver nu, om det giver mening at sende en drone ud med en hjertestarter, når der er mistanke om hjertestop.

Forsøget er onsdag sat i værk i Aalborg, skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Hensigten er at undersøge, om man ved hjælp af dronen kan øge chancen for at overleve hjertestop.

»Hvert minut tæller ved hjertestop. For hvert minut der går, falder overlevelseschancen med cirka 10 procent. Hurtig hjælp og en tilgængelig hjertestarter er alfa omega,« siger Pia Buus Pinstrup (K), formand for regionens udvalg for Det Nære Sundhedsvæsen.

Dronen vil blive sendt afsted, når man på alarmcentralen mistænker hjertestop. I første omgang kun i og omkring Aalborg.

Når dronen når frem, vil en hjertestarter blive firet ned tæt på personen med hjertestop.

Dronen flyver ved hjælp af gps og kamera hen til personen, som ringer 112.

Ved dronens ankomst vil en operatør tage over og sikre, at hjertestarteren fires ned et passende sted.

Det kan for eksempel være i en indkørsel eller foran hoveddøren på adressen.

Dronen er den første af sin slags i Danmark.

Projektet udføres i et samarbejde mellem Region Nordjylland, Region Hovedstadens Akutberedskab, Karolinkska Instituttet i Stockholm og det svenske firma Everdrone.

Forsker og professor ved Region Hovedstadens Akutberedskab Frederik Folke ser store perspektiver i forsøget.

»De seneste år er chancen for at overleve et hjertestop øget betydeligt i Danmark. I dag er det cirka 15 procent, der overlever. Men der er stadig et stort potentiale, for vi ved, at der er overlevelsesrater på op til 50 procent ved eksempelvis lufthavne, forlystelsesområder og lignende,« siger Frederik Folke i pressemeddelelsen.

Dronen bliver overvåget fra kontroltårnet i Aalborg Lufthavn, og Trafikstyrelsen har godkendt forsøget.

De første testflyvninger går i gang onsdag, og det forventes, at dronen vil være i drift fra næste uge.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere