0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En lille prut«: Partier lægger afstand til sundhedsreform, inden blækket er tørt

EL ærgrer sig over, at reform ikke indeholder lønløft. DF er i tvivl, om den overhovedet kan kaldes en reform.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En fin lille aftale. En aftale uden særligt mange penge. En lille prut.

Mens regeringen kalder den brede aftale om en sundhedsreform for historisk, bruger flere af partierne bag aftalen mindre prangende ord.

»Når jeg ser på aftalen, må jeg nok også konstatere, at det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet,« siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, på et pressemøde.

Ordføreren ærgrer sig særligt over, at aftalen ikke indeholder et konkret lønløft til sundhedspersonalet, som kan sikre fastholdelse og rekruttering.

»Det er rigtig vigtigt, at vi afsætter midler til at bygge sundhedshuse, men patienter bliver jo ikke sikret forebyggelse og behandling af mursten,« siger Peder Hvelplund.

Når Enhedslisten trods kritikken er med i aftalen, skyldes det, at den også indeholder gode elementer, pointerer han.

Han mener blandt andet, at aftalen anerkender, at der er et problem med strukturel ulighed i sundhedsvæsnet, som betyder, at nogle borgere ikke har råd til sundhed.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kalder reformen, som alle Folketingets partier står bag, for »en fin lille aftale«.

Og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Kristian Thulesen Dahl, beskriver reformen som en aftale, der sætter en vigtig retning, men hvor der ikke er særligt mange penge af gøre godt med.

»Man kan diskutere, om den berettiget kan kaldes en reform. Men den tager nogle gode skridt i forhold til at styrke det nære sundhedsvæsen,« siger DF-ordføreren.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, mener derimod, at aftalen er historisk. Blandt andet fordi samtlige af Folketingets partier står bag.

Den er ifølge ham også historisk, fordi sundhedsreformen gør op med den centralisering, som har præget sundhedsvæsnet de seneste mange år.

»Det bliver i den grad angrebet med nærhospitaler og med god lægedækning i hele landet,« siger han.

»Det er, så vi kan sikre, at der ikke kun er et godt sundhedsvæsen for dem, som har et godt helbred, men også for dem, som er nedslidte og lever længst væk fra de største byer,« siger han.

I alt er der afsat 6,8 milliarder kroner over otte år til en reform af sundhedsvæsnet. Aftalen omfatter blandt andet muligheden for at etablere op mod 25 nærhospitaler.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: