0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Region undersøger mulig talbrøler i amputationsskandale

Problemerne på de karkirurgiske afdelinger i Region Midtjylland har måske kostet langt færre patienter benene end hidtil antaget. Regionen undersøger nu sig selv for en potentiel kæmpe talbrøler.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Region Midtjylland mistænker sig selv for at have leveret forkerte tal til den opsigtsvækkende rapport, der fik en meget omtalt amputationsskandale frem i lyset. Derfor er regionen lige nu ved at undersøge, om markant færre patienter end først antaget har fået amputeret ben, selv om det kunne være undgået.

Det bekræfter koncerndirektør i Region Midtjylland Ole Thomsen over for Avisen Danmark.

»Hvis vi har lavet en fejl af denne størrelse, så er det ekstremt beklageligt, men det rykker stadig ikke ved, at vi har haft for mange amputationer. Men det ændrer selvfølgelig på størrelsesordenen,« siger koncerndirektøren.

En ekstern analyse afslørede for halvanden uge siden, at op mod 92 patienter årligt er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået. Og at patienter formentlig er døde på grund af manglende forebyggende behandling på regionens to karkirurgiske afdelinger i henholdsvis Viborg og Aarhus.

Måske 47 i stedet for 92

Men analysen er blandt andet baseret på antallet af amputationer fra regionens ortopædkirurgiske afdelinger, og nu har regionen opdaget, at man muligvis er kommet til at oplyse et forkert antal amputationer.

Ifølge Avisen Danmarks oplysninger blev regionens hospitalsudvalg mandag orienteret om, at det kan betyde, at det er op mod 47 og ikke op mod 92 amputationer, der kunne være undgået.

Koncerndirektør Ole Thomsen vil ikke bekræfte, at antallet af unødvendige amputationer falder til 47, hvis regionens mistanke om en graverende datafejl viser sig at være korrekt.

»Men det vil betyde, at antallet af amputationer falder til noget omkring det antal, du taler om,« siger han til Avisen Danmark.

Han slår fast, at det udelukkende er regionens fejl, hvis der er urigtige oplysninger i analysen. Regionen er nu i gang med at få endeligt bekræftet, at der er sket en fejl, og undersøger, hvad det betyder for antallet af patienter, der er berørt af sagen. Han forventer at have et endeligt svar klar, når regionens forretningsudvalg mødes til et møde om sagen torsdag.

Ole Thomsen oplyser til Avisen Danmark, at han ikke præcis ved, hvordan den mulige fejl er opstået, eller hvordan den blev opdaget.

Kim Christian Houlind, ledende overlæge på karkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus og forfatter til den opsigtsvækkende analyse, ønsker ikke at stille op til et interview om de mulige fejl i analysen. I en sms til Avisen Danmark skriver han:

»Jeg kan sige så meget, at jeg har anvendt de tal, jeg har fået fra de tre regioner. Region Midt er gået tilbage for at regne på, om de har givet mig de rigtige tal.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: