0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Både røde og blå partier spejder utålmodigt efter sundhedsreform

Det er ikke kun regeringens politiske modstandere, som vil i gang med at forhandle om en sundhedsreform.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Partierne på begge sidder af den socialdemokratiske regering er utålmodige for at komme i gang med at forhandle om en reform af sundhedsvæsnet.

Men regeringen har udskudt den endnu engang. Det annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale 1. januar.

På grund af coronaepidemien er tiden ikke til at lave en reform nu, lød det fra statsministeren.

Onsdag skal Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) så i den varme stol og redegøre for den udskudte reform.

Det sker ved en hasteforespørgsel i Folketingssalen onsdag klokken 13, som de blå partier har indkaldt til.

Venstre har siden før nytårstalen højlydt kritiseret regeringen for at udskyde reformen.

»Både patientorganisationer og faglige organisationer peger på, at behovet er akut. Regeringen har lovet, at forhandlingerne skulle starte i 2021, men det fik man ikke sat i værk, siger Venstres sundhedsordfører,« Martin Geertsen.

Og det er ikke kun politiske modstandere, som gerne vil i gang med at forhandle om reform af det pressede sundhedsvæsen, som lider under mangel på personale.

Også støttepartierne vil gerne i gang.

»Vi mener, at det skal i gang nu,« siger Christina Thorholm, som er sundhedsordfører for De Radikale.

Magnus Heunicke sagde på et samråd tirsdag, at Danmark først skal igennem den igangværende tredje bølge af coronaepidemien.

Men kommunerne og regionerne, som har til hovedopgave af drive blandt andet sundhedsvæsnet, har tilkendegivet, at de er klar til at arbejde med en reform.

»Jeg har lyttet mig til, at parterne – regionerne og kommunerne – er klar. Vi har en forståelse for, at det er trukket ud, men vi kan ikke længere tale om efter corona, så derfor skal den køre parallelt med corona,« siger Christina Thorholm.

Også Enhedslisten er meget utålmodig for at komme i gang, sagde Peder Hvelplund, sundhedsordfører i Enhedslisten, på tirsdagens samråd.

SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, anerkender, at corona har haft betydning for arbejdet med en reform, og hun mener, at der skal være tid til at gøre det ordentligt. Hendes tålmodighed er ikke helt opbrugt endnu.

»Men jeg er enig i, at sundhedsvæsnet er i knæ på rigtig mange fronter, og det har corona jo netop også vist,« siger hun.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: