»Det er sgu bemærkelsesværdigt«: Psykiatri-Listen sætter solidt aftryk på konstituering i Midtjylland

Der var ellers modvind nok. Listens eneste mandat i regionsrådet skiftede i januar 2021 til Socialdemokratiet. Den har måttet slås med Stram Kurs om at stille op under partibogstavet P. Og psykiatri-dagsordenen er i dén grad blevet allemandseje i regionsrådet. Men med en lille tilbagegang lykkedes det alligevel Psykiatri-Listen at generobre sit mandat i det midtjyske regionsråd.

»Det er jeg meget tilfreds med. Det er jeg virkelig glad for,« siger listens forkvinde Rose-Marie Mollerup, da Sundhedsmonitor fanger hende kort efter, konstitueringsaftalen faldt på plads onsdag morgen.

Og der er rigeligt at være tilfreds med for den uafhængige borgerliste. I konstitueringsaftalen mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, SF, Kristendemokraterne, Enhedslisten og Psykiatri-Listen spiller psykiatrien nemlig en fremtrædende rolle. Ordet ’psykiatri’ optræder ikke færre end 36 gange aftaleteksten, der bl.a. indebærer:

• at der i budgetaftalen for 2023 afsættes 30 mio. kr. ekstra til psykiatrien.
• at psykiatriens andel af det samlede sundhedsbudget på sigt skal være på niveau med Region Syddanmarks. Hidtil er omkring syv procent af regionens budget gået til psykiatrien, mens det gælder 7,5 procent i Region Syddanmark.
• at der udarbejdes en regional psykiatriplan, der skal sætte rammerne for udviklingen af psykiatrien og bl.a. opsætte klare målsætninger for andelen af specialuddannede medarbejdere i psykiatrien og styrke misbrugsbehandlingen for patienter med dobbeltdiagnoser.

Og selvom Psykiatri-Listen langt fra er det eneste parti bag konstitueringsaftalen, der ønsker at prioritere psykiatrien i Region Midtjylland, viser aftalen, at Psykiatri-Listen med sit ene mandat har sat »et solidt fingeraftryk«, siger Thorstein Theilgaard, som er tidligere generalsekretær i Bedre Psykiatri, forhenværende medlem af Folketinget for SF og i dag public affairs-chef i Holm Kommunikation.

»Det lader til, at de har forhandlet ret solidt – også i forhold til for fire år siden,« siger han.

Han peger på, at der ved konstitueringsaftalen i 2017 blev afsat 25 millioner ekstra til psykiatrien, mens der denne gang sættes 30 millioner ekstra af sammen med en masse andre, konkrete initiativer.

»30 millioner er vigtigt nok, men at komme op på niveau med Syddanmark og en regional psykiatriplan, det er jo potentielt nogle meget store politiske sejre.«

Et kæmpe uforløst behov

Psykiatri-Listen gik til valg på en eneste sag: At løfte psykiatrien. Ved dette valg fik listen 13.111 stemmer, hvilket er en tilbagegang på 7.346 stemmer i forhold til valget i 2017. Men at det overhovedet er lykkedes dem at blive genvalgt, er spektakulært, siger Thorstein Theilgaard.

»Det er virkelig en interessant historie med Psykiatri-Listen. Et er, at man kan blive valgt én gang. Men at man kan fastholde mandatet, det er sgu bemærkelsesværdigt.«

»Det siger noget om, at der er et kæmpe uforløst behov hos rigtig mange danskere, at en glad amatørliste af ildsjæle for anden gang kan bide sig fast i et regionsråd.«

På forhånd havde han spået Psykiatri-Listen lave chancer for at blive genvalgt, bl.a. fordi der i de etablerede partier er kommet væsentligt mere fokus på psykisk sygdom de senere år.

»Men i modsætning til f.eks. klimadagsordenen, så er der endnu ikke truffet konkrete beslutninger, som om kort tid vil gøre en forskel for mennesker med psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i psykiatrien.«

»Vi venter jo stadig på en 10-års plan for psykiatrien. Det er ikke sikkert, Psykiatri-Listen havde haft en kinamands chance, hvis man nationalt havde lavet en ambitiøs 10-års plan på nuværende tidspunkt,« siger Thorstein Theilgaard som forklaring på, at enkeltsagspartiet har klaret skærene.

Forkvinde Rose-Marie Mollerup har en lignende forklaring.

»Måske har vælgerne hørt, at politikerne ved hvert valg siger, at de vil løfte psykiatrien, men at der ligesom ikke rigtig sker noget – sandsynligvis fordi det drukner i alle mulige andre vigtige sager.«

»Så kan det komme til at handle om, hvad man internt i partierne synes er vigtigst. Der har vi været meget tydelige og sagt, at psykiatri er vigtigst. Det, tror jeg, har haft en stor betydning,« siger Rose-Marie Mollerup, som til daglig arbejder som psykolog med speciale psykopatologi og som fællestillidsrepræsentant i psykiatrien i Region Midtjylland.

Faglighed og uslebne kanter

Listens øvrige kandidater har ligesom Mollerup direkte erfaring fra den midtjyske psykiatri som enten social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, speciallæger, forskere eller brugere af psykiatrien. Få af dem har politisk erfaring.

Og både fagligheden og de uslebne kanter kan også have været med til at bære listen frem, siger Thorstein Theilgaard.

»Jeg har bemærket, at nogle af kandidaterne har været meget ’frankly’ i deres sprogbrug på sociale medier. Man kan ikke beskylde dem for at tale klassisk politikersprog, og det har jo også et publikum. På den måde er de meget autentiske,« siger han.

Desuden er psykiatri et område, som berører rigtig mange mennesker direkte og indirekte, siger den forhenværende generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Han er derfor heller ikke i tvivl om, at der kunne være potentiale for lignende lister i andre regioner eller måske ligefrem på landsplan. For da Theilgaard sad i Bedre Psykiatri udførte foreningen en ikke-offentliggjort undersøgelse, som pegede på, at et parti, som gik til nationalt valg på udelukkende at forbedre psykiatrien, ville kunne komme over spærregrænsen.

»Det er ikke så mærkeligt. I runde tal er det 600.000 mennesker, som slås med psykisk sygdom og på den pæne side af halvanden million, der er pårørende, hvoraf 300.000-400.000 er det i meget betydelig grad,« siger Thorstein Theilgaard og slutter:

»Så hvis de rigtige mennesker andre steder havde kastet sig over det, kunne man sagtens forestille sig, at man havde en Psykiatri-Liste i Region Hovedstaden og så fremdeles.«

• Kopiér link