0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hver sjette kvinde møder ikke op til kræftundersøgelse

Det er vigtigt, at kvinder møder til brystkræftundersøgelse for at fange sygdom i tide, siger regionsformand.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange kvinder møder ikke op til deres regelmæssige undersøgelse for brystkræft. Tal fra Region Syddanmark viser, ifølge DR, at det i første halvdel af 2021 var 16 procent af kvinderne, som udeblev fra deres aftalte tid. I hele 2018 gjaldt det for omkring ni procent.

Ifølge Poul-Erik Svendsen (S), der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, står regionen ikke alene med problemet. Det er en landsdækkende tendens. Han har dog ikke nogen forklaring på, hvorfor kvinderne udebliver.

»Der bliver jo opdaget en del kræft ved screeningerne. Noget af det så tidligt, at det kan helbredes. Så det er da ualmindelig dumt at blive væk«, siger Poul-Erik Svendsen til DR.

Det er cirka hvert andet år, at raske kvinder mellem 50 og 69 år skal indkaldes til en screening for at undersøge, om de er ved at udvikle brystkræft. Undersøgelsen skal foretages regelmæssigt og inden for tidsfristen, da det kan øge chancerne for at finde kræfttilfælde, inden sygdommen bliver livstruende.

Bjarne Dahler Eriksen, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital (OUH), siger til DR, at det er vigtigt, at kvinderne husker at afbestille deres tid. Det vil gøre det muligt at sikre, at flere kvinder bliver screenet i tide.

Poul-Erik Svendsen siger, at Region Syddanmark i et forsøg på at få flere kvinder til at møde op til den aftalte undersøgelse har sat ekstra 400.000 kroner i næste års budget til at udvide åbningstiden for mammografiscreening. De nye åbningstider betyder, at kvinder i Syddanmark kan blive undersøgt frem til klokken 18.00 mindst en dag om ugen.

»Det er jo frivilligt, så oplysning er vigtigt. Vi må klø på med informationen,« siger Poul-Erik Svendsen.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: