0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsstyrelsen: Vi når 90 procent vaccinerede 1. oktober

Et samarbejde med blandt andet Bilka skal hjælpe myndighederne med at nå mål for vaccinationsindsatsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det går lidt langsomt med at få flere vaccineret mod coronavirus - men Sundhedsstyrelsen er ikke i tvivl: Vi når målet om, at 90 procent har fået det første vaccinestik den 1. oktober i år.

Det siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø.

»Det er klart, at det går langsommere nu, men vi er helt overbeviste om, at vi nok skal nå 90 procent af de inviterede,« siger han.

Slutspurten i vaccinationsindsatsen er for alvor sat ind. Derfor vil virksomheder og organisationer i de kommende uger deltage i indsatsen.

Et stik under indkøbet

For at få de sidste, der ønsker at blive vaccineret, til at blive det, har Sundhedsstyrelsen indgået et samarbejde med Salling Group.

»Med det her tiltag ønsker vi at gøre det så nemt som muligt for folk at lade sig vaccinere, siger Niels Sandø.

Den 11. september åbner såkaldte pop-op-vaccinationssteder. Her er det muligt at blive vaccineret, mens man klarer indkøb af dagligvarer. I 16 af landets 19 Bilka-butikker vil det være muligt at få et vaccinestik.

Nogle virksomheder vil tilbyde vaccination på arbejdspladsen.

Idræts- og brancheorganisationer også involveret

Desuden vil idrætsorganisationer som DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) samt brancheorganisationer som SMVdanmark informere deres medlemmer om muligheden for at blive vaccineret.

»Samarbejdet med virksomhederne og organisationerne er lavet for at få bredt informationen om vaccinationer ud og minde folk om, at hvis de ikke allerede er vaccineret og gerne vil det, så er det nu, for efterårssæsonen nærmer sig,« siger Niels Sandø.

Han forventer, at folk generelt vil tage godt imod tilbuddet, selv om det for eksempel kommer midt i indkøbsturen.

»Jeg tror, at de fleste sagtens kan forstå, at vi skal stå sammen og sikre, at så mange som muligt bliver vaccineret inden efterårssæsonen,« siger enhedschefen.

På nuværende tidspunkt har 86 procent af alle inviterede fået første vaccinestik.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: