0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer med et meget svækket immunforsvar får et tredje stik med en vaccine fra Pfizer/BioNTech eller Moderna. (Arkivfoto).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsstyrelsen åbner for tredje stik til meget syge

Patienter, der har været i kemobehandling, og organtransplanterede kan få tilbudt et tredje stik.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsstyrelsen vil give et tredje stik til personer med et svært nedsat immunforsvar.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig blandt andet om personer med visse typer alvorlige blod- og knoglemarvssygdomme, organtransplanterede, personer i dialyse og personer, der har fået kemoterapi i løbet af 2021.

Ifølge Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, skyldes anbefalingen, at personer med et svækket immunforsvar ikke har helt så god beskyttelse fra vaccinerne.

»Langt de fleste personer med et nedsat immunforsvar forventes at være godt beskyttet mod et alvorligt forløb med covid-19, når de er færdigvaccinerede. Men personer med et svært nedsat immunforsvar har en meget nedsat eller manglende effekt af vaccinen.«

»Derfor vil de nu blive tilbudt et tredje stik for at booste deres immunrespons og dermed beskytte dem mod et alvorligt forløb af covid-19,« siger hun i pressemeddelelsen.

Man kan tidligst få sit tredje stik, en måned efter at man har fået stik nummer to. Der må maksimalt gå ni måneder efter andet stik. De vil blive tilbudt enten Pfizer/BioNTech eller Moderna.

Coronavaccinerne er ikke godkendt til at blive brugt til et tredje stik, men styrelsen har alligevel valgt at anbefale det, fordi der er studier, der tyder på, at det kan give en bedre beskyttelse.

»Der er nogen evidens for, at en tredje dosis vaccine oveni de to doser, der gives for at færdiggøre det primære vaccinationsprogram, kan øge disse patienters immunrespons og derigennem medvirke til at forebygge alvorlige sygdomsforløb med covid-19,« skriver Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen bebudede allerede i sidste uge, at man var på trapperne med anbefalinger om et tredje stik til patienter med lavt immunforsvar.

Sundhedsstyrelsen er også i gang med at vurdere, om flere skal have et tredje stik.

I første gang vil det formentlig være de ældre borgere, der blev vaccineret først – for eksempel beboere på plejehjem.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: