0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ledende overlæge i ny bog:

Det var mere danskernes disciplin end sundheds-væsenets indsats, der reddede os gennem første corona-bølge

I en ny bog beskriver ledende overlæge Ulf Hørlyk kaosset, anarkiet og forvirringen i coronakrisens første uger.

20. august 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dagbogsnotat, 19. marts 2020:

»Den enkelte patients opholdstid i akutafdelingen er voldsomt forlænget. Jeg har en konstant nagende frygt for, at vi løber tør for værnemidler. Forbruget er enormt. Jeg tror vi har til en uges forbrug eller deromkring.«


Hvis ikke vi det seneste halvandet års tid var blevet bombarderet med lignende beskrivelser på daglig basis i nyhedsmedierne, kunne notatet ovenfor næsten lyde som prologen til en katastrofefilm. Den slags film, hvor kaos, panik og anarki indfinder sig i et samfund ramt af en udefrakommende trussel.

Men det er ikke fiktion. Det er virkeligheden på akutafdelingen på Regionshospitalet Horsens, hvor ledende overlæge Ulf Hørlyk i slutningen af marts 2020 famler forvirret og halvt i blinde i sit forsøg på at styre sit lille skib i sundhedsvæsenets gigantiske flåde igennem en global sundhedskrise.

Truslen udefra er selvfølgelig ny coronavirus. Covid-19. En virus som i løbet af få måneder har spredt sig fra Wuhan-provinsen i Kina til resten af verden. Vi kender historien.

I en ny bog med titlen ’Akutlægens Dagbog – hvad jeg lærte om mig selv, mens jeg forsøgte at redde andre’ beskriver Ulf Hørlyk indgående sine oplevelser som ledende overlæge på en akutafdeling de første måneder af pandemien fra statsminister Mette Frederiksen (S) lukker landet ned i foråret, til coronaen midlertidigt løsner sit greb hen over sommeren.

Han beskriver, hvordan han de første mange dage sover på gulvet på sit kontor på hospitalet, fordi familien derhjemme har feber – men måske i lige så høj grad også, fordi der er brug for kaptajnen på broen.

Hvordan han dagligt skal dechifrere nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og regionen – retningslinjer, som nogle gange varierer både mellem instanser og regioner i Danmark, men også internationalt.

Når jeg i dag læser det, jeg selv har skrevet, kan jeg se en mand i panik

Hvordan isolationsparadigmet, hygiejnekrav og værnemidler spænder ben for de vante arbejdsgange og patientkontakten og besværliggør selv den mindste opgave såsom at tage temperaturen på en patient.

Hvordan krisen, uvidenheden og frygten for, hvor galt det kan gå, presser Ulf Hørlyk selv og personalet ud i irrationelle overvejelser om eksempelvis at rømme det lokale hjemmeværnslager for gasmasker. Så de trods alt har en eller form for beskyttelse, hvis eller når de løber tør for mundbind.

Eller som Ulf Hørlyk selv formulerer det i et dagbogsnotat fra 19. marts:

»Jeg er til stadighed usikker på, om de bølgebrydere, vi har sat op for den kommende tsunami, er stærke nok. Usikker på, om de medarbejdere, jeg har ansvar for, er sikre nok. Usikker på, om vi er faglig klædt på, når de dårlige patienter kommer.«

Skrækscenariet fra Bergamo

Da Ulf Hørlyk og hans team af speciallæger, sygeplejersker og andet personale efter nedlukningen 13. marts forsøger at forberede sig på katastrofen, er det situationen i Bergamo i Norditalien, som er skræmmebilledet. Det værst tænkelige scenarie, som for alt i verden skal undgås i Danmark.

Og netop billederne fra Bergamo var styrende for alt i starten af pandemien, fortæller Ulf Hørlyk til Sundhedsmonitor.

»Når jeg i dag læser det, jeg selv har skrevet, kan jeg se en mand i panik. Hvor det hele tiden var worst-case, der drev os. Hvor manglen på et eller andet håndgribeligt provokerede en voldsom overreaktion hos mig selv.«

I starten går det hele hurtigt, fortæller Ulf Hørlyk. For hurtigt. Sundhedsvæsenet ræser ud af en motorvej, og der asfalteres løbende. Et sted langt bagude.

Konkret oplever Ulf Hørlyk, at retningslinjer ændres på daglig basis i takt med, at der kommer ny viden om virus, sygdomsforløb og behandling. Ofte rammer retningslinjerne personalet og den almindelige befolkning ad uofficielle kanaler, før de får officiel besked fra hospitalsledelsen. Og det giver udfordringer ned igennem hele systemet, fortæller Ulf Hørlyk.

»Da vi skulle til at teste sundhedspersonalet, vidste personalet i optageområdet det, før jeg vidste det. Og pludselig stod der en kø ude hos os.«

Men en ting er nye arbejdsopgaver. Noget andet er beskyttelsen af personalet. I bogen beskriver Ulf Hørlyk, hvor svært det i pandemiens første uger var at navigere mellem forskellige – ofte varierende – anbefalinger fra myndighederne og ny viden fra internationale studier.

Dagbogsnotat, 19. marts 2020

»Hvilke værnemidler skal vi bruge?


En af kollegerne på medicinsk afdeling er i gang med at undersøge fakta, og vi læner os op ad de vurderinger, som infektionsmedicinerne og de kliniske mikrobiologer på Universitetshospitalet i Aarhus laver.


De er bare ikke helt enige.


De er heller ikke helt enige med det, der skrives fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.«

Mistillid til systemet

Samtidig bliver det hurtigt tydeligt, at lagrene med værnemidler såsom mundbind og visirer er ved at slippe op. Hele verden mangler værnemidler, og i Danmark arbejder myndighederne på at få specialleverancer fra Kina – men det er usikkert hvornår, de dukker op, og de svindende lagre er en kilde til stor stress og frustration, fortæller Ulf Hørlyk.

For eksempel er der så godt som ingen værnemidler til almen praksis, hvorfor patienter med symptomer på covid-19 såsom hoste og feber ender hos akutafdelingerne. Og det presser kapaciteten. Mens praktikken og logistikken selvfølgelig er en udfordring, er det næsten værre, at tilliden til systemet blandt Ulf Hørlyks læge- og sygeplejerskestab er ved at krakelere.

Der går nemlig rygter blandt læger og sygeplejersker om, at standarden for sikkerhed og procedurer for brug af værnemidler i højere grad sættes pragmatisk efter, hvad der er tilgængeligt – og i mindre grad efter, hvad der er fagligt korrekt. Spørgsmål, som Ulf Hørlyk skal svare på og stå på mål for, når han udstikker retningslinjerne til morgenbriefingerne i afdelingens ambulanceport.

Det er ikke altid nemt at styre en flok akademikere med superhøj faglighed

Vælger koncernen i regionen at sige, at de mere sikre FFP2- og FFP3-masker er unødvendige for at spare på dem? Er fagligheden påvirket af, hvad der praktisk kan lade sig gøre? Og hvorfor er Odense og København ikke enige med Aarhus?

»Det er ikke altid nemt at styre en flok akademikere med superhøj faglighed. De kan jo godt selv læse teksten og danne sig en holdning,« siger Ulf Hørlyk og husker specielt en diskussion om, hvorvidt virus kan forstøves og hænge i luften.

Det vurderede klinisk mikrobiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som satte den sikkerhedsmæssige standard i regionen, ikke på daværende tidspunkt. Problemet var imidlertid, at flere af Hørlyks kolleger havde fundet artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, som sagde det modsatte.

»Oplevelsen dengang blandt mange fagprofessionelle var, at vi ikke helt troede på det, der blev skrevet. Nu skriver de det, de kan, og ikke det, de ved. Og det er farligt, fordi så opstår der anarki på baglinjen,« siger Ulf Hørlyk og fortsætter.

»Vi er jo opdraget til at være kildekritiske. Altid. Og det må vi aldrig opgive. Men vi var også nødt til at lære en ny disciplin under krisen, nemlig at vi godt kan være uenige og diskutere, så lang tid vi efterfølgende handler ens.«

Lektie: Skynd dig langsomt

Og det er en af de erfaringer, som Ulf Hørlyk tager med sig videre. I dag er det en helt indkørt arbejdsgang, at nye retningslinjer og procedurer tages op i plenum på akutafdelingen i Horsens, hvor det hele vendes, drejes, fortolkes og diskuteres.

»Det bliver stadig stillet lige så mange spørgsmål, men der bliver ikke handlet autonomt som før.«

Samtidig mener Ulf Hørlyk, at toppen af sundhedsvæsenet – generalstaben – skal blive bedre til at omfavne usikkerheden og være åbne om, at der er ting, man ikke ved.

»Hvordan kan man åbent diskutere tvivl, uden at skabe mere usikkerhed ned gennem systemet? Det er vi nødt til at øve os endnu mere på, fordi det kommer vi til at stå overfor mange gange i fremtiden – også uden for krisesituationer.«

Der er ikke nogen i toppen af systemet, som skal sidde og tænke, at jeg synes, de er nogle fjolser

Men den helt store lektie er ifølge overlægen, at vi under næste krise, når det hele brænder på, og alt igen er oppe luften, skal finde modet til at tage det lidt mere med ro i sundhedssektoren.

»Jeg tror helt klart, at jeg selv og rigtig mange andre, som skal styre en krise en anden gang, vil finde roen til at skynde os langsomt,« siger Ulf Hørlyk og peger på militæret, som et oplagt sted at hente inspiration og ikke mindst disciplin.

Han efterlyser en klar kommunikationslinje, hvor toppen af sundhedssystemet kan spørge ned igennem geledderne, om de enkelte afdelinger og krisestabe er klar, inden nye procedurer og retningslinjer meldes bredt ud.

»Der er ikke nogen i toppen af systemet, som skal sidde og tænke, at jeg synes, de er nogle fjolser. Jeg har fuld forståelse for, hvor svært det var. Men jeg håber, at vi næste gang er bedre til at få etableret kommandolinjerne ned gennem systemet.«

Han pointerer dog, at der er kommet langt bedre styr på den del i dag:

»Det var kaotisk i starten, men efterhånden blev det mere og mere styret.«

Befolkningens disciplin reddede os

I det hele taget giver Ulf Hørlyk i sine beskrivelser af pandemiens første uger og måneder indtryk af, at det var mere held end forstand, at vi kom nogenlunde nådigt gennem krisen. Eller i hvert faldt meget langt fra de billeder, som gik ud og verden rundt fra blandt andet Norditalien og New York.

Selv om man på mange måder gjorde alt, hvad man kunne i sundhedsvæsenet, tror Ulf Hørlyk i dag ikke på, at det danske sundhedsvæsen havde klaret sig meget bedre end eksempelvis det italienske, hvis vi havde set samme aggressive smittespredning herhjemme.

»Det er ikke fordi, vi var nogle kæmpe klovne. Men det er min klare overbevisning, at det mere var danskernes disciplin, end sundhedsvæsenets indsats, der reddede os. Det er imponerende, at vi har en nation, der kan gøre det. Bremse totalt op fra den ene dag til den anden. Det er værd at være stolt over.«

Det var med andre ord statsministerens resolutte om at lukke samfundet ned, som fik sat tempoet ned i smittespredningen i en sådan grad, at Ulf Hørlyks og andre hospitalsafdelinger kunne følge med. For havde smitten ramt os med samme styrke som i andre lande, er det ifølge Hørlyk en illusion, at vores sundhedsvæsen var bedre gearet til at håndtere det.

»Det kan godt være, at myndighederne og Mette Frederiksen klodsede bremserne hårdt i, og så slap dem lidt for langsomt efter nogens smag. Men det gjorde jo, så vi ikke druknede.«

Dagbogsnotat, 23. december 2020

»Presset på afdelingen og hospitalet er markant voldsommere end i foråret. I akutafdelingen har vi været nødt til at lære at passe covid-19-patienter på et nyt niveau.


I foråret bad vi om hjælp, hvis patienterne skulle bruge end 10-15 liter ilt pr. minut. Nu behandler vi systematisk med 50 liter – blandet ilt og atmosfærisk luft – på vores nyindkøbte high-flow-udstyr.


Der er ingen panik. Vi har værnemidler nok. Vi er rutinerede i at behandle covid-19. Vi har bare travlt.«

En ny krise kan bare komme an

Da covid-19 hen over vinteren og julen i 2020 kom tilbage med fuld orkanstyrke, havde truslen ganske vist vokset sig større, men det samme havde sundhedsvæsenets beredskab og ikke mindst erfaring.

Derfor er Ulf Hørlyk heller ikke i tvivl om, at sundhedsvæsenet er bedre gearet i dag til at håndtere en ny krise, end det var før marts 2020. Også selv om det bliver en krise af en helt anden karakter:

»Vi er blevet langt mere disciplinerede og bedre til at erhverve nye procedurer. Samtidig er vi rigtig mange, som er erfarne i krisehåndtering nu, og det betyder, at frygten får sværere vilkår.«

»Vi står rigtig godt til en ny runde, hvis den skulle komme.«

’Akutlægens Dagbog - hvad jeg lærte om mig selv, mens jeg forsøgte at redde andre’ udkommer på forlaget People’s Press 24. august.

Kolofon

Tekst og layout: Christian Nobel

Foto: Simon Klein Knudsen


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: