0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tycho Gregers/Ritzau Scanpix
Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Patientforening advarer: »Vi kigger ind i massive, psykiske konsekvenser«

De ufrivilligt barnløse tilknyttet Rigshospitalet, som venter på at komme i gang med fertilitetsbehandling i det offentlige, er hårdt ramt af sygeplejerskernes strejke, lyder det nu fra Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sygeplejerskernes strejke er nu gået ind i sin niende uge, og det kan mærkes flere steder i sundhedsvæsenet.

Et af de steder, som har været hårdt ramt, er landets største fertilitetsklinik på Rigshospitalet, som har været udtaget til strejke siden dag et – og nu står fire yderligere fertilitetsafdelinger til at blive ramt, når strejken udvides 25. august.

Hun bliver svær at samle op igen. Og hun er ikke den eneste

Og det har store konsekvenser for de mennesker, som går og venter på at komme i gang med et forløb på en af landets offentlige fertilitetsklinikker, lyder det nu fra Helene Cagara, der er jordemoder, psykoterapeut og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

»Vi kigger ind i massive, psykiske konsekvenser,« siger hun til Sundhedsmonitor.

Helene Cagara forklarer, at ufrivilligt barnløse i forvejen ofte er under et enormt pres, og selv om et par måneders ekstra ventetid måske ikke lyder af meget i det store billede, kan det for nogle være det sidste, lille skub ud over kanten.

Mange, som starter i fertilitetsbehandling, har nemlig allerede prøvet at blive gravide i flere år derhjemme, før de opsøger egen læge og får en henvisning til undersøgelser og behandling.

»Med henvisningen får de en lille smule håb for, at nu sker der noget, og måske kan de komme ud af den her livskrise, de står i. Og så bliver tæppet bare revet væk under benene på dem,« siger Helene Cagara og tilføjer:

»Jeg har lige talt med en klient, som er langtidssygemeldt og er gået fuldstændig ned med stress og depression – og hun er svær at samle op igen. Og hun er ikke den eneste.«

Flere klinikker bliver ramt

Hvis der ikke findes en løsning på konflikten inden 25. august, vil fertilitetsområdet blive endnu hårdere ramt.

Dansk Sygeplejeråd har nemlig varslet en optrapning af strejken med i alt 215 sygeplejersker, som primært omfatter fertilitetsbehandlingen i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor afdelingerne på hhv. Aalborg Universitetshospital, Køge Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital rammes.

Og det vil ifølge rådet betyde, at ingen nye behandlingsforløb sættes i gang i de omtalte regioner.

»Vi er selvfølgelig kede af, at det vil gå ud over nogle borgere. Men strejken er vores eneste våben, og vi udtager områder, som ikke er livstruende, og det gælder blandt andet fertilitetsområdet. Det er den måde, vi kan presse arbejdsgiverne på, og det håber vi danskerne har forståelse for,« sagde Grete Christensen i den forbindelse i en pressemeddelelse fra Dansk Sygeplejeråd.

For mange går livet faktisk ikke videre. Det er sat på standby

I Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse støtter man selvfølgelig sygeplejerskernes ret til at strejke, men forklaringen om, at det jo ikke koster liv, når det går ud over fertilitetsområdet, er Helene Cagara godt og grundigt træt af:

»Vi er ekstremt ærgerlig over, at det rammer vores patientgruppe igen, igen, igen.«

»Nej, du dør ikke af at være ufrivilligt barnløs – men det er enormt svært for folk, som ikke selv har været igennem det her at sætte sig ind i, hvor hårdt og svært det er. Og for mange går livet faktisk ikke videre. Det er sat på standby. Og det har konsekvenser for den enkelte – men også for samfundet på den lange bane,« siger Helene Cagara.

Riget: Alle, som aflyses, får en ny tid

På Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet, som er Danmarks største offentlige fertilitetsafdeling, har man været ramt af strejken fra dens begyndelse 19. juni.

Det betyder blandt andet, at der ikke er startet nye behandlingsforløb i den periode, lyder det fra afdelingen i et skriftlig svar til Sundhedsmonitor.

»Alle, som aflyses, får booket en tid indenfor to måneder, så afdelingen fordobler antallet af ambulatorier, når strejken slutter. Det kan ikke undgås, at ventetiden vil stige afhængig af konfliktens varighed,« skriver Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet.

Ventetiden fra henvisning til behandlingsstart er ifølge afdelingen i øjeblikket på seks måneder.

Gruppe risikerer at falde ud af systemet

Den ekstra ventetid kan dog også have andre uhensigtsmæssige konsekvenser, siger Helene Cagara. Hun er meget bekymret for, at en gruppe af foreningens medlemmer risikerer at falde ud af det offentliges system, mens de venter på at få en tid.

Som reglerne er i dag, skal fertilitetsbehandling i det offentlige nemlig afsluttes, når kvinden fylder 41 år.

»Når de runder 41 så ryger de ud af det offentlige – og de er jo uden skyld her. Og så skal de ud og finde pengene selv for at betale for en behandling i det private. Det er urimeligt.«

Om der kan gives dispensation for den gruppe på grund af form for force majeure, kan Afdeling for Fertilitet på Rigshospitalet ikke svare på for nuværende:

»Patienter over 40 år udgør cirka 5-10 procent af vores population. Vi ved ikke, hvad proceduren bliver for disse patienter, når strejken er ovre,« skriver afdelingen til Sundhedsmonitor.

I Danmark er næsten hvert 10. barn kommet til verden efter fertilitetsbehandling – og ifølge tal fra Dansk Fertilitetsselskab, blev der i 2019 født 6.429 børn, hvor forældrene havde modtaget fertilitetsbehandlinger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: