0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DSAM vil stoppe vaccineordning med Johnson & Johnson

Dansk Selskab for Almen Medicin ønsker, at Folketinget skal lukke for ordning med coronavaccine efter mulig alvorlig bivirkning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første danske indberetning om et muligt tilfælde af en sjælden, men alvorlig type af bivirkninger i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen er en oplagt anledning til at stoppe vaccine-tilvalgsordningen.

Det siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som har omkring 5.000 medlemmer, hvoraf størstedelen er praktiserende læger. Det skriver Jyllands-Posten.

»Risiko bliver jo pludselig legemliggjort, når der ligger en person på hospitalet. Nu synes vi ikke, at man behøver sætte flere menneskers liv og førlighed på spil.«

»For vi har - i hvert fald meget snart - andre vacciner nok til, at folk kan få en bedre og langt mere sikker vaccine,« siger han og tilføjer, at ordningen derfor er ’overflødig’.

To dødsfald

Vitt, som sygdommen kaldes, er en sjælden, men alvorlig bivirkning, hvor man ser en usædvanlig kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Netop risikoen for vitt var årsagen til, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson i foråret blev taget ud af det officielle vaccinationsprogram i Danmark under Sundhedsstyrelsen.

De to vacciner blev senere på baggrund af en beslutning fra et flertal i Folketinget omfattet af en tilvalgsordning.

Siden vaccinerne blev taget i brug, har Lægemiddelstyrelsen modtaget fire indberetninger om vitt efter vaccination mod covid-19. Her er to endt med dødelig udgang.

I tre af tilfældene er det indberettet efter vaccination med vaccinen fra AstraZeneca.

Det fjerde tilfælde er set hos en borger, der har tilvalgt Johnson & Johnson-vaccinen.

Lægemiddelstyrelsen vurderer, at det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem det usædvanlige sygdomsbillede og vaccinen.

Danske Patienter har været bekymret fra starten

Hos patientforeningen Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at man klart bør genoverveje beslutningen om at tilbyde de to vacciner.

»Vi accepterer, at det er en politisk beslutning, men vi har fra start udtrykt bekymring for ordningen.«

»Vi mener helt klart, at man bør genoverveje beslutningen, også set i lyset af de mange ekstra vacciner (fra Pfizer/BioNTech, red.) som vi har modtaget fra Rumænien,« siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

På Christiansborg påpeger flere partier, at risikoen for vitt var kendt, da man alligevel besluttede at tilbyde vaccinen til danskerne.

Således vil hverken Dansk Folkeparti, De Konservative eller Radikale Venstre ændre på den nuværende ordning, siger de til Jyllands-Posten.

Partierne mener alle, at tilvalgsordningen vil udfase sig selv automatisk, eftersom alle over 16 år nu er inviteret til det generelle vaccinationsprogram, hvor vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna indgår.

Spørger man Anders Beich kan man dog ikke vente på, at for eksempel lav efterspørgsel udfaser ordningen.

For selv om det kræver en lægesamtale at ordinere vacciner i tilvalgsordningen, er det vanskeligt at forklare folk om risiko, og det er svært for folk at forholde sig til.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er 46.323 personer i Danmark færdigvaccineret med vaccinen fra Johnson & Johnson, som kræver ét stik. 1.317 personer er færdigvaccineret med AstraZeneca-vaccinen, der kræver to stik.

/ ritzau /

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage