0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En national løsning var ikke mulig: Modernisering af lægevagten lægges ud til hver enkelt region

Efter rekordlange overenskomstforhandlinger er regionerne og de praktiserende læger blevet enige om, at det ikke er muligt at nå til enighed om en landsdækkende plan for en tiltrængt modernisering af lægevagtsordningen. I stedet kommer forhandlingerne til at foregå decentralt i 2022.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En opsagt lægevagtsaftale i Region Sjælland. Store lokale forskelle, som spændte ben for en national aftale om modernisering af lægevagten. Og en corona-pandemi.

Der har været en del knaster i forhandlingerne om de praktiserende lægers overenskomst for 2021, som endelig faldt på plads tirsdag efter et års forsinkelse.

Med PLO-formand Jørgen Skadborgs ord var der endda tale om mere end knaster.

»Den nye lægevagtsordning i Region Sjælland og moderniseringen af lægevagten på landsplan var så afgørende for mine medlemmer, at det ikke bare var en knast. Det var en stor gren, der skulle høvles ordentligt af, før vi kunne se os i det videre forløb,« siger han.

Og sådan gik det. Mere eller mindre.

Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre nationalt

For oprindeligt ønskede PLO egentlig en national aftale om modernisering af lægevagtsaftalen som en del af overenskomstaftalen. Men det lykkedes ikke, og i stedet er parterne blevet enige om, at hver enkelt region sammen med de respektive regionale PLO-afdelinger skal drøfte lokale moderniseringsplaner for lægevagtsordningen i begyndelsen af 2022.

»Vi prøvede faktisk sidste år, og vi var rigtig langt. Men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre nationalt. Det skyldes, at det er utrolig svært at ændre i honoreringsmodellerne nationalt, fordi de regionale vagtordninger er så forskellige, som de er.«

»Bare vi skruer en lille smule på en knap i honoreringen, kan det påvirke bemandingen på en uhensigtsmæssig måde i en enkelt region. Derfor har vi aftalt, at det skal foregå helt decentralt,« siger Jørgen Skadborg, som glæder sig over, at aftalen sætter en deadline for, hvornår forhandlingerne skal foregå.

Fra Aarhus til Rudkøbing

Også chefforhandleren for regionerne og næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) Bo Libergren (V) mener, at der er god ræson i den decentrale model.

»Det er meningsfyldt, at man tager nogle af de her drøftelser decentralt, så lægevagtsaftalerne afspejler 2021, og hvad man lægger vægt på i de enkelte regioner.«

»Der er forskel på, hvilken indretning og personalebetjening, der giver mening i Odense og Aarhus sammenlignet med Ribe og Rudkøbing,« siger han.

Ikke tilfældig timing

De decentrale forhandlinger om modernisering af lægevagten kommer udelukkende til at foregå i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, efter Region Sjælland og PLO-Sjælland mandag valgte at træde ud af den landsdækkende overenskomst om lægevagten.

I stedet overtager Region Sjælland dele af driften af lægevagtsordningen fra PLO-Sjælland i september i år og hele driften fra oktober 2022, når den nuværende aftale udløber.

»Timingen af de to nyheder er altså ikke helt tilfældig,« fortæller Jørgen Skadborg.

Vi har på grund af vores bemandingssituation alvorligt brug for en rationalisering af driften

For selvom forhandlingerne om en landsdækkende overenskomst og forhandlingerne om Region Sjællands lægevagt er foregået hver for sig, har det været magtpålæggende for PLO, at der skulle lande en aftale i Region Sjælland, før man satte sidste punktum i den landsdækkende overenskomstaftale på grund af bemandingssituationen i Regions Sjællands lægevagt.

»I Region Sjælland var det meget tæt på sammenbrud bemandingsmæssigt. Derfor var det vigtigt for os, at de er sluppet ud af vagtforpligtelsen fra næste år,« siger Jørgen Skadborg, som understreger, at det stadig haster med en modernisering af lægevagten i resten af landet.

Modernisering er mange ting

Men hvad mener man egentlig med ’modernisering’? Mens regionerne og PLO er enige om fornuften i at lægge drøftelserne ud decentralt, har de forskellige ønsker til, hvad sådan en modernisering skal bestå i.

For de praktiserende læger handler det først og fremmest om lægemangel.

»Vi har på grund af vores bemandingssituation alvorligt brug for en rationalisering af driften,« siger Jørgen Skadborg.

Han mener, at det »godt kan gå an,« at samtalen om rationalisering først kommer til at foregå næste år i de tre vestdanske regioner, fordi Midtjylland og Syddanmark er de regioner med mindst lægemangel, mens Region Nordjylland allerede har taget hul på rationaliseringen af driften, hvilket bl.a. har medført færre konsultationssteder.

Den jævnlige mistænkeliggørelse gør, at vi længe har ønsket en anden honoreringsform

Regionerne har også et ønske om at modernisere lægevagten, fortæller Bo Libergren fra RLTN, som desuden er regionsrådmedlem i Region Syddanmark.

Regionerne har bl.a. ønsker til konsultationernes fysiske udformning.

»Det kunne også handle om hjælpepersonale – f.eks. hvem der skal køre rundt med lægerne på landevejen. Det kunne være udviklingen af en akutknap, som kan få akut syge borgere foran i køen. Man kunne også lave forsøg med andre honoreringsformer – f.eks. timeløn,« siger han.

Ændring i honorarsystemet

Også de praktiserende læger ønsker, at vagtlægeordningens honoreringssystem skal tages op til revision i de decentrale drøftelser.

For på grund af de store regionale forskelle blev der kun plads til en lille ændring i honorarsystemet i den landsdækkende overenskomst. Den går ud på, at de vagtlæger, som tager imod telefonopkald fremover vil få samme honorar, uanset om patienter afsluttes i telefonen eller henvises til yderligere undersøgelser. Tidligere blev lægen belønnet økonomisk, hvis patienten blev afsluttet over telefonen.

Ifølge Jørgen Skadborg er der tale om en »tudsegammel« ordning fra dengang, hvor lægerne kunne visitere patienterne til sig selv.

»Dengang syntes man, at hvis en læge visiterede til sig selv, skulle han ikke have meget for den telefonsamtale. Men vi læger sidder jo ikke og visiterer til os selv på den måde længere.«

»Så det er en modernisering af noget, som har reminiscenser meget langt tilbage, som vi nu har taget hånd om,« siger Jørgen Skadborg.

Bo Libergren er glad for ændringen.

»Det fjerner den kritik og mistanke, der jævnligt er blevet rejst om, at honorering skulle spille en rolle for visitationen. Jeg tror, det er sundt, at den sten kommer ud af skoen,« siger han og understreger, at der ikke er belæg for at tro, at den hidtidige honorering har ført til, at vagtlæger har truffet fagligt forkerte beslutninger for at få mere i lønningsposen.

»Men den jævnlige mistænkeliggørelse gør, at vi længe har ønsket en anden honoreringsform,« siger han.

Overenskomstaftalen er indgået med forbehold for godkendelse hos begge parter. Den skal drøftes af repræsentantskabet i PLO efter sommerferien. Hvis repræsentantskabet godkender aftalen, vil den blive sendt til urafstemning blandt medlemmerne.

Hvis aftalen godkendes af parterne, træder den i kraft 1. januar 2022.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: