0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

21 nye sundhedsklynger og fem samarbejdsudvalg: Fundament for sundhedsreform på plads

Regeringen, Danske Regioner og KL præsenterede fredag morgen fundamentet for den kommende sundhedsreform.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at etablere en række sundhedsklynger omkring de 21 akutsygehuse fra 1. juli 2022. Samtidig bliver der skabt fem nye sundhedssamarbejdsudvalg – et i hver region – som skal sætte retningen for arbejdet i klyngerne.

Det annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) og formand for KL Jacob Bundsgaard (S) ved et pressemøde i Bibliotekshaven ved Det Kongelige Bibliotek i København fredag morgen.

Den nye struktur skal udgøre »fundamentet« for en kommende sundhedsaftale eller sundhedsreform og vil indgå i efterårets forhandlinger om en sådan.

»De sundhedsklynger, vi præsenterer i dag, bliver selve fundamentet omkring de forandringer, vi ønsker i sundhedsvæsenet,« sagde sundhedsminister Magnus Heunicke, da parterne præsenterede aftalen.

»Der er i dag alt for mange patienter, der oplever at føle sig hjemløse mellem sygehus, kommune og den praktiserende læge.«

»Der er tusindvis af medarbejdere, der kæmper for at gøre det rigtige. Engang imellem er det bare sådan, at strukturerne kæmper imod, at vi kan gøre det. Nu får vi lavet en struktur, som tilskynder og underbygger, at man faktisk gør det rigtige med borgeren, patienten og de pårørende,« fortsatte han og takkede KL og Danske Regioner for et konstruktivt samarbejde.

Et vigtigt skridt men ikke svaret på alt

»Med dagens aftale tager vi et stort og vigtigt skridt mod at sikre, at de mange patienter, vi er fælles om på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis, fremover får en behandling, der hænger bedre sammen,« sagde formand for Danske Regioner Stephanie Lose og fortsatte:

»Aftalen er et vigtigt skridt mod at give patienterne et sundhedsvæsen, hvor behandlingen kommer til at hænge bedre sammen på tværs af alle aktører. Men den er selvfølgelig ikke svaret på alle de udfordringer, vi står med,« fortsatte hun.

Vi har i 15 år manglet den ene halvdel af den struktur, der skal til for, at vi for alvor kan sætte patienten, borgeren i centrum

KL-formand Jacob Bundsgaard kaldte det for en »historisk dag«.

»Vi har i 15 år manglet den ene halvdel af den struktur, der skal til for, at vi for alvor kan sætte patienten, borgeren i centrum for de forløb, der er – nemlig rammerne om det nære sundhedsvæsen, og det får vi sat grundelementerne til med den aftale,« sagde han.

Både et fagligt og politisk niveau

Med aftalen bliver der i første omgang afsat 80 millioner til at skyde klyngerne i gang i 2022.

»Det er helt afgørende, at vores sundhedsklynger kommer godt fra start, for det gør en forskel for patienter og borgere,« sagde sundhedsminister Magnus Heunicke.

De nye sundhedsklynger vil både have et fagligt og et politisk niveau og indeholde repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis.

Samtidig etableres fem overordnede sundhedssamarbejdsudvalg – ét i hver region – som står for at koordinere og sætte retningen for arbejdet i hver af regionens egne sundhedsklynger. Det indebærer en forenkling i hver region i forhold til i dag, da de eksisterende sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg bliver slået sammen til et nyt sundhedssamarbejdsudvalg.

Samtidig skal den nuværende politiske struktur i hver region forenkles og styrkes. Den nye struktur skal understøtte samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet og skabe sammenhæng for bl.a. mennesker med kroniske sygdomme og psykiske lidelser og ældre.

Trækker tråde til Løkkes forliste reform

Aftalen om at etablere 21 sundhedslynger er på sin vis årets mindste overraskelse. De seneste tre år har ideen således vundet bred anerkendelse, og det er i brede kredse blevet taget for givet, at en form for formaliseret samarbejde mellem praksis, kommuner og sygehuse centreret omkring de 21 akutsygehuse ville være den rigtige vej at gå og dermed også være et centralt element i regeringens kommende sundhedsreform.

Der er nogle ligheder med den tidligere regerings sundhedsudspil, og det synes vi kun er positivt

Ideen om at etablere en række sundhedsklynger omkring akutsygehusene, som kan være tyngdepunktet i samarbejdet mellem sygehuse, praksis og kommuner blev bragt til torvs af tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard og professorerne Kjeld Møller Pedersen og Frede Olesen tilbage i 2018.

Året efter præsenterede daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen så sit bud på en sundhedsreform, hvori en af kongstankerne var at etablere 21 sundhedsfællesskaber, der umiskendeligt lignede de tre herrers klynger.

Reformen døde som bekendt med regeringsskiftet samme sommer, men ideen om at etablere nye samarbejdsorganer omkring de 21 akutsygehuse fik nyt liv, da KL i november 2019 præsenterede et forslag om at skabe 21 sundhedssamarbejder.

Og da KL og Danske Regioner så året efter præsenterede en række fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen var »formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hver af de 21 akuthospitaler« et centralt element.

»Der er nogle ligheder med den tidligere regerings sundhedsudspil, og det synes vi kun er positivt,« sagde sundhedsministeren fredag morgen.

»Vi har hele tiden sagt, at det, der virker, og som vi synes er fornuftigt, vil vi tage videre.«

Sundhedsministeren vil senere i år invitere Folketingets partier og aktørerne i sundhedsvæsenet til en drøftelse af dagens aftale.

Få et overblik over hele aftalen her.

21 forpligtende sundhedsklynger

  • Der etableres forpligtende og formaliserede sundhedsklynger omkring hvert af de 21 akuthospitaler med repræsentanter fra sygehuse/region, kommunerne og almen praksis i akutsygehusets optageområde
  • Sundhedsklyngerne og strukturen for samarbejde mellem regioner og kommuner forventes at kunne etableres pr. 1. juli 2022 med forbehold for Folketingets tilslutning
  • Sundhedsklyngerne omfatter også psykiatrien
  • De nye sundhedsklynger skal tage fælles ansvar for den fælles population i optageområdet (populationsansvar) med fokus på at løse udfordringer, herunder styrke sammenhæng og bedre behandlings- og rehabiliteringsforløb for de borgere der har forløb på tværs af regioner, kommuner og almen praksis, og samtidig være en drivende kraft for styrket forebyggelse, kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen. Myndighedsansvaret er fortsat placeret i regioner og kommuner
  • I overgangsperioden frem til etableringen fastlægges det, hvilke kommuner der deltager i de enkelte sundhedsklynger, og regioner og kommuner forbereder tilpasningen af eksisterende klynger

Politisk og fagligt samarbejde

  • Det politiske niveau for hver sundhedsklynge består af to til tre regionsrådsmedlemmer, herunder fx regionsrådsformanden og borgmestrene/fagborgmestrene fra de deltagende kommuner og skal sætte retning for sundhedsklyngen, implementere (og komme med input til) sundhedsaftale og nationale tiltag og drøfte anvendelsen af prioriterede midler. Det politiske niveau mødes to gange årligt og efter behov
  • Det faglige/strategiske niveau for hver sundhedsklynge består af tre repræsentanter fra regionen, herunder en for psykiatrien, en repræsentant for hver af de deltagende kommuner samtrepræsentanter for almen praksis. Almen praksis’ rolle drøftes med de praktiserende læger. Deltagere skal have driftsmæssig indsigt og beslutningskompetence
  • Den nuværende struktur med sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg erstattes af ét sundhedssamarbejdsudvalg, med deltagelse af tre repræsentanter for regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden og en kommunal repræsentant fra hver sundhedsklynge (borgmestre/fagborgmestre)

Det faglige samarbejde

Det faglige/strategiske niveau skal som hovedopgave tage hånd om de fælles patienter ogborgere med fokus på at sikre konkrete løsninger for bedre sammenhæng, kvalitet og øgetnærhed og samtidig være en drivende kraft for styrket kvalitet og omstilling til det nære sundhedsvæsen. Det omfatter bl.a.:

  • Opfølgning på fastlagte mål og implementering af lokalt og nationalt aftalte initiativerfx kvalitetstiltag, nationale handlingsplaner og øvrige relevante initiativer
  • Drøfte og aftale lokale modeller for bedre patientforløb, med fokus på styrket kvalitetog øget nærhed (omstilling), fx for udvalgte patientgrupper
  • Håndtere praktiske udfordringer og muligheder i sundhedsklyngen, herunder igangsætte relevante samarbejdsprojekter, fx samarbejde om akutpladser, forløb for udsatte psykiatriske patienter, bedre forløb for borgere med kronisk sygdom og fælles forebyggelsesindsatser.
  • Implementering af nationalt eller lokalt prioriterede midler til styrket sammenhæng, nærhed og omstilling, herunder fx midler øremærket som led i de årlige økonomiaftaler.– Følge og drøfte centrale nøgletal og data for populationen inden for sundhedsklyngen, så data kommer til at understøtte et tæt samarbejde

Økonomi

  • Parterne er enige om, at sundhedsklyngernes arbejde kan understøttes med fælles midler, der kan finansiere de tværsektorielle indsatser i samarbejdet. Der er i den forbindelse enighed om at prioritere 80 mio. kr. som fælles midler i 2022 til opstart af sundhedsklyngernes arbejde, der afsættes med en 50/50-fordeling mellem regioner og kommuner. Enmodel for udmøntning af midlerne drøftes nærmere

Datadrevet fokus

  • Parterne er enige om, at der skal udvikles relevante (herunder forløbsbaserede) data for populationen, der sammen med de Nationale Mål for Sundhedsvæsnet kan understøtte et datadrevet fokus. Og at arbejdet med dokumentation efter ens standarder og udbygning af den tværsektorielle datadeling skal fortsættes. Det omfatter også styrket indsigt i resultater og data for almen praksis og en fælles forpligtelse på at fjerne barrierer for sammenhængende indsatser, herunder barrierer for deling af data om de fælles patienter

Patientindragelse

  • Hver sundhedsklynge skal inddrage repræsentanter for patienter og pårørende, da patienternes perspektiv og erfaringer er et centralt element i udviklingen af mere sammenhængendepatientforløb på tværs af sektorer.

Læs hele aftalen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage