0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix
Foto: Norde Ernst Van/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Økonomiaftale på plads: Kommunerne må skyde en hvid pil efter handicapmilliarder

Sent tirsdag aften lykkedes det KL og regeringen at indgå en aftale om kommunernes økonomi. KL-formand er ikke tilfreds med, at kommunerne ikke er blevet givet det løft til det specialiserede socialområde, som kommunerne ønskede.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der bliver ikke råd til det millliarddyre løft af det specialiserede socialområde, som Kommunernes Landsforening (KL) havde som et centralt ønske ved årets økonomiforhandlinger.

Det fremgår af den aftale for kommunernes økonomi for 2022, som KL og regeringen præsenterede sent tirsdag aften.

»Det er klart, det er regeringen, der definerer den økonomiske politik. Og der må vi anerkende, at der ikke er et tilstrækkeligt stort råderum i dansk økonomi i øjeblikket, til at der blev råd til det løft, vi havde håbet på,« siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

Aftalen indeholder et løft af servicerammen på 1,4 mia. kr., hvilket især skal dække den demografiske udvikling med flere ældre og flere små børn. I aftalerne for 2020 og 2021 var løftet på hhv. 1,7 og 1,5 mia. kr.

»Vi kan følge med, men med aftalen bliver der ikke råd til velfærdsforbedringer,« siger Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse fra KL, som blev sendt ud efterfølgende.

KL havde forud for årets forhandlinger præsenteret en tre-årsplan for socialområdet med en prisslap på omkring 5 milliarder kroner.

Wammen: Vi prioriterer velfærden.

Selv om kommunerne i år samlet set får tilført færre penge, end de seneste par år, har kommunerne ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) de seneste tre år samlet set fået flere nye penge, end de foregående 10 år tilsammen.

»Der er altså tale om, at vi går ind og prioriterer velfærden,« siger Nicolai Wammen sent tirsdag aften i Finansministeriet.

Servicerammen for 2022 er med tirsdagens aftale på 275,4 milliarder kroner.

Uenighed om socialområdet

Diskussionen om netop socialområdet har fyldt meget under året forhandlinger.

Fredag var der brug for en tænkepause fra forhandlingerne, da socialområdet skilte regeringen og KL ad i en sådan grad, at det ikke gav mening at fortsætte forhandlingerne.

Området omfatter udsatte børn, unge og voksne samt børn og voksne med handicap.

Særligt handicapområdet har tiltrukket stigende politisk opmærksomhed.

Blandt andet er der blevet stillet et borgerforslag om at fratage kommunerne handicapområdet efter kritik i flere sager. Borgerforslaget fik de 50.000 støtter, der kræves, før det bringes ind på Christiansborg. Men der var ikke et politisk flertal for at gennemføre det.

»Ekstremt stort« krav

KL har samtidig kaldt på større økonomiske midler til området. Undervejs i forhandlingerne blev KL’s krav beskrevet som »ekstremt stort« af socialminister Astrid Krag (S).

Efter at aftalen er præsenteret, erkender Jacob Bundsgaard, at KL fortsat vil mangle penge på området.

»Derfor vil der både på det område og andre velfærdsområder skulle være nogle vanskelige prioriteringsdiskussioner ude i kommunerne,« siger han.

Få et overblik over aftalen her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: