0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi ser ingen anden udvej«: Sygeplejersker varsler konflikt

Dansk Sygeplejeråd har varslet konflikt mod regionerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Sygeplejeråd har varslet konflikt, meddeler rådet nu i en pressemeddelelse.

»Vi ser ingen anden udvej,« siger DSR-formand Grete Christensen.

Varslet kommer på baggrund af en en urafstemning, hvor sygeplejerskerne med en ganske lille margin forkastede den overenskomstaftale, der er blevet forhandlet på plads med regionerne.

Ifølge DSR har formandskabet uden held afsøgt mulighederne for en forhandlingsløsning med arbejdsgiverne.

»Vi går efter en større ramme til sygeplejersker og radiografer. Samtidig opfordrer vi Danske Regioner og KL til i fællesskab med os at rette en appel mod Christiansborg om at sætte gang i trepartsforhandlinger i forhold til at løfte lønnen for de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor«, siger Grete Christensen.

To arbejdsmarkedsforskere vurderede i Sundhedsmonitor onsdag, at sygeplejerskerne får svært ved at opnå en markant bedre resultat ved at gå i konflikt med arbedsgiverne.

»Det er meget, meget vanskeligt at komme tilbage og få en bedre aftale i andet forsøg,« forklarede Laust Høgedahl, der er lektor på Aalborg Universitet, hvor han forsker i overenskomstforhandlinger.

Dansk Sygeplejeråd oplyser, at de har varslet konflikt for 10 procent af deres cirka 80.000 medlemmer, der altså kan påbegynde strejken natten mellem torsdag d. 20. maj og fredag d. 21. maj – hvis det altså ikke er lykkedes at finde en løsning inden da.

Appel til Christiansborg

I pressemeddelelsen retter Grete Christensen også en appel til politikerne på Christiansborg.

Hun mener nemlig ikke, at det hun kalder et »historisk lønefterslæb« kan udbedres i regi af overenskomstforhandlingerne:

»I forhold til arbejdsgiverne, så anerkender vi, at de har prøvet og gerne vil give sygeplejerskerne en højere løn. Men ligesom os, kæmper de med et system, der ikke kan løse det her problem. Derfor har vi en fælles udfordring, og den vil vi gerne tage op sammen med arbejdsgiverne overfor politikerne på Christiansborg,« siger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: