0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Nyt netværk af læger, psykologer og teologer vil gøre op med den måde, sundhedsvæsenet taler om overvægt

Et nyt netværk ved navn Ligevægt retter et frontalangreb mod sundhedsvæsenets måde at håndtere overvægt. »Det, man har gjort hidtil, virker ikke,« siger læge i almen praksis og medstifter.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ideen om, at vægttab for tykke mennesker er en forudsætning for sundhed, skal i skraldespanden. Det samme gælder sundhedsvæsenets snævre, medicinske fokus på overvægt, som ikke inkluderer sociale og kulturelle aspekter. Sådan lyder budskabet i grove træk fra det nye, tværfaglige netværk Ligevægt, som har et erklæret formål om at gentænke opfattelsen af vægt i sundhedsvæsenet og samfundet generelt.

»Det, man har gjort hidtil, virker ikke. Stort set ingen mennesker med overvægt bliver tynde af at blive sendt på vægttabsprogrammer,« siger Rasmus Køster-Rasmussen, som udover at være medstifter af Ligevægt er læge i almen praksis og postdoc på Forskningsenheden for almen praksis på Københavns Universitet, hvor han forsker i overvægt.

»I Ligevægt siger vi, at når nu effekterne er så små, må man stoppe op og tænke sig om og i højere grad acceptere, at folk er tykke, og hjælpe dem med deres sundhed på andre måder.«

Ligevægt er en sammenslutning af forskere og klinikere inden for medicin, psykologi, fysioterapi, kostvejledning, kulturstudier, antropologi og teologi. Talspersonerne er bl.a. klinisk diætist med speciale i vægtneutral sundhed Inger Bols og psykolog med speciale i spiseforstyrrelser Lene Meyer.

De ønsker at invitere aktører på området til en kritisk drøftelse af sundhedsvæsenets og samfundets måde at tale om vægt og at udforske alternativerne.

Vægttabsprogrammer har beskeden effekt

Rasmus Køster-Rasmussen har forsket i vægtudvikling i en årrække, og allerede for 10 år siden viste hans litteraturgennemgang, at vægttabsprogrammer – selv de meget omfattende og langvarige med høj grad af støtte og vejledning – har en relativt beskeden effekt.

Forskningen viser, at deltagere i omfattende vægttabsprogrammer i gennemsnit opnår et varigt vægttab på 1-3,5 kilo. Tallene dækker over variationer, hvor nogle deltagere ender med at veje mere end før vægttabsprogrammet, mens andre opnår et større, varigt vægttab. Ifølge Køster-Rasmussen drejer det sig om ganske få procent, som får et varigt vægttab over 10 kilo.

»Det var en stor sensation, da jeg sagde det første gang for 10 år siden. Og den sensation har gentaget sig cirka en gang om året lige siden. Så det er en erkendelse, der har svært ved at rodfæste sig, at vægttabsprogrammerne ikke virker så godt,« siger han.

Jeg vil gerne vide, hvad de vil sætte ind i stedet for vægttab

Det var den samme frustration, han oplevede, da han som repræsentant for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) sidste år forlod den arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, der skulle komme med anbefalinger til kommuners interventioner ved svær overvægt. En arbejdsgruppe, der endte med at anbefale en tilgang, som Rasmus Køster-Rasmussen og netværket ønsker at gøre op med.

Anbefalingerne, som blev offentliggjort 4. marts, lægger op til, at den praktiserende læge spiller en nøglerolle i at opspore og henvise svært overvægtige til vægttabsinterventioner. Men det er ikke noget, DSAM »kommer til at markedsføre«, som selskabets formand Anders Beich sagde til Sundhedsmonitor i forrige uge. I samme ombæring sagde han, at han i stedet sætter sin lid til Ligevægt.

Et risikoparameter ligesom køn og alder

Jens Meldgaard Bruun, som er endokrinolog og leder af Nationalt Center for Overvægt og formand for arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen, ærgrer sig over DSAM’s exit og er spændt på at høre, hvad netværket Ligevægt så vil stille op i forhold til mennesker med svær overvægt.

»Jeg vil gerne vide, hvad de vil sætte ind i stedet for vægttab,« siger han.

Rasmus Køster-Rasmussen mener, at man bør anskue BMI som et risikoparameter på lige fod med køn og alder.

»At være mand er lige så farligt som at være tyk,« siger han.

Mennesker med højt BMI er f.eks. i forhøjet risiko for at få søvnapnø og slidgigt i knæene. Men de to tilstande kan afhjælpes på andre effektive måder end vægttab, siger Køster-Rasmussen.

For eksempel kan søvnapnø afhjælpes med et søvnapnøapparat, og derfor bør den praktiserende læge spørge ind til søvnkvaliteten hos patienter med svær overvægt. Ved slidgigt i knæene ved man, at motion har en effekt, uanset om der medfølger et vægttab eller ej.

»Det er rigtigt, at vægttab også hjælper på ondt i knæene. Men problemet er, at vægttabet uhyre sjældent er varigt. Og hvis man vejer 130 kilo og taber 1-4 kilo, så afhjælper det altså hverken søvnapnø, slidgigt eller hjertekarsygdom,« siger han.

Patienten ønsker, at lægen spørger

Jens Meldgaard Bruun mener ikke, at argumentet om, at vægttabsprogrammer har ringe effekt, skal afholde de praktiserende læger fra at tilbyde personer med svær overvægt støtte til et vægttab, hvis de ønsker det.

»Jeg synes ikke, man kan tillade sig at sidde overfor den enkelte patient og sige, at fordi tingene ikke virker hundrede procent, så vil jeg ikke tilbyde det,« siger han.

Vi er nødt til at spørge os selv: Vil vi have sundhed eller tyndhed?

Desuden fremhæver han en international spørgeskemaundersøgelse, som viser, at 68 procent af svært overvægtige ønsker, at deres læge bringer emnet vægt på banen.

»Selv i 2021 er lægen stadig en utrolig stor autoritet, og hvis lægen ikke bringer spørgsmålet op, så er det ikke sikkert, patienten selv bringer det op,« siger Jens Meldgaard Bruun.

Vil vi have tyndhed eller sundhed?

Rasmus Køster-Rasmussen finder undersøgelsen interessant. Men han tolker resultatet anderledes end Jens Meldgaard Bruun.

Han påpeger at undersøgelsen er fra lande som Mexico, Sydkorea og Japan og mener, at når så mange patienter giver udtryk for, at de ønsker, at lægen tager emnet op, så skyldes det formentlig, at de tror, at lægen kan hjælpe dem med et varigt vægttab. Men litteraturen viser netop, at det er uhyre svært, argumenterer han.

Og litteraturen peger på, at sundhedsvæsnets forventning og krav om vægttab er med til at stigmatisere tykke mennesker, fordi det store flertal ikke kan leve op til forventningen. Samtidig er der tegn på, at fokus på vægt øger risikoen for spiseforstyrrelser og depression.

»Det er så stærkt rodfæstet i os, at vægttab er løsningen på alle mulige ting. Det er svært for os at acceptere, at vægttab er så svært at opnå,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Men det er både sundhedsvæsenet og samfundet som helhed nødt til, siger han:

»Vi er nødt til at spørge os selv: Vil vi have sundhed eller tyndhed? Tyndhed er utrolig svært at opnå, men sundhed kan man nå på mange måder.«

Når corona tillader det, vil netværket Ligevægt afholde arrangementer, der skal sætte fokus på at gentænke sundhedsvæsenets tilgang til vægt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: