0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regering og myndigheder var uenige om coronavirus fra start

Regeringen og dens myndigheder har talt i øst og vest om coronavirus - også bag facaden - tilbage fra februar.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Helt i den spæde start af coronavirussets indtog i Danmark har regeringen og dens egne sundhedsmyndigheder haft vidt forskellige tilgange til, hvordan virusset skulle håndteres.

Det fortæller en række anonyme kilder til Jyllands-Posten.

De seneste dage har flere uenigheder mellem regeringen og sundhedsmyndighederne set dagens lys.

Blandt andet i forhold til en mere omfattende teststrategi og regeringens afslag på hjælp til flere testkits fra Sydkorea.

Men allerede på et sikkerhedsmøde torsdag 27. februar - dagen, hvor Danmark registrerede det første tilfælde af coronavirus - opstod store uenigheder, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge kilderne var statsminister Mette Frederiksen (S) skeptisk over for, om sundhedsmyndighederne gik hårdt nok til værks.

Fra Statsministeriets side havde der været forslag om, at man nærmest burde indespærre og mandsopdække hjemvendte smittebærere fra eksempelvis skisportsområder i Italien og Østrig med vagter.

Sundhedsmyndighederne manede til ro og så ikke megen realisme i den slags.

Ud over statsministeren, departementschefer og ministre var blandt andre faglig direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til stede.

Ifølge Jyllands-Postens kilder udtalte sundhedsmyndighederne, at mere systematisk test og isolering var forhastede initiativer, der kunne fremkalde unødig panik.

En anden ting, der blev påtalt på mødet, var den uklare kommunikation til borgerne.

På et pressemøde den 27. februar, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Kåre Mølbak kommenterede det første coronatilfælde, sagde Mølbak, at han ville være varsom med at planlægge flyrejser og sommerferie.

Det var ikke afstemt på forhånd og var farligt for den følsomme rejsebranche, mente regeringen.

Ifølge Michael Bang Petersen, professor i Samfundsvidenskab på Aarhus Universitet og ekspert i krisehåndtering, er det farligt, når kommunikationen på den måde fejler.

»Det går ikke, for politikerne vil have brug for tilliden, når vi kommer hen senere i forløbet, hvor coronavirusset peaker, og vi bliver endnu mere udfordret som samfund,« siger han til Jyllands-Posten.

Hverken Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut eller Magnus Heunicke har ønsket at kommentere forløbet over for avisen.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: