0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Corona-overblik: Hastelov vedtaget, smitte i Danmark og nye retningslinjer

Mere end 100 danskere er blevet smittet med coronavirus, mens de var i Danmark, og så erkender Statens Serum Institut, at instituttet har undervurderet virussen. Få et overblik over de vigtigste corona-nyheder her.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen er 674 personer blevet konstateret smittet med coronavirus i Danmark. Herunder kan du få et overblik over det seneste døgns vigtigste nyheder om coronavirus.

Mindst 100 er blevet smittet med coronavirus på dansk jord

101 personer har fået coronavirus, mens de var i Danmark. Det viser en overvågningsrapport fra Statens Serum Institut.

Tallene er fra torsdag morgen, hvor antallet af smittede var opgjort til 615. Siden da er andelen af smittede steget til 674. Nogle af de nye tilfælde af smitte kan have fundet sted i Danmark.

De fleste af de smittede er mænd, og for begge køn er der registreret flest tilfælde blandt de 40-49-årige. Der er cirka 160 mænd i den aldersgruppe, som er blevet smittet med coronavirusset, mens det for kvinder er omkring 45.

Rapporten viser, at rejser til Østrig har ført til flest danske smittetilfælde. 139 er således blevet smittet der, mens 30 er blevet smittet i Italien.

Smittelandene er ikke opgjort for alle de 615 virustilfælde. 173 afventer endnu information, mens det for 166 tilfælde er registreret, at smitten er sket i udlandet, men det konkrete smitteland er ikke opgjort.

Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjer

Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne for, hvordan coronavirus skal håndteres i sundhedsvæsenet. Baggrunden er, at myndighederne torsdag opgav inddæmningsstrategien til fordel for en afbødningsstrategi. Det betyder, at myndighederne nu fokuserer på dem, der bliver så syge af coronavirus, at de har brug for sundhedsvæsenet.

Se de nye retningslinjer her.

Folketinget vedtager hastelov

Folketinget vedtog sent torsdag aften regeringens coronalov, der er blevet kaldt både vidtrækkende og ekstraordinær, fordi den vil give sundhedsministeren store beføjelser til at gribe ind i den personlige frihed og forsamlingsfriheden.

Loven, der har en automatisk udløbsdato 1. marts 2021, giver myndighederne nye muligheder for at få bugt med spredningen af coronavirus. Med den nye lov i hånden bliver det for eksempel muligt at tvangsindlægge personer, som er smittet med coronavirus samt forbyde afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer og begivenheder.

Det var oprindeligt regeringens ønske, at myndighederne skulle kunne skaffe sig adgang til folks boliger uden retskendelse, men denne mulighed kom ikke med i den endelige udgave af loven, der blev stemt igennem af et enigt Folketing kort før midnat.

Læs mere om den nye lov her.

Statens Serum Institut: Tidlige corona-udmeldinger var for optimistiske

Faglig direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak erkender, at instituttet i bagklogskabens har været for optimistisk i udmeldingerne om faren for spredning af coronavirus.

Det siger han til Berlingske fredag.

27. februar sagde han til Jyllands-Posten, at hans ’mavefornemmelse’ sagde ham, ’at det ikke vil udvikle sig slemt i Danmark’.

Også tidligere har Statens Serum Institut meldt ud, at risikoen for smittespredning i Danmark var lille.

»Vi var tydeligvis for optimistiske i vore udmeldinger på det tidspunkt. Men jeg fortryder ikke, hvad jeg har sagt. Husk på, at det ikke alene var vores vurderinger,« siger Kåre Mølbak til Berlingske.

Læs hele historien her.

11.000 har ringet til coronahotline på et døgn

Fra onsdag til torsdag eftermiddag har myndighedernes fælles callcenter for de generelle spørgsmål om coronavirus modtaget mere end 11.000 opkald.

Det oplyser vicepolitiinspektør John Jensen fra Rigspolitiet.

»Situationen udvikler sig meget hurtigt, og det skaber selvfølgelig et meget stort behov for at give befolkningen svar på de mange forskellige spørgsmål, som melder sig i en så ekstraordinær situation,« siger han i en pressemeddelelse.

For at følge med det store antal henvendelser er der etableret callcentre fire steder i landet.

Ud over Jonstruplejren i Ballerup, sidder der også folk på Politiskolen i Brøndbyøster, hos Politiets Administrative Center i Holstebro samt hos Dansk Røde Kors på Østerbro.

I alt er 570 personer døgnet rundt i sving med at besvare borgernes spørgsmål.

»Uanset om der er tale om lægestuderende, folk fra Røde Kors, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen eller studerende fra Politiskolen, så sørger vi for at give dem en god indføring i opgaven, så de kan svare på borgernes brede vifte af spørgsmål,« siger vicepolitiinspektøren.

Apoteker rationerer medicin for at undgå hamstring

Apotekerne har fået besked på kun at udlevere én pakke af hver type medicin, når det kommer til almindeligt håndkøb. Det gælder også supermarkeder eller andre steder, hvor man kan købe håndkøbsmedicin.

Det sker, efter at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har aktiveret dele af lægemiddelberedskabet, for at undgå at der opstår forsyningsproblemer med medicin. Det er for at modvirke hamstring, skriver Lægemiddelstyrelsen i en meddelelse.

Fra torsdag kan man heller ikke købe mere receptpligtig medicin end det, der svarer til ens normale forbrug.

»Det gør vi for at undgå, at borgere begynder at hamstre medicin, og tømmer de lokale apoteker. Det er for at sikre, at vi ikke kommer i en situation, hvor der mangler medicin ude på apotekerne,« siger Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Læs mere om den historie her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: