0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rode Joachim/Ritzau Scanpix
Foto: Rode Joachim/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse: Ny Gøtzsche-bog om vacciner er relevant, men hans udlægning af videnskaben overbeviser ikke

Der er gode elementer og knapt så vellykkede dele, men der er ingen tvivl om, at den aktuelle debat om vacciner gør en bog som denne relevant, skriver sundhedsordfører i Radikale Venstre Stinus Lindgreen i sin anmeldelse af Peter Gøtzsches nye bog ’Vacciner – sandhed, løgn og kontroverser’.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg har i mange år været aktiv i debatten om videnskab. Så meget, at jeg for et årti siden var med til at oprette foreningen Copenhagen Skeptics in the Pub, hvor vi arrangerede debatter om alt fra konspirationsteorier over kloning til alternativ behandling. En af de første talere, jeg prøvede at invitere, var Peter Gøtzsche. Som en af folkene bag Cochrane-samarbejdet – en organisation, der spiller en vigtig rolle indenfor sundhedsvidenskab – var han et helt oplagt valg for en evidensfetichist som mig.

Jeg har stadig stor respekt for den store og vigtige rolle, han har spillet, men jeg må også erkende, at min entusiasme for Gøtzsche er aftaget noget med årene. Særligt under debatten om HPV-vaccinen har jeg været meget uenig med ham. Det er relevant at være åben omkring dette – ikke mindst fordi jeg nævnes i en kort og knapt så positiv passage i hans nye bog, ’Vacciner – sandhed, løgn og kontroverser’, som denne anmeldelse omhandler. Mere om min den del senere.

Ligesom jeg har et ambivalent forhold til Gøtzsche, er mit indtryk af hans nye bog splittet

Ligesom jeg har et ambivalent forhold til Gøtzsche, er mit indtryk af hans nye bog splittet.

Formålet er at oplyse læseren om vaccinationer over godt 180 sider. Gøtzsche gennemgår en række konkrete vacciner med fokus på sikkerhed og effekt overfor den sygdom, vaccinen beskytter imod. Nogle i detaljer og andre mere overfladisk. Han kommer også ind på mere overordnede emner som vaccinationsmodstand og obligatoriske vacciner.

Der er gode elementer og knapt så vellykkede dele, men der er ingen tvivl om, at den aktuelle debat om vacciner gør en bog som denne relevant. Her dækkes vacciner bredt, så læseren indføres i det danske vaccinationsprogram og kommer særligt i dybden med vaccinationer mod mæslinger, influenza og HPV.

Bevæger sig ud af en tangent

Jeg er helt på linje med Gøtzsche i mange ting. Al virksom medicin har risiko for bivirkninger – også vacciner. Derfor har han helt ret i, at det ikke giver mening at tale om alle vacciner under ét. Det kommer helt an på effekten af den aktuelle vaccine, alvorlighed af sygdommen, risikoen for bivirkninger ved vaccinen, sandsynligheden for at blive smittet osv. Hans hårde kritik af uvidenskabelige »vaccinefornægtere«, som han kalder dem, er også helt korrekt. Jeg er også helt enig i med ham i, at obligatoriske vacciner er en forkert vej at gå. Ikke mindst deler jeg hans mål om at basere beslutningerne på den bedst mulige evidens.

Desværre bliver jeg personligt lidt irriteret over formen. Meget ofte bevæger Gøtzsche sig ud af en tangent, så det pludselig handler om psykofarmaka, screeninger eller andre emner, som han tidligere har skrevet bøger om. Det er for mig forstyrrende og bidrager ikke med noget relevant. På samme måde bidrager det heller ikke med noget brugbart, når han i detaljer beskriver sin søgestrategi på FDA’s hjemmeside eller på Google, viser et screenshot af et Word-ikon, eller refererer lange passager ord for ord fra hjemmesider eller artikler. Så foretrækker jeg at læse hans tolkning af data.

Netop tolkningen af data er central, for Gøtzsche starter bogen med at skrive, at det er hans tolkning, og at andre forskere kan nå til andre konklusioner. Det er oplagt rigtigt, når man læser bogen.

Jeg kan ikke sætte mig ind i hans ræsonnement

Gøtzsches gennemgang af kontroversen omkring mæslingevaccinen er meget grundig, og han redegør glimrende for både alvorligheden af sygdommen, hvorfor vaccinen er vigtig, og ikke mindst hvor stor en fusker, Andrew Wakefield er, og hvor store konsekvenser hans videnskabelige uredelighed har haft og fortsat har.

Hvis man ikke kender til historien om Wakefield på forhånd, så vil kapitlet give læseren al den viden, man behøver for at forstå alvoren. Det er en mand, der bevidst har fusket, skjult egne økonomiske interesser og har opfundet en ikke-eksisterende sammenhæng mellem autisme og vaccinationer.

Budskabet er klart: Wakefield er ikke til at stole på, og fordelene ved mæslingevaccinen opvejer ulemperne mangefold.

Jeg må erkende, at jeg ikke kan sætte mig ind i hans ræsonnement

Hvor Gøtzsche utvetydigt anbefaler alle at blive vaccineret mod mæslinger, så er han på ingen måde imponeret over influenzavaccinen. Hele kapitlet herom sabler de officielle anbefalinger ned, ligesom Gøtzsche ikke anerkender de officielle influenza-dødstal eller den udbredte begrundelse om, at vaccination af sundhedspersonale er med til at beskytte udsatte patienter mod smitte. Jeg må erkende, at jeg ikke kan sætte mig ind i hans ræsonnement.

Det undrer mig også, at hvor han tidligere i bogen anerkender de officielle tal om mæslinger, så mener han åbenbart ikke, at man kan stole på dem, når det handler om influenza. Der er en diskrepans her, som jeg ikke forstår.

HPV

Personligt var jeg særligt interesseret i at læse kapitlet om HPV-vaccinen. Det er et emne, jeg selv har brugt meget tid på, og hvor jeg kender litteraturen relativt godt. Også de artikler, Gøtzsche henviser til. Det skal siges, at han ikke direkte fraråder vaccinen, men nærmere indikerer, at nogen holder en masse information skjult, og at myndighederne ikke handler korrekt.

Jeg er grundlæggende uenig i hans udlægning, og det er da også i dette kapitel, at jeg har en lidet flatterende gæsteoptræden. Det er velkendt, at Gøtzsche ikke er enig med det europæiske lægemiddelagentur, EMA, og at han har klaget over agenturets godkendelse af HPV-vaccinen. Det har der været skrevet meget om i medierne, ligesom jeg selv har skrevet om sagen på ScienceBlog.dk, og det fylder også en del i bogen. Ikke overraskende mener Gøtzsche, at han havde ret i sin kritik.

Han gennemgår store dele af forløbet og citerer blandt andet noget af den debat, der foregik på sociale medier, herunder på min Facebook-profil. I sagen endte Peter Gøtzsche, der på det tidspunkt var leder af nordisk Cochrane, med at være i opposition til ledelsen af det internationale Cochrane-samarbejde.

I den forbindelse blev der bragt et indlæg i et videnskabeligt tidsskrift, hvor forfatterne havde kontaktet lederne af det internationale Cochrane for at høre, om Gøtzsche talte på vegne af Cochrane eller som privatperson. Svaret var, at det ikke var Cochranes holdning, og de opfordrede forfatterne til at rejse bekymringerne »in a public forum so they can be transparently discussed«.

Den oplysning refererede jeg på Facebook, hvor jeg skrev, at den internationale Cochrane-ledelse havde opfordret til at »gå offentligt ud« og understrege, at det ikke var Cochranes officielle holdning. Det mener jeg stadig er en fair gengivelse, men Gøtzsche mener, at jeg »gav løgnene en tand ekstra«, og at der absolut ingenting stod om dette i brevet.

Tilgangen undrer mig

Nok om det. Udover EMA-klagen bruger Gøtzsche en del plads på udvalgte forskningsartikler. Jo bedre jeg kender de artikler, Gøtzsche refererer til, jo mere uenig er jeg i hans udlægning. Han lægger eksempelvis utrolig stor vægt på en nu tilbagetrukket artikel, der er stærkt kritiseret af fagfolk. Blandt andet bygger den på et meget lille dyreforsøg, der ikke er blindet, resultaterne er subjektive, og hele hypotesen hviler på en stærkt kritiseret og aldrig påvist lidelse, der kun anerkendes af en lille gruppe vaccinemodstandere.

Gøtzsche ved udemærket, hvor lavt nede i evidenshierarkiet sådan et dyrestudie ligger, men alligevel hiver han det frem og påstår, det er noget værd. Det undrer mig.

I det hele taget er Peter Gøtzsche i bogen meget hurtig til at afskrive studier, der taler ham imod

Han fremhæver også flere gange en artikel af forskeren Rebecca Chandler som værende meget vigtig. Det er en teknisk artikel, som jeg har skrevet mere detaljeret om tidligere på ScienceBlog.dk, fordi jeg kender deres metode fra min egen forskning. Også her udlægges resultaterne noget mere bombastisk, end analysen kan bære.

I det hele taget er Peter Gøtzsche i bogen meget hurtig til at afskrive studier, der taler ham imod, og udvælge artikler der passer ind. Der er også nogle meget markante udeladelser af store metaanalyser, der ellers havde fortjent omtale. Det undrer mig også, at han kalder den famøse TV2-dokumentar ’De vaccinerede piger’ for »rigtig god«.

Det er jeg og de fleste andre ikke enige med ham i.

Falder i samme fælde

Det er nok ikke overraskende, at jeg er ikke er begejstret for HPV-afsnittet. Resten af bogen handler om en række andre vacciner – bllandt andet hele børnevaccinationsprogrammet – men disse dele af bogen er ikke lige så omfattende, som kapitlerne om mæslinger, influenza og HPV. Gøtzsche har også et fint afsnit om problemerne ved obligatoriske vacciner.

Samlet set er det en bog, der stritter lidt, og som savner noget stringens og opstramning. Der er gode afsnit om vigtige emner, men jeg synes som nævnt, at formen kunne være bedre, ligesom jeg personligt ikke er overbevist af Gøtzsches udlægning af dele af videnskaben.

Jeg synes desværre, at han flere steder falder i samme fælde, som han ellers ganske rigtigt advarer imod – en skævhed i udvælgelse og gennemgang af videnskabelige artikler, en tendens til at bruge sig selv som autoritativt argument, og en lidt nonchalant afvisning af resultater, der ikke passer ind i narrativer. Det er en skam, for emnet er vigtigt, og der er brug for at oplyse den offentlige debat.

Desværre kommer bogen her ikke helt i mål.

Ændret 10.2.2020. I en tidligere version fremgik det, at der var blevet bragt et indlæg i det videnskabelige tidsskrift Nature, men der var tale om NPJ Vaccines, der er en såkaldt Nature Partner Journal.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: