0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto.
Foto: Privatfoto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Forhenværende SIF-leder: Sundhedsklyngernes startgrundlag bør være en regional folkesundhedsrapport

Når sundhedsklyngerne skal leve op til populationsansvaret og samtidig sikre sammenhængende forløb for syge mellem almen lægepraksis, sygehus og kommune, skal der findes et godt datagrundlag, skriver pensioneret læge og tidligere SIF-leder Finn Kamper-Jørgensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med vedtagelsen af den ændrede sundhedslov starter udviklingen af de nye sundhedsklynger 1. juli i år.

Som noget ret nyt står der i lovens paragraf 203 bl.a.: »Sundhedsklyngen skal løfte populationsansvaret med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde.«

Der tales også om at sikre sammenhæng i forløb til tilgrænsende sektorer, f.eks. socialsektoren – både på det somatiske og psykiatriske område.

I formålet for sundhedsloven står der: »Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte.«

At starte på en nyudvikling, der er kompleks og flerårig er krævende. Derfor skal der fra start etableres et informationsgrundlag, som sundhedsklyngerne kan tage udgangspunkt i som baggrund for deres beslutninger om udviklinger og indsatser, der er i overensstemmelse med tankerne i sundhedsreformen og den nyligt vedtagne lov.

Derfor bør der i hver region udarbejdes en folkesundhedsrapport for regionen i løbet af arbejdets første halvår i sundhedsklyngen, så der findes et godt og solidt datagrundlag med relevante problemstillinger.

Sundhedsprofilen er ikke nok

Ved den seneste store sundhedsreform i Danmark – kommunalreformen i 2007 – blev der udarbejdet en national folkesundhedsrapport.

I 2021 fik vi med den store sundhedsprofil for Danmark, regionerne og kommunerne et godt og detaljeret datagrundlag for enkeltstående sygdomme, befolkningens sundhedsadfærd, kontakt med sundhedsvæsenet mv. Sundhedsprofilen 2021 omfatter ikke børn – heller ikke graviditet og fødsel.

Vi fik ikke samtidigt sammenstillet de store datamængder til en folkesundhedsrapport, der også gennemgår de store befolkningsgrupper og de udfordringer, som findes. Og vi fik ikke fremskrevet sundheds-og sygeligheds udviklingen i en årrække fremover.

Det er netop her lovens populationsansvar kommer på tale: Gravide-fødende, børns og unges sundhed, sundhed og sygdom for voksne på arbejdsmarkedet/familierne, ældrebefolkningen. Disse befolkningsgrupper skal også behandles i en folkesundhedsrapport.

De store sygdomsgrupper ligeledes.

Og den særlige udfordring med multi-kronikere med flere samtidige sygdomme skal trækkes frem.

Eksempelvis lever 75 pct. af ældrebefolkningen dagligdagen med kronisk sygdom – 25 pct. endog med tre eller flere samtidige kroniske sygdomme. Samspillet og forløbet mellem almen lægepraksis, sygehus, kommunal genoptræning, rehabilitering og pleje mv skal i fokus.

Stil krav

Så når sundhedsklyngerne skal leve op til populationsansvaret og samtidigt sikre sammenhængende forløb for syge mellem almen lægepraksis, sygehus og kommune, skal der findes et godt datagrundlag, så starten ikke bliver ’hovsa-data’ for nu at komme i gang. Men i stedet en rapport med data og problemstillinger, der har en flerårig holdbarhed og kan inspirere til den flerårige udvikling i klyngernes beslutninger.

Derfor kære politikere og beslutningstagere i klyngen, der skal træffe beslutning om at komme i gang: Stil krav om af få udarbejdet en folkesundhedsrapport for regionen.

Jeg sørgede for den nationale folkesundhedsrapport tilbage i 2007 – og jeg ved, at den blev brugt meget og flittigt til udviklinger ved realiseringen af 2007 kommunalreformen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: