0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Janne Tolstrup & Torben Hollmann: Lad ikke alkohol blive den blinde vinkel i ulighed i sundhed

Selvom de veluddannede drikker mest, får de lavest uddannede de værste tømmermænd i form af alkoholrelaterede skader, sygdomme og dødelighed. Derfor må og skal vi prioritere målrettede alkoholindsatser, hvis vi vil afskaffe ulighed i sundhed, skriver Janne Tolstrup & Torben Hollmann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan næppe komme som en overraskelse, at der findes ulighed i sundhed – også her i et af verdens mindst ulige lande. Vigtigheden af at bekæmpe det har da også været slået fast fra alle kanter af sundhedsvæsenet og sundhedspolitiske parter. Faktisk så fast, at det på sundhedsministeriets hjemmeside fremgår, at »det er en topprioritet for regeringen at bekæmpe ulighed i sundhed«.

I forbindelse med lanceringen og omtalerne af Den Nationale Sundhedsprofil, har der været fokus på at vise udviklingen og status på social ulighed i sundhed. Heldigvis – for det er afgørende, at vi løbende fastholder et blik på social ulighed i sundhed, hvis vi vil gøre noget ved problemet.

Risikoen er dog, at sundhedsprofildata kan skimmes lidt vel hurtigt og ikke give den fornødne baggrundsviden eller indblik i de parametre, der også er relevante, når vi skal vælge, hvilke områder, vi skal handle på for at dæmme op for ulighed i sundhed.

Genstandsgrænsen viser ikke hele sandheden om social ulighed i sundhed og alkohol

Den hurtige læser af sundhedsprofildata om alkohol, vil på et splitsekund kunne konkludere, at der er en omvendt fordeling i ulighed i sundhedsadfærd i alkoholforbrug. For andelen af mennesker, der drikker mere end 10 genstande om ugen, er højest i den veluddannede del af befolkningen.

Derfor kan man komme til at drage den forhastede konklusion, at det går strygende med alkoholforbruget ud fra et ulighedsparameter. Og derfor lægge alle tiltag, der skal sætte en prop i alkoholforbruget i skuffen til en anden god gang.

Men det er ikke hele sandheden om ulighed i sundhed.

Lavest uddannede får de værste tømmermænd

Dykker vi derimod ned i forskningen og undersøgelser af konsekvenserne relateret til alkohol, står det soleklart, at de lavest uddannede får de hårdeste, mest langsigtede og mest vidtrækkende tømmermænd. Og i denne sammenhæng er tømmermændene ikke blot én dag på sofaen, men kommer i form af en ulige fordeling af alkoholrelaterede skader og sygdomme, som rammer socialt skævt.

Dette fænomen kaldes også the alcohol-harm paradox. Vi har ikke en klar tendens i social ulighed i forbrug, men psykiske og fysiske helbredseffekter vender socialt den tunge ende nedad.

Ved en systematisk gennemgang af litteraturen viste en undersøgelse, at alkohol samlet set kan forklare 27 procent af den sociale ulighed i dødelighed. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der undersøgte social ulighed i dødelighed i en 25-års-periode, viste, at 60-70 procent af den sociale ulighed i dødelighed henføres til dødsfald relateret til rygning og alkohol, både for mænd og kvinder. 3.000 mennesker dør af alkoholrelaterede lidelser i Danmark hvert år.

En del af årsagen kan måske forklares ved, at drikkemønstrene er forskellige, således at veluddannede drikker oftere og i moderate mængder, mens kortuddannede drikker relativt mere, når de drikker (rusdrikker).

Et ruspræget drikkemønster, ved vi, har en større sundhedsskadelig risiko end et moderat forbrug spredt ud over alle ugens dage. Men vi mangler fortsat viden på området i forhold til, hvorfor alkoholrelaterede skader, sygdom og dødelighed har så stor social ulighed gemt i sig.

Klare anbefalinger om strukturelle tiltag og begrænsning af tilgængelighed

At alkohol har denne effekt på social ulighed i dødelighed, overrasker måske mange, og er da heller ikke lige til at få øje på, når man kigger på sundhedsprofildata. Men det kalder på, at vi er nødt til for alvor at sætte langt mere målrettet ind i alkoholforebyggelsen, hvis vi vil ulighed i sundhed til livs.

Sundhedsstyrelsen udkom i 2020 med en rapport om ’Indsatser rettet mod ulighed i sundhed’. Konklusionen opridser, at der er behov for universelle og strukturelle indsatser for at reducere ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen fremhæver blandt andet at øge afgifter på alkohol, regulere markedsføring af alkohol samt at hæve og håndhæve aldersgrænser for salg af alkohol.

Vi kan ikke fortsat have et samfund, der på den ene side vil uligheden i sundhed til livs og på den anden side fortsat har nogle af de laveste priser, den højeste tilgængelighed, de mest lempelige markedsføringsregler og de laveste aldersgrænser i Europa.

Derfor venter vi også spændt på den afgørende anden del af regeringens sundhedsreform.

Her ligger nemlig en oplagt mulighed for at tage et reelt skridt imod mindre ulighed i sundhed. Både med et vigtigt andet skridt i tobaksforebyggelsen og et første og længeventet opgør med vores lempelige alkoholpolitik.

Hvis vores politikere bruger denne chance til for alvor at være ambitiøse på alkoholforebyggelsen, vil det få stor betydning for fremtidens udvikling af ulighed i sundhed gennem færre alkoholrelaterede skader, sygdomme og dødsfald.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat@sundhedsmonitor.dk. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage