0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Debat: Socialt udsatte skal have meget bedre og mere koordineret hjælp

Men lige nu er der en lang række politiske forhandlinger, som alle giver mulighed for at vise handling og gøre det bedre for socialt udsatte menneskers sundheds, skriver Kira West fra Rådet for Socialt Udsatte og Ditte Brøndum fra Dansk Socialrådgiverforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er for stor social ulighed i sundhed i Danmark.

Socialt udsatte mennesker dør i gennemsnit 19 år før den øvrige befolkning, og deres sundhed og trivsel halter langt efter resten af befolkningens.

Det har Rådet for Socialt Udsattes Susy Udsat-undersøgelser vist siden 2007. Så der er hårdt brug for politisk fokus på at nedbringe den sociale ulighed i sundhed – både i somatikken og i psykiatrien og både i regioner og kommuner.

At der er behov for at gøre op med social ulighed i sundhed, synes der at være bred enighed om fra alle sider. Til gengæld har det haltet mere med de konkrete resultater.

Men lige nu er der udsigt til en lang række politiske forhandlinger, som alle giver mulighed for at vise handling og gøre det bedre.

10-årsplanen for psykiatrien. Ny model for behandling af dobbeltdiagnosticerede. Et nyt ydelsessystem. Loven om en helhedsorienteret indsats.

Det er for en stor dels vedkommende de samme mennesker, der er i centrum for alle disse forhandlinger.

Alt for mange tabes i systemerne

Helt centrale elementer, der er relevante på tværs af alle forhandlinger, er behovet for at sikre adgang for de mest udsatte og en langt mere koordineret indsats på tværs af sektorer, myndigheder og fagområder.

For eksempel viser den netop udkomne Socialpolitisk Redegørelse, at kun 30 pct. af mennesker i behandling for dobbeltdiagnoser færdiggør behandlingen, og hertil skal lægges dem, som aldrig kommer i gang med behandling, fordi det ikke kan lykkes at gennemføre en udredning.

Det er mennesker, der lever stærkt udsatte liv, ofte med afhængighed af rusmidler for at dulme psykiske og fysiske smerter, og som ofte mister bolig og indtægt.

Der er i diverse sundhedsaftaler og samarbejdsaftaler gang på gang talt og skrevet meget om koordinering og opfølgning mellem regioner og kommuner om socialt udsatte mennesker, der har brug for en indsats på tværs. Men der er stadig alt for mange, der tabes i systemerne og ikke får den behandling og støtte, de har behov for og ret til.

Derfor er både Dansk Socialrådgiverforening og Rådet for Socialt Udsatte optagede af, at der denne gang bliver tale om deciderede forpligtelser for regioner og kommuner. De berørte mennesker skal mødes tværfagligt og tværsektorielt, opleve en helhedsorienteret udredning og behandling, og ingen instans må give slip på en socialt udsat patient, før der en anden, der er klar til at tage over.

Hvorfor kan man stadig ikke arbejde sammen på tværs?

I dag ser vi alt for ofte, at psykisk lidelse og social udsathed forstærker hinanden. Socialt udsatte patienter genindlægges, deres trivsel forværres, eller deres bolig og indkomst hænger i en tynd tråd, fordi de bliver udskrevet, uden der er en holdbar plan for koordinering og opfølgning. Det har store menneskelige omkostninger.

Men det er ikke kun menneskeligt dyrt. Det er også dårlig brug af økonomien, når behandlingen viser sig ikke at nytte, f.eks. fordi vi efter udskrivning overlader socialt udsatte mennesker med psykiske lidelser uden en opfølgende indsats eller med en indsats, der ikke hjælper dem.

Som Heidi, der selv har lang erfaring som bruger af psykiatrien, sagde til Rådet sidste år, da vi spurgte hende om hendes drømme for fremtidens socialpolitik: »Hvorfor kan man stadig ikke, efter så mange år, arbejde sammen på tværs?«

Hendes oplevelse var udpræget, at mennesker falder mellem to stole, når regioner og kommuner skal samarbejde om patienter med psykisk lidelse og samtidig afhængighed af rusmidler.

Helt ind på hospitalsgangen

Socialt udsatte mennesker skal støttes og vejledes til at få adgang til og udbytte af behandling både i somatikken, psykiatrien, almen praksis og kommunens sundheds-, social- og beskæftigelsesforvaltninger.

Det skal bl.a. ske ved at se velfærden meget mere sammenhængende. Den sociale indsats skal rykke helt ind på hospitalsgangen, og der skal sikres en koordineret og sammenhængende indsats efter udskrivelse fra behandlingsstedet.

Vi bruger allerede mange penge på, at hjælpen kommer for sektoropdelt, for sent eller for lidt. Vores appel er, at vi denne gang for alvor griber chancen for at hjælpe socialt udsatte patienter, både med at få adgang til den behandling, de har behov for og ret til, og med at holde hånden under dem efter behandling.

Det er helt afgørende at gøre koordineringen og samarbejdet både forpligtende og struktureret. Det vil gøre en stor forskel for socialt udsatte patienter.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat@sundhedsmonitor.dk. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: