0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jan Dagø
Foto: Jan Dagø

Arkivfoto.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Tidl. lægefaglig direktør: I den demografiske udvikling er truslen ikke flere patienter, men personalemangel

En anderledes rekruttering opnås kun ved helt ændrede og fleksible arbejdsvilkår, bedre uddannelse og højere løn til basispersonalet, skriver tidl. lægefaglig direktør gennem 30 år Peder Jest.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forslagene til sundhedsreformer er mere af det, vi kender. Sundhedsvæsenet i Danmark er godt, truslen er ikke de mange fremtidige patienter, hvoraf de fleste er ældre.

Den egentlige demografiske trussel er det manglende basispersonale.

Teknologi, nye bygninger og nye samarbejdsstrukturer løser det ikke. En anderledes rekruttering opnås kun ved helt ændrede og fleksible arbejdsvilkår, bedre uddannelse og højere løn til basispersonalet. Man må droppe eksisterende sundhedsøkonomiske opfattelser og kaste området ud i reel innovation.

Sundhedsvæsenet er dybt afhængigt af, at den sundhedsfaglige kvalitet er i top, at landets læger møder, diagnosticerer og behandler borgerne, når disse er patienter. Mens dette er fundamentet, fungerer det kun, hvis man samtidigt har et velfungerende basispersonale. Dette personale udgøres af plejegruppen, bioanlytikere, radiografer, jordmødre, psykologer, rengøringspersonale, teknik og logistikpersonale, paramedicinere etc.

Fokus bør være på denne gruppe for opretholdelse og udvikling af vores sundhedsvæsen. Det er bare ikke der, vi ser reformiveren hos politikere og topledelser.

Ukendt fremtid

Trods viden gennem år om den demografiske udvikling har man benyttet de samme metoder til effektivisering af sundhedsvæsenet. Færre, men store hospitaler, et mindre antal senge og en stigende specialisering. Opfattelsen har været og formentlig er, at specialiseringen og den faglige, tekniske og digitale udvikling medvirker til, at flere kan behandles hurtigere og på kortere tid.

Det har virket, og derfor har man holdt stædigt fast i den hypotese, selv med viden om den stigende ældrebefolkning i bagagen. Ideelt set kunne det også fortsætte, hvis fremtiden formede sig helt som fortiden.

Imidlertid har sundhedsvæsenet gennem de seneste årtier løbende været udsat for justeringer for at opretholde og nå målsætningerne. Det er lykkedes ret langt hen ad vejen med mangeårige 2 pct. besparelser og en effektivitetsstigning, de fleste private erhvervsvirksomheder ville have været begejstret for.

Men ustandseligt har den ukendte fremtid opført sig anderledes end forventet og skabt nye forhindringer, der skulle overkommes. Sygeplejerskestrejke, nye journalsystemer, finansiering af supersygehuse, delvis som besparelse i de eksisterende, en pandemi, med alt, hvad den har indebåret, endnu en sygeplejerske strejke og nu en krig i Europa.

Endelig er de alvorlige rekrutteringsproblemer blandt sundhedsmedarbejdere som en medvirkende konsekvens af befolkningsændringerne gået op for parterne.

Mere af det samme, let krydret

Stort set har vi et meget velfungerende sundhedsvæsen, som alle ønsker at opretholde. Men hvad er det så politikere og ledende embedsmænd foreslår som fremtidsløsninger?

Præcist mere af det samme, krydret med små forslag, der ikke er klart testede eller prissat, hvilket sundhedsøkonomer også påpeger. Alle skal op på fuld arbejdstid. Flere skal være sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere etc. Flere ind på uddannelserne. Rengøringspersonale, teknik og logistikfolk har man glemt.

Man har nu erkendt, at antallet af patienter med behov for hospitalskontakt er vedvarende stigende, flere procent per år.

Det trods den tidligere beskrevne effektiviseringsplan.

Det lyder da som en god plan – hvis den virker

Så man må finde andre veje til så at sige at holde borgerne væk fra de tunge sundhedsydelser. Derfor tanken om ’nærsygehuse’, som problemløsning. De praktiserende læger er for få, man foreslår flere, men deres samspilsmuligheder ændres ikke afgørende. Der skal gøres en særlig indsats for at undgå genindlæggelser. Dertil vil man benytte den stigende digitalisering og teknologiudvikling til at supplere løsningerne.

En god plan?

Det lyder da som en god plan – hvis den virker. Men hvad ved vi om det?

Vil flere søge ind på sundhedsuddannelserne? Nej, det omvendte er lige sket.

Er flere af de ansatte tilfredse med deres arbejdsvilkår? Nej, det tyder markeringer i medierne og egne fagorganisationer ikke på. Alle ved hvad lønnen betyder.

Udskriver vi patienterne hurtigere og imødegår dermed det fortsatte fald i antal sengepladser? Ja, vi udskriver dem hurtigere med det resultat, at kommunerne belastes mere, end de kan klare. Derfor viser det sig også, at man i realiteten kun kan gøre meget lidt ved genindlæggelserne.

Politikerne mangler viden om de ældre

Hvad kan man så egentlig gøre?

Befolkningen forventer høj kvalitet, akutte tilbud, lighed for sundhed, hurtig behandling, omsorg og imødekommenhed. Det vil politikerne og ledelserne også. Men man har overset, at det stort set er de ældre, der indlægges, især akut, at de kræver en længere liggetid, at deres antal og behov er vedvarende stigende.

Når de genindlægges, er det med en anden nyopstået lidelse betinget af deres multisygdomme, så de fleste genindlæggelser kan ikke undgås. Altså mangel på ældremedicinsk viden hos ledelser og politikere, trods det stort set er ældrebefolkningen, der er brugerne af sundhedsområdet.

Alligevel foreslås mere af det samme, nye planer, nye kasser, nye politikker, nye bygninger, som i den fortid vi kender.

Man kunne foreslå dem en anderledes tænkning.

Stop med at nedlægge senge. Effektiviser indlæggelsestiden kun hvor det er muligt. Det er især på de kirurgiske områder, hvor teknologi og genoptræning kan assistere. Flyt derefter sengene til gavn for de ældste patienter, og giv dem en nødvendig og rimelig indlæggelse- og rehabiliteringstid. Det er også hjælp til kommuner og almen praksis.

Giv de praktiserende læger mulighed for at benytte og bestemme hospitalernes ressourcer i akuthåndteringen.

Effektiviser lægevagtsfunktionerne med bedre digitale kommunikationsmuligheder, både til borgere, kolleger og andre faggrupper. Sørg for at lade borgerne komme til at anvende de digitale kommunikationsmetoder effektivt. Borgerne og patienterne vil det. Sundhedsvæsenet halter efter. Millioner af kontakter kan konverteres til videokonsultationer.

Giv personalet mulighed for at arbejde med personlig bærbar mobilteknologi i deres arbejdstid. Det findes, de bruger det uden for deres arbejdspladsen. Det er investering i personalet.

Alt dette udnyttes ikke optimalt, fordi det ikke ledelsesmæssigt understøttes nok. I realiteten nemme forslag, som straks kan igangsættes.

Få faktorer kan påvirke rekrutteringen

Men der findes også vanskeligere løsninger, som peger længere frem.

Opretholdelse af sundhedsområdet sker ikke kun med nye teknologier, robotter, droner, kunstig intelligens og digitaliseringer, selv om den udvikling vil fortsætte uagtet andet. Empati og compassion, lighed for sundhed og etiske normer er helt bærende begreber i sundhedsområdet. Tingene kan ikke løses uden mennesker og et dygtigt personale tæt på borgeren.

Så hvordan skaffer vi det basale sundhedspersonale? Ikke lægerne, alle vil være læger.

Her er der ikke tale om rekrutteringsproblemer, snarere finansieringsproblemer, måske også specialerekruttering- og planlægning. For de øvrige sundhedsmedarbejdere kan ganske få faktorer påvirke rekrutteringen og sikre en fremtidig tilstrækkelig personalestab.

Helt enkelt drejer det sig om løn, arbejds- og uddannelsesvilkår.

Det gælder ikke kun sygeplejerskerne, men alle grupperne.

Investerer man i nedsat generel arbejdstid, er det attraktivt at blive i jobbet. Man kan arbejde i fuld tid i store dele af sit arbejdsliv, men der skal gives mere fleksibilitet til selv at planlægge dette. Der skal gives andre rammer for selvledelse og ledelseshierarkierne skal justeres. I ledelse er nære relationer og netværk afgørende – især i så vigtige områder som teamkonstruktioner omkring patienterne.

Uddannelsesvilkårene skal ændres og forbedres radikalt. Det gælder især for social- og sundhedsassistenterne og rengørings-, teknik-, logistik- og køkkenpersonale. De får simpelthen ikke sufficiente tilbud til videre- og efteruddannelse på trods af, at de varetager helt fundamentale opgaver i sundhedsvæsenet. Opgaver på f.eks. hygiejneområdet, er lige så væsentlige som behandlingen i sig selv.

Selvfølgelig bliver det dyrere, men der er gevinster at hente

Endelig er det afgørende, at lønstrukturen ændres, at lønniveauet øges markant. Glem eksisterende arbejdsmarkedsmodeller og lignende. Der er ingen smutveje, når man vil sikre rekruttering.

Det drejer sig om af opretholde og udvikle et sundhedsvæsen, der er til gavn for alle, ikke om at opnå profit eller opsparing, men at borgene har det så godt som muligt.

Selvfølgelig bliver det dyrere, men der er gevinster at hente og muligheder for nye balancer.

Politikere og topledelser må tænke mere innovativt. Sundhedsøkonomerne må have lov til at bearbejde helt nye økonomiske modeller. Tænketanke som Kraka og Cepos kunne passende prøve en innovativ tilgang til en ny samlet sundhedsøkonomisk beskrivelse tilpasset til det øvrige samfund.

Personalet, borgerne og den evigt stigende mængde af patienter forventer og fortjener det.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat@sundhedsmonitor.dk. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: