0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pressefotos, Lægeforeningen og Danske Bioanalytikere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Bioanalytikere og læger: Sygeplejerske-forslag kan kompromittere patientsikkerheden

Hvor er det ærgerligt, at regeringen i sit sundhedsudspil ikke har vægtet kvaliteten af den diagnostiske proces højere. Der er nemlig flere gode grunde til, at sygeplejersker ikke bør agere selvstændigt med hensyn til blodprøver, lyder advarslen fra Lægeforeningen og Danske Bioanalytikere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har lyttet til sygeplejerskerne og vil gerne udvide faggruppens selvstændige virksomhedsområde, som det hedder. I regeringens udspil til en sundhedsreform foreslås det derfor, at sygeplejersker også skal kunne tage blodprøver, »uden at skulle ulejlige en læge«, som sundhedsministeren lod det forstå på pressemødet den 15. marts, hvor han specifikt nævnte infektionstal som et eksempel.

Det har vi i Lægeforeningen og Danske Bioanalytikere hver især allerede advaret kraftigt imod.

Og vi gentager nu i fællesskab vores bekymring; der er desværre tale om en ikke særligt velovervejet måde at tale opgaveglidning og kompetenceudvikling på. Forslaget vil skabe uklarhed i ansvarsfordelingen, det går på kompromis med analysekvaliteten og ja – risikerer at kompromittere patientsikkerheden.

Hver sin ekspertise

Vi er alle tre faggrupper, der i det daglige har et godt samarbejde, der baserer sig på gensidig respekt og anerkendelse. Men vi er også tre forskellige faggrupper, der repræsenterer hver sin særlige ekspertise.

Som det er i dag – og som vi mener, at det bør være – er det læger, der har ansvaret for det samlede patientforløb, herunder stillingtagen og tolkning af f.eks. blodprøver og igangsætning af behandling. Det er læger, som bekendt, uddannet til.

Bioanalytikerne befinder sig i en anden ende af den diagnostiske proces; har måske taget blodprøverne, men det er dog ikke altid tilfældet, da blodprøver allerede i dag tages af andre faggrupper på delegation af læger. Fint nok, fleksibilitet er også vigtigt.

Allervigtigst er det dog, at det er bioanalytikere på sygehuslaboratorierne, der er garanter for, at analysearbejdet foregår på betryggende vis. Både på sygehusenes kliniske afdelinger, i almen praksis og efterhånden også ude i diverse kommunale plejeordninger.

Udenfor sygehuslaboratorierne analyseres der ofte på småt, bærbart apparatur og på baggrund af en enkelt dråbe blod, og det er netop her sygeplejerskerne er inde i billedet. Det er nemlig nemt og bekvemt – men langt fra uden faldgruber. Derfor er der behov for en løbende kvalitetssikring; kalibrering af udstyr, kørsel af kontrolprøver, oplæring og løbende monitorering af prøvetagere.

Den slags er bioanalytikernes kerneekspertise og gør, at læger kan være trygge ved, at de får prøvesvar af højest mulig kvalitet at stille deres diagnoser på baggrund af. Ja, det kan patienterne være trygge ved.

Afslører manglende forståelse

Sundhedsministeren og sundhedsudspillet afslører desværre en manglende forståelse for, at prøveresultater ofte ikke er et ja-/nej-svar, men at tolkningen forudsætter laboratoriemedicinsk indsigt. En læge vil kunne holde en forhøjet værdi op imod eventuelle underliggende tilstande hos patienten og tilrettelægge behandlingen derefter.

En bioanalytiker vil kunne fange et totalt skævt tal og undersøge, om prøven er taget korrekt eller tjekke udstyret. Bioanalytikeren vil også vide, at forhøjede værdier på nogle analyser medfører tilsvarende ændrede værdier på andre.

Vil man uden en teoretisk laboratoriemedicinsk uddannelse også forstå, at det er betænkeligt at anvende analyser som et screenings-værktøj – netop fordi det er nemt, bekvemt, og fordi man uden videre kan?

Det vil være en ret forventelig udvikling. Men et større antal analyser er ikke en fordel i sig selv, og hvis en analyse skal give diagnostisk mening, bør den altid foretages på en ret præcis indikation.

Hvem andre end læger er uddannet til at kunne vurdere det og i øvrigt have overblik over hele det kliniske billede af den pågældende patient?

Vi kan ikke tage ansvaret

I Lægeforeningen bliver vi derfor nødt til at insistere på, at prøver, der er bestilt af andre end læger, kan vi ikke tage ansvaret for at følge op på. Slet ikke hvis det skulle komme til fejlbehandlinger og patientklager.

Men vi kan sagtens se på, hvordan flere opgaver kan udføres på delegation af læger; her kan reglerne godt gøres smidigere, så bl.a. også sygeplejersker føler, at deres faglighed kan udvikles, og de ikke oplever forsinkende frustrationer i det daglige arbejde.

Det overordnede ansvar bør dog fortsat være placeret ét sted – hos den behandlende læge. Og kvalitetsmonitorering af alle sundhedsvæsnets analyseaktiviteter – også i det borgernære sundhedsvæsen – bør naturligvis lægges i regi af bioanalytikere, der har den relevante laboratoriemedicinske viden og teknologiforståelse.

Det er en af de helt afgørende forventninger til den kommende sundhedsreform, at der skal gælde lige så høje krav til kvaliteten af de sundhedsydelser, borgerne modtager i deres hjemkommuner, på plejecentre eller af de opsøgende akutteams, som i sygehusvæsnet.

Derfor bør blodprøvetagningen ikke overdrages til en faggruppe, der ikke er uddannet til det, men hvis kerneekspertise ligger på plejeområdet. Ønsket om større tværfaglighed og fleksibilitet bør aldrig trumfe kvaliteten og det skarpe faglige fokus.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat@sundhedsmonitor.dk. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: