0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto og SundFornuft.
Foto: Privatfoto og SundFornuft.

Elisabeth Lyng Westermann (tv.) og David Gryesten Jensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Læge og tænketank: Lægevagtens gatekeeper-funktion er svært udfordret

Der er en grund til, at man oprindeligt satte speciallæger i almen medicin til at passe lægevagterne, da de sammen med akutmedicinerne er de eneste, som er specialister i at vurdere, netop hvem der skal og ikke skal på hospitalet, skriver to læger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens puklen af udskudte operationer skal til at nedbringes, og vi tæller ned til forhandlingerne om en sundhedsreform, bringes her en gammelkendt sandhed for dagen: Hvis man ikke er særligt syg, skal man ikke på sygehuset.

Denne tanke er ingenlunde ny.

Vi har – i hvert fald tidligere – med stolthed talt om de såkaldte ‘gatekeepere’ som et bærende element i vores sundhedsvæsen, og hvordan disse i form af almen praksis i dagtid og vagtlægerne aften/nat kunne færdigbehandle langt de fleste af patienterne, således at kun det nødvendige blev videresendt til de langt mere udgiftstunge sygehuse.

Men noget kunne tyde på, vi har mistet blikket for, hvad der virkede så godt.

Vi har set, hvor galt det kan gå

Vi har i løbet af de sidste år fået tydeliggjort konsekvenserne af manglende gatekeeping. Coronavirus udgjorde en dobbelt trussel med både antallet af indlæggelseskrævende patienter, og at gatekeepersystemet reelt blev sat ud af kraft, da hverken egen læge eller vagtlægerne grundet smittefare kunne se patienter med feber, hoste etc.

Man havde i akutmodtagelserne følelsen af, at gatekeeperen var blevet erstattet af en telefonsvarer, som sagde »kom bare ind på hospitalet«.

Sluserne var blevet åbnet, og det fossede ind – med både covid-patienter og patienter, som under normale omstændigheder aldrig burde have været hospitaliseret.

En svær opgave, som kræver nødvendige kompetencer

Gatekeeperen har overordnet to opgaver: At videresende de rigtige og undlade at videresende de forkerte. Det første formål er vigtigst, og samtidig det, der kan generere avisoverskrifter; det er naturligvis bedre at indlægge lidt for mange end lidt for få. Men at indlægge alt for mange giver ikke blot arbejdspres og et brud med princippet om lavest effektive omkostningsniveau, men udgør også en patientsikkerhedsmæssig risiko.

Gatekeeping er en hårfin balance mellem de to opgaver. Der er en grund til, at man oprindeligt satte speciallæger i almen medicin til at passe lægevagterne, da de sammen med akutmedicinerne er de eneste, som er specialister i at vurdere, netop hvem der skal og ikke skal på hospitalet.

Opgaven er altså tilstrækkeligt svær til, at hverken sygeplejersker eller læger med andre specialer kan levere den tilstrækkeligt faglige kvalitet alene.

Skal andre faggrupper løse opgaven?

Som (lappe)løsninger på tilkomne problemer har vagtlægeordningerne justeret sig og knopskudt i hver region. De nuværende ordninger er pressede, og diskussionen falder hurtigt på, om man fremover bør inkludere andre faggrupper i opgaveløsningen.

Dette valg har Region Hovedstaden taget for længe siden med indførelsen af Akuttelefonen 1813, hvor data glædeligvis bekræfter sikkerheden i at inkludere sygeplejerskerne – men gatekeeperfunktionen er svært udfordret.

Der er dyrebart læringspotentiale ved disse udfordringer, hvor man har lagt et loft over grundigheden med meget stram arbejdsregistrering og -pres. Samtidig med at man i vores optik har alt for få tilgængelige specialister, som medarbejderne i gatekeeperfunktionen kan konferere med.

For en sikkerheds skyld

Resultatet må nødvendigvis blive, at medarbejderen indlægger ‘for en sikkerheds skyld’, og så får man overfyldte akutmodtagelser.

Tidligere direktør i Region Hovedstadens akutberedskab Freddy Lippert har tidligere svaret i forbindelse med et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, at »sygeplejersker ikke løber en risiko på patienternes vegne, og dermed risikerer man selvfølgelig også at sende nogle patienter ind, som ikke nødvendigvis skal ind«.

Alligevel afviste han overfor DR, at sygeplejerskerne i 1813 sender for mange patienter videre til akutmodtagelser.

Dermed ignoreres det, at ’nogle patienter’ hurtigt bliver til alt for mange i den anden ende, og at problemet sendes videre til hospitalet i dyre domme, når gatekeepingen svigter.

I SundFornuft – Tænketanken for Sundhedspolitik vil vi påpege følgende pointer, som ikke må glemmes i fremtidssikringen af lægevagten/akuttelefonen. Pointer, som i øvrigt flugter med SST’s anbefalinger:

  • Vagtlægekonsultation/akutklinikker er ofte et meget (omkostnings-)effektivt alternativ til indlæggelse sammen med hjemmebesøg og bør eksistere alle steder, hvor befolkningstætheden tillader det – om muligt åbent hele natten. Det er det sidste sted, man bør spare.
  • Hvor det er relevant, kan andre faggrupper inkluderes i telefonvisitationsarbejdet såvel som vagtlægekonsultationsarbejdet – nøjagtigt som det foregår i almen praksis.
  • Inklusionen bør påbegyndes proaktivt, inden vagtdækningsproblemerne bliver så store, at man ikke kan få landet en overenskomst.
  • Det er absolut nødvendigt, at andre faggrupper har hurtig og rigelig adgang til supervision og til at konferere med speciallæger i enten almen medicin eller akutmedicin.
  • Det er absolut nødvendigt med et feedback-system for de ansatte på akuttelefonerne, da en 1813-sygeplejerske aktuelt ikke har ret til at slå op, hvordan det gik en patient, han/hun havde i røret dagen inden.
  • Akuttelefoner bør i almindelig arbejdstid afvise ikke-skadestuepatienter – disse skal via egen læge.
  • Det er nødvendigt, at praktiserende læger fortsætter med at tage vagter, og man kan rimeligvis fastholde det som et krav. Men aktuelt er det både påkrævet, at de tager vagter og holder åbent dagligt. Og uanset holdning til honorarets størrelse, er det ikke nok til at kunne hyre en vikar ind til at passe prakis dagen efter. Man kunne overveje at kigge på denne diskrepans.

Der er på mellemlang sigt risiko for, at vagtlægeordningen bliver afviklet – ikke på baggrund af bevidste langsigtede overvejelser om, hvordan tomrummet skal fyldes, men på grund af fnidder mellem aktører og overdrevent fokus på detaljer og tragiske enkeltsager.

Men tragiske enkeltsager vil også opstå ved en kronisk overbelastning af landets akutmodtagelser – hvis der ikke er balance i gatekeeping.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: