0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Compassion kan være med til at mindske ulighed i sundhed, skriver sygeplejerske Camilla Littau Nielsen, læge Marco Bo Hansen (midt) og læge Lui Näslund Koch.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Ph.d. og tænketank: Compassion er et overset redskab i kampen mod ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed er et stigende problem, som sundhedsvæsenet ubevidst bidrager til. Men personalet kan gøre brug af et overset redskab til at bekæmpe noget af denne ulighed, skriver to medlemmer af bestyrelsen i tænketanken SundFornuft og en ph.d.-studerende i børnekræftpraksis.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi kender det allesammen. Nogle mennesker er nemmere at forstå og relatere til end andre. Og ofte kommer vi bedst ud af det med de personer, som minder mest om os selv. Den mekanisme gør sig også gældende i mødet mellem patient og sundhedspersonale. Det sker helt ubevidst, men øger risikoen for forskelsbehandling og ulighed i sundhed.

Internationale undersøgelser viser, at patienter med lav socioøkonomisk status oftere mødes med mindre grad af empati fra deres behandlere i sundhedsvæsenet sammenlignet med patienter, der har en høj socioøkonomisk status1. Fænomenet kaldes The Inverse Care Law og beskriver, hvordan patienter med størst behov for hjælp i sundhedsvæsenet ender med at modtage mindst2,3.

Det er vigtigt at være sig bevidst om disse fælder i vores adfærd, så vi kan skabe rammer i sundhedsvæsenet til at imødegå dem.

Compassion som et nyttigt redskab

Her kommer redskabet compassion ind i billedet. Det er et begreb, som rummer både følelsen empati og handling på den reaktion, empati afføder, når vi møder lidelse hos os selv eller andre. Derfor kaldes compassion også for aktiv empati. At få øje på lidelse, tillade den plads i bevidstheden og at handle på den, er alle færdigheder, der kan trænes bl.a. ved at træne sin vejrtrækning, kærlig-venlighed og mindfulness.

Hvis sundhedspersonalet udviser empati uden at komplementere med handling, er der risiko for at udvikle mental og følelsesmæssig udbrændthed - for slagsiden af empati er, at den aktiverer centre i hjernen, der associeres med lidelse. Vi ser derofr compassion som et redskab til at håndtere medfølelse på en konstruktiv måde for både giver og modtager4,5.

Som sundhedspersonale har vi en etisk og moralsk forpligtigelse til at handle omsorgsfuldt – og så er der en lang række fordele ved det. Forskning viser, at sundhedsprofessionelle, der lærer compassion, opnår større ro og selvtilfredshed. Samtidig oplever de mindre stress, mental udbrændthed (compassion fatigue) og lavere niveau af stresshormoner, blodtryk og puls6. Dette er særligt relevant i en tid, hvor mange medarbejdere i sundhedsvæsenet oplever at have meget travlt.

Kan give bedre overlevelse

Interessant er det også, at fraværet af compassion blandt sundhedsprofessionelle er associeret med lavere kvalitet af patientpleje og -behandling7.

For patienterne kan en compassion-baseret tilgang betyde en oplevelse af øget livskvalitet samt en lang række biomedicinske fordele, såsom bedre sårheling, øget smertelindring, mindre stress, færre hjerte-kar-sygdomme og sågar bedre overlevelse8,9. Desuden ses øget medicin-compliance. Eksempelvis fandt et studie, at patienter med HIV havde 33 procent højere odds for at følge behandlingsplanen, når de oplevede, at lægen så dem som en person og ikke blot som en »patient«10.

Men det er ikke helt nemt. I et internationalt studie svarede 56 procent af lægerne, at de ikke havde tid til at være medfølende på trods af, at forskning viser, at det tager under ét minut at udvise compassion11,12. Pandemien har lagt ekstra pres på vores sundhedsvæsen, og det er vigtigere end nogensinde før, at vi skaber rammerne for at udøve compassion i en ellers travl hverdag.

Hvorfor så ikke bare gøre det?

Vi skal skabe så gode arbejdsrammer som muligt for sundhedspersonalet til at kunne praktisere compassion. Et eksempel på en forhindring er de komplekse it-systemer, som ikke taler sammen, og de høje dokumentationskrav, som grænser til defensiv medicin.

Overgangen til elektroniske patientjournaler har gjort, at meget arbejdstid foregår foran en computer. Det betyder mindre tid til og fokus på pleje og omsorg. Og mindre tid til at lytte og se hinanden i øjnene. Selvom der er behov for dokumentation, skal vi finde en balance mellem patienternes behov, klinikernes tid og administrationen. Lige nu er der en usund ubalance.

Travlhed i sundhedsvæsenet har fyldt meget i nyhedsbilledet den seneste tid. Samtidig har der aldrig været brugt flere penge på sundhedsvæsenet, og aldrig har der været ansat flere13. Antallet af patientkontakter er siden 2009 også steget med 39 procent eller 5,3 millioner. Interessant er det, at stigningen er båret af ambulante tider, mens der er set et fald i antallet af akutte indlæggelser14. Derfor kan der være tale om en udfordring, der faktisk kan løses, eller gøres mindre inden for rammerne af det eksisterende sundhedsvæsen. Det er her, at compassion kommer ind i billedet.

Ledere skal turde gå forrest

Compassion kan nemlig trænes15. Det kan ske ved, at vi i højere grad anerkender og italesætter vigtigheden af »de bløde værdier«; at de generelt har en positiv effekt på vores velvære og højner kvaliteten af vores sundhedsvæsen.

Ledere i sundhedsvæsenet skal turde gå forrest og vise fremtidens arbejdskultur. Flere gør det allerede, men måske bør compassion være en fast del af de regionale lederkurser med fokus på fælles menneskelighed og opmærksomhed? Det kan være med til at skabe et mere sikkert, effektivt og bæredygtigt sundhedsvæsen16. Og måske det vil give inspiration til nye, meningsfulde ledelsesmål?

Sundhedsprofessionelle, der udøver compassion, giver patienterne grundigere information og imødekommer de usikkerheder, der kan være ved en given behandling. Derved reducerer man behovet for henvisninger til unødvendige undersøgelser17. Et randomiseret studie udført blandt hjemløse viste, at de hjemløse, der fik behandling af en læge, der var blevet trænet i compassion, havde signifikant færre genbesøg i akutmodtagelsen, end de hjemløse, der fik standard behandling18.

Udfordringerne med ulighed i sundhed er store, og det hele er ikke løst med et enkelt compassion-greb. Men lykkes vi med at skabe rammerne og fokusere på at opbygge kompetencerne for vores ledere og medarbejdere, kan vi imødegå noget af den ulighed, som sundhedsvæsenet selv er med til at skabe. Det er sund fornuft.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk. Hvis du vil kommentere denne artikel, kan du klikke på boksen nedenfor.

Kilder:

1: Socioeconomic, racial and ethnic differences in patient experience of clinician empathy: Results of a systematic review and meta-analysis Brian W. Roberts, Conceptualization, Formal analysis, Methodology, Software, Writing – review & editing,1,2,3 Nitin K. Puri, Data curation, Investigation, Methodology, Validation, Writing – review & editing,1,4 Christian J. Trzeciak, Data curation, Investigation, Validation, Writing – review & editing,1 Anthony J. Mazzarelli, Conceptualization, Visualization, Writing – review & editing,1,2,3 and Stephen Trzeciak.

2: The inverse care law. Hart JT Lancet. 1971.

3: General practice funding underpins the persistence of the inverse care law: cross-sectional study in Scotland, McLean G, Guthrie B, Mercer SW, Watt GC Br J Gen Pract. 2015.

4: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27992278/

5: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27267346/

6: Bog: Compassionomics, Trzeciak og Mazzarelli.

7: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28915973/

8: Emotional support and survival after myocardial infarction. A prospective, population-based study of the elderly L F Berkman 1, L Leo-Summers, R I Horwitz.

9: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28915973/

10: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16808754/

11: https://www.ted.com/talks/stephen_trzeciak_healthcare_s_compassion_crisis_jan_2018

12: Bog: Compassionomics, Trzeciak og Mazzarelli.

13: https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=31651

14: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/sundhedsvaesnet/noegletal-om-sundhedsvaesenet/sds_notat_indlaeggelser_ambulant_noegletal_baggrund_off_101219.pdf

15: Compassion interventions: The programmes, the evidence, and implications for research and practice James N. Kirby.

16: https://hbr-org.cdn.ampproject.org/c/s/hbr.org/amp/2015/05/why-compassion-is-a-better-managerial-tactic-than-toughness

17: The effects of trust in physician on self-efficacy, adherence and diabetes outcomes, Yin-Yang Lee 1, Julia L Lin.

18: A randomised trial of compassionate care for the homeless in an emergency department, D A Redelmeier 1, J P Molin, R J Tibshirani.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage