Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningSom repræsentant for fysioterapeutiske arbejdsgivere afskåret fra overenskomstdækning vil vi gerne rose formandskandidat Jeanette Præstegaard for hendes forslag om adskillelse af arbejdsgivere fra Danske Fysioterapeuter.
Det kræver mod at stå frem i en så gammel og traditionsrig forening og sige, at der er noget helt galt – kejseren har ingen tøj på.
I Danske Fysioterapeuter har vi de seneste fem år eksperimenteret med alles arbejdsvilkår ved at lave en intern model for arbejdsmarkedsspørgsmål på bekostning af den danske model.
Model har ikke virket
Resultaterne taler sit eget sprog. Lønundersøgelser de seneste tre år dokumenterer, at modellen langt fra har sikret alle medlemmer de aftalte minimumsvilkår. De gennemsnitlige private lønninger er faldet til under niveauet for offentlige overenskomster, og basiskontrakterne er 20 procent dårligere end andre private overenskomster.
En dysfunktionel intern model og en splittet fagforening går ikke bare ud over ansatte. Det skader den samlede værdi af fysioterapeuters arbejde
Som en central del af modellen skal medlemmer kunne føre sager i foreningens nævn ved brud på aftalen, men på trods af mange eksempler på problemer, har man ikke formået at løfte en eneste af de kritisable sager, og det skyldes langt fra forlig i alle sager.
Magtassymmetri
Jeg har personligt siddet med i arbejdsgiversektionen i Danske Fysioterapeuter, indtil jeg til sidst trak mig i protest mod den interne proces, jeg var vidne til. Det var tydeligt at visse grupperinger af arbejdsgivere, som har opkøbt mange sygesikringsklinikker eller er med i de store kæder, systematisk brugte deres indflydelse i Danske Fysioterapeuter til at sikre en fordelagtig forhandlingsposition til et niveau, jeg mener skader vores fag.
Et godt eksempel, der illustrer magtassymmetrien i foreningen, er den øverste myndighed, repræsentantskabet, hvor arbejdsgivere har op mod en fjerdedel af pladserne, selv om vi kun udgør tre procent af foreningens medlemmer. Til sammenligning har de privatansatte typisk kun haft et enkelt medlem af de 65 mand store repræsentantskab.
Alle fortjener ordentlige spilleregler
En dysfunktionel intern model og en splittet fagforening går ikke bare ud over ansatte. Det skader den samlede værdi af fysioterapeuters arbejde og forvrider konkurrencen for de mange arbejdsgivere, der tilbyder deres ansatte ordentlige vilkår.
Derfor hilser vi klinikejere uden ydernummer Jeanette Præstegaards forslag velkommen, for alle parter på arbejdsmarkedet fortjener ordnede spilleregler.
Det kan vi få igennem den danske model. Ordnede forhold på arbejdsmarkedet vil på ingen måde forhindre os i at samarbejde omkring udviklingen af fag og profession.
Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar