0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nils Meilvang.
Foto: Nils Meilvang.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Claus Richter: Lad os vise verden, at Danmark stadig er førende inden for diabetesbehandling

Videnskaben tog nogle gevaldige spring i 1922, da Niels Bohr modtag nobelprisen i fysik, og den første injektion med insulin blev givet til en person med diabetes. Gennem 100 år har Danmark lagt sig i spidsen inden for diabetesbehandling. Den førertrøje skal vi bevare, skriver Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med velkomsten af 2022 tager vi hul på Videnskabsår22, der markerer, at Danmark for 100 år siden tog nogle store videnskabelige skridt mod fremtiden. I 1922 modtog fysikeren Niels Bohr nobelprisen i fysik, og kvantemekanikken var langtfra den eneste videnskabelige opdagelse, der åbnede øjne i de tidlige 1920’ere.

I 1921 blev hormonet insulin opdaget af canadierne læge Charles Best og professor i fysiologi Frederic Banting. En opdagelse, der blev en begyndelsen til banebrydende udvikling inden for diabetesbehandling.

Førertrøjen blev dansk…

Denne januar fejrer vi, at det er 100 år siden, 14-årige Leonhard Thompson som den første fik insulin mod sin type 1-diabetes. Et stik, der blev startskuddet til et langt liv for de millioner af mennesker, der rammes af insulinkrævende diabetes.

De første bogstaver i insulinens historie blev altså skrevet i Canada, men allerede i 1922 kom det danske lægepar August og Marie Krogh hjem med opskriften på insulin og fik tilladelse til at udvikle og producere hormonet i Danmark, Sverige og Norge.

Det efterlod 1,2 millioner kronisk syge på perronen

Sammen med lægen Hans Christian Hagedorn grundlagde de senere Nordisk Insulinlaboratorium, og det blev startskuddet til, at Danmark i løbet af de næste 100 år indtog førertrøjen i diabetesbehandlingen.

I årevis har resten af verden kigget mod Danmark, når det handlede om diabetes, og vores verdensklassebehandling af den kroniske sygdom er en styrkeposition, vi skal værne om.

… Men bliver den ved med at være det?

Der er dog to grunde til at hejse bekymringsflaget.

For det første, er den nødvendige reform af sundhedsvæsnet med statsministerens nytårstale blevet udskudt på ubestemt tid. Et løfte, Socialdemokraterne ellers gav vælgerne før valgkampen i 2019. Det efterlod 1,2 millioner kronisk syge på perronen, mens regeringens tog kørte videre med fokus på arbejdsmarked og klima.

For det andet og mere konkret er det bekymrende, at Medicintilskudsnævnet kort før årsskifte kom med en række anbefalinger til at ændre i insulintilskuddet. Anbefalinger, der kort sagt forringer behandlingen af insulinkrævende diabetes og som ligner en spareøvelse.

Som 24 diabeteslæger påpegede i december, vil Danmarks høje behandlingsniveau falde drastisk, hvis de nye insulintilskud indføres. Kort sagt vil vi miste førertrøjen, som andre lande inspireres af.

I Diabetesforeningen oplever vi, at Medicintilskudsnævnets anbefalinger vækker utryghed for mange med insulinkrævende diabetes, som frygter at miste den medicin, der virker i deres hverdag. Her er det vigtigt at nævne, at der forud for bestemmelsen af medicinen til den enkelte ofte ligger et langt forløb med afprøvning af forskellige insulintyper.

Lad os bruge Videnskabår22 til at vise verden, at Danmark stadig er førende inden for diabetesbehandling

Det afgørende i valget af insulintype skal altid være behandlingen af mennesket med diabetes - ikke økonomien. For udsigten til et nyt forløb med afprøvning af andre insulintyper gennem måneder bidrager ikke til stabil og tryg behandling, som bør være en selvfølge for mennesker med kroniske sygdomme. Lad os ikke forsøge at spare os til succes. Det er den forkerte vej at gå.

Lad os bruge Videnskabår22 til at vise verden, at Danmark stadig er førende inden for diabetesbehandling. At vi går mod fremtiden med initiativ og virkekraft.

Lad os også i fremtiden fortælle historien om et Danmark, der tør gå den ekstra mil for at blive klogere på den kroniske sygdom, der for bare 100 år siden slog mennesker ihjel efter kort tid.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: