0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
dorthedsr.dk
Foto: dorthedsr.dk
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Efter kritik af »privattøjssygeplejersker«: Tak for kaffe! Forskning skal åbenbart være forbeholdt læger

Sygeplejersker – med eller uden kitler – tjener det samme formål, nemlig at sikre den bedste pleje og behandling for patienterne. Derfor er forskning i sygepleje ikke på bekostning af sygeplejen, skriver næstformand i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsvæsenet er presset, og mange sygeplejersker hænger i med det yderste af neglene. Andre er allerede smuttet. Slidte og frustrerede over urimelige arbejdsvilkår og ditto løn. Derfor haster det også med løsninger, hvis vi skal klare endnu en vinter med corona og massiv mangel på sygeplejersker.

Den akutte krise har ført til mange kreative løsningsforslag fra flere sider. Lavere topskat, mindre egotrip og færre sygeplejersker, der forsker – bare for at nævne nogle.

Det sidste blev for nylig fremført af tre overlæger, der i Berlingske argumenterede for, at der »i dag på sygehusene er ansat en hær af sygeplejersker – de såkaldt ’privattøjssygeplejersker’ – som meget sjældent ses i hospitalsuniform som påkrævet ved patientbehandling.«

Tak for kaffe

De producerer ifølge de tre overlæger »talrige skrifter, hvis indhold giver minder om de i Berlingske beskrevne kandidatspecialer fra 1970’ernes RUC og kun yderst sjældent bidrager til forbedret patientpleje i afdelingerne. Hvis regionerne i stedet brugte lønpuljen på de menige sygeplejersker og afskaffede hovedparten af ovenstående stillinger, ville de menige sygeplejersker få løn som fortjent«.

Tak for kaffe. Det taler næsten for sig selv, at de tre overlæger mener, at forskning på sundhedsområdet bør være forbeholdt læger.

Vi skal udvikle – ikke afvikle

Først og fremmest er der ikke tale om nogen hær. Vi har en relativt kort tradition med forskning i sygepleje, og faktisk burde der være flere sygeplejersker, der forsker.

Eksempelvis er det kun 420 sygeplejersker, der har en Ph.d. grad, og kun 42 sygeplejersker er professorer. Ud af ca. 60.000 sygeplejersker i regioner og kommuner. Det er altså ikke det, der dræner afdelingerne for arbejdskraft.

Man skulle snarere bekymre sig om, hvordan vi får flere sygeplejersker med en Ph.d., så vi kan sikre, at plejen er evidensbaseret. Som udviklingen er i sundhedsvæsenet, kan vi ikke bare gøre, som vi plejer. Sundhedsvæsenet er via sundhedsloven forpligtet til at levere pleje og behandling, der bygger på bedst tilgængelig viden.

Viden dumper ikke ned fra himlen, og forskning er netop med til at sikre, at den pleje og behandling, patienterne modtager, lever op til sundhedsloven og bygger på den bedste viden og en evidensbaseret praksis. Derfor har forskning altid været en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen, og sådan skulle det naturligvis helst fortsætte med at være.

Derfor er det også et fattigt bud på en løsning, hvis man vil skaffe flere sygeplejersker ved at skabe forringelser andre steder i sundhedsvæsenet og ved at skære i ny viden og udvikling.

Samtidig er det værd at huske, at læger og sygeplejersker, der forsker, jo ofte også en del af klinikken. Der var i øvrigt rigtig mange sygeplejersker, der trak i kitlen og hjalp til under den første coronabølge.

Forskning skaber fremskridt

Sygeplejersker – med eller uden kitler – tjener det samme formål, nemlig at sikre den bedste pleje og behandling for patienterne. Derfor er forskning i sygepleje ikke på bekostning af sygeplejen, men er med til at forbedre det arbejde, som sygeplejersker udfører på sengeafsnittene.

Der er sket rigtig meget i sundhedsvæsenet på få årtier. Nye behandlings-og plejeformer, ny teknologi og nye måder at organisere arbejdet på – alt sammen noget, der skaber forandringer for både patienter og medarbejdere.

Mange sygeplejersker er optagede af, hvad alt det nye betyder for patienterne, og de kaster sig især over patientnære emner i forskningen. Ofte til gavn for patienterne, men mange forskningsresultater viser også nye veje i forhold til at spare penge, forkorte processer eller på anden måde gavne sundhedsvæsenet.

Det er lønnen og arbejdsvilkårene, som får sygeplejersker til at sive fra faget

Tilsvarende er kvalitetssygeplejersker og udviklingssygeplejersker med til at optimere pleje og behandlingsprocesserne på hospitalerne.

I Dansk Sygeplejeråd er vi altid klar til at se på, hvad vi som sygeplejersker bruger vores tid på, og om vi bruger den bedst muligt. Men vi løser altså ikke sygeplejerskemanglen ved at hive de sygeplejersker ind, som laver et vigtigt stykke arbejde og er med til at udvikle sygeplejen.

Det er lønnen og arbejdsvilkårene, som får sygeplejersker til at sive fra faget, og derfor er det også her, der skal sættes ind. Det er naivt at tro, at det løses med nye spareøvelser andre steder i sundhedsvæsenet og et par omrokeringer hist og her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: