0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto.
Foto: Privatfoto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Ulrich Fredberg efter »overraskende« valgresultatet: Noget er galt i sundhedsvæsenet

Når så mange har stemt på sundhedsfaglige politikere, vidner det om, at der er noget helt galt i vores sundhedsvæsen, skriver overlæge og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for Venstre Ulrich Fredberg, som også peger på fire konkrete, presserende indsatsområder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trods en begrænset valgkamp i kun to kommuner (Aarhus og Silkeborg) lykkedes det mig overraskende at få det næsthøjeste stemmeantal (14.716) i Region Midtjylland og på landsplan den 9. højeste procentdel af stemmerne, 2,1 procent.

Hvad skete der lige der?

Jeg er først og fremmest læge – ikke politiker, ligesom det også er med afsæt i mit arbejde som læge og lægefaglig leder, at jeg gik ind i politik. Min politiske agenda er primært sundhedsfaglig. Jeg bemærker ligeledes, at flere andre læger og sygeplejersker engagerer sig politisk. I alt 24 læger og 31 sygeplejersker stillede op til valget på landsplan, hvoraf 10 læger og 17 sygeplejersker blev valgt.

Der er mange steder på landets sygehuse, hvor der er alt for lidt fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljøet

Man må formode, at de også finder, at der er behov for at ændre noget – og det samme gør alle dem, der sætter krydset ved en læge eller sygeplejerske med en sundhedsfaglig agenda.

Noget er galt i vores sundhedsvæsen. Et par soleklare eksempler, som jeg vil arbejde på at få forbedret de næste fire år, er:

1. Arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel, så medarbejderne fløjter hver dag på vej til arbejde

Der er mange steder på landets sygehuse, hvor der er alt for lidt fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsmiljøet. Dette trods massiv dokumentation for, at gode arbejdsmiljøer, hvor medarbejderne ikke kun kan udfordres, men også udfordre, resulterer i langt større produktion, langt bedre kvalitet, langt færre komplikationer inkl. reduceret dødelighed for patienter – og medarbejdere, der får flere hjerteanfald jo længere tid, de er udsat for dårlig ledelse.

Opgørelser i Dagens Medicin har vist, at 87 procent af lægerne ikke mener at kunne fremføre kritik, uden det kan få betydning på ansættelsen. Det er derfor dybt foruroligende, at den muligt kommende formand for danske regioner, Anders Kühnau ikke mener, der er problemer med arbejdsmiljøet, og at det kun »er noget pressen har skabt«.

Det er umuligt at ændre på noget, hvis man ikke kan se problemet, og det er givet forklaringen på, at Region Midt ifølge en ekspertgruppe i Altinget har overtaget jumbopladsen fra Region Hovedstaden i antal møgsager pga. dårlig ledelse.

Den inkompetente håndtering af sygeplejekonflikten vil give dønninger i de kommende år

Fyringer af vellidte og dygtige hospitalsdirektører i Aarhus (Gert Sørensen) og Viborg (Lars Dahl Pedersen og Tove Kristensen) samt en lang række fyringer – ’fritstillinger’ eller ’frivillige fratrædelser’, som fyringer hedder på nudansk.

Eller offentlig udstilling uden ledelsesmæssig opbakning af overlæger, der har brugt deres ytringsfrihed eller blot passet deres arbejde: Svendborgsagen, Koloskopisagen fra Nordjylland, Pigen der ikke ville dø (Aarhus), Mammografisagen fra Viborg, Karkirurgisagen fra Viborg, sagen om fyringen af den ledende overlæge fra Randers, der blev forhindret i at søge job i hele Region Midt, Børneafdeling-sagen fra Viborg, lavdosis-CT-sagen fra Silkeborg og mange, mange flere.

Dårlig ledelse og manglende personalepleje har resulteret i dårligere arbejdsmiljøer, hvor ingen tør udtale sig kritisk, og hvor politikerne og pressen informeres af medarbejdere.

Samtidig blev sygeplejerskerne aldrig taget alvorligt og fik reelt set en yderst arrogant behandling. Trods den regionale hovedforhandler blev advaret om risikoen herved. Der er ikke mere at forhandle om, lød det fra hovedforhandleren, der antageligt vidste, at hans bagland ville ophøje mæglingsforslaget til lov, når sygeplejerskerne havde tømt deres strejkekasse.

Arrogancen blev imidlertid så udtalt, at sygeplejerskerne i modsætning til folkeskolelærerne og andre ikke lagde sig ned, men på imponerende vis kæmpede videre.

Den inkompetente håndtering af sygeplejekonflikten vil give dønninger i de kommende år.

Alt dette kunne og burde ved mere kvalificeret ledelse være forebygget og undgået.

Jeg gik ind i politik for 4 år siden for at gøre noget ved arbejdsmiljøet i Region Midt, som en tidligere formand for Overlægeforeningen beskrev som »management by fear«. Det er dybt bekymrende, hvis det er denne lederstil, man med indstillingen af den nye formand for danske regioner ønsker at indføre i hele landet.

Det er ubetinget et af mine højest prioriterede mål at ændre den syge lederstil i Region Midt, så medarbejderne kan fløjte på vej til arbejde.

2. Hurtigere diagnostik ved at give de praktiserende læger adgang til at henvise til de nødvendige undersøgelser uden ventetid

Hvis de praktiserende læger kan henvise direkte til relevante undersøgelser uden ventetid, spares tid for patienterne og hospitalerne, og kræftdiagnoser stilles hurtigere, hvorved dødeligheden reduceres betydeligt. Det er sådanne innovative tiltag, der skal løse de næsten uoverskuelige problemer sundhedsvæsenet står overfor. Det er bedre, billigere og sparer personaleressourcer.

Man fristes til at spørge: Hvor svært kan det være?

For 10 år siden tillod Silkeborg de praktiserende læger at henvises til helkrops CT-skanninger, hvis der var uspecifikke hverdagssymptomer, der gav mistanke om kræft, i en nye kræftpakke, hvor de praktiserende lægers mavefornemmelse var eneste indgangsport. Udredningstiden reduceredes drastisk. Initiativet blev en international succes, som udløste det Europæiske Radiologiske Selskabs pris for »banebrydende nytænkning« og tildelingen af Professor og kræftforsker Carls Krebs fødselsdagslegat »For at have løst en af kræftens gordiske knuder«. Sundhedsstyrelsen indførte tilbuddet i hele landet få år senere, skønt der ikke var én eneste videnskabelig artikel, der dokumenterede effekten heraf (hvad der senere er kommet i omfattende grad).

Generelt skal de praktiserende læger serviceres bedre af hospitalerne

For 5 år siden tillod Silkeborg de praktiserende læger at henvise til lavdosis CT-skanninger i stedet for almindelig røntgen af lungerne, hvis der var uspecifikke, hverdagssymptomer, der gav en lille mistanke om lungekræft, men hvor andre diagnoser var langt mere sandsynlige (det såkaldte 3. diagnostiske spor). Det blev også en stor succes med resultater, der kan sammenlignes med de største internationale lungekræft-screeningsstudier, hvor dødeligheden reduceres med 24 procent. Eksperter beregnede, at der ville spares flere hundrede lungekræftpatienters liv hvert år i Danmark, hvis resten af landet havde samme resultater.

Imidlertid stoppede koncerndirektøren i Region Midt til regionsrådsformand Anders Kühnaus tilfredshed det succesrige projekt. Et af argumenterne var, at der »ikke var tilstrækkelig forskning«, skønt lavdosis CT havde været anvendt i 30 år, skønt der udføres screening med lavdosis CT i alle verdensdele, og skønt der er hundredevis af videnskabelige artikler om undersøgelsesmetoden i samme prævalensgruppe.

I stedet gik man tilbage til almindelig røntgen af lungerne, der i nogle undersøgelser overser over halvdelen af de tidlige lungekræfttilfælde, der kan helbredes. Sågar ændrede man i nogle tilfælde praktiserende lægers henvisning fra lavdosis CT til almindelig røntgen, hvilket i et konkret tilfælde forsinkede kræftdiagnosen med et halvt år.

Et andet af de punkter, jeg vil prioritere højt de næste fire år, er hurtigere patientforløb og bedre mulighed for de praktiserende læger til at henvise til relevante undersøgelser uden ventetid.

Generelt skal de praktiserende læger serviceres bedre af hospitalerne til glæde for patienter og for medarbejderne på hospitalerne, da de hurtige forløb i praksis sparer ressourcer på hospitalerne.

3. Reel og neutral information af regionspolitikerne og fjernelse af politiserende embedsmænd er nødvendig for demokratiet

Der har været al for mange eksempler på, at politiserende embedsmænd kun giver regionspolitikerne den nødvendige information for at de kan stemme ja til, at direktionens indstilling godkendes, eller at direkte spørgsmål bliver uklart besvaret, så det udløser yderligere spørgsmål igen og igen.

En gang imellem druknes regionspolitikerne i information, så sagerne virker både uoverskuelige og dårligt belyste. ’Mørkelygten’ kaldes metoden, der er velkendt i administrative kredse og beskrevet i en meget læsværdig bog af samme navn af Jesper Tynell, der handler om, hvordan administrationen kan føre politikerne bag lyset.

For demokratiets skyld er det en nødvendighed, at politikerne får en neutral og objektiv information, så de kan træffe beslutninger på et optimalt oplyst grundlag. Ellers fungerer administrationen som politikere og politikerne som administrationens nikkedukker.

4. Højere sundhedsfaglige kompetencer i direktionen

Langt størstedelen af regionernes budget går til sundhedsvæsenet. Det må derfor være et ultimativt krav, at der i de tre-mands store direktioner i regionerne er mindst én koncerndirektør med lægefaglige kompetencer. Region Midt er eneste region, der ikke finder indikation for disse kompetencer i direktionen.

Den manglende faglige kvalitet har i min optik desværre haft store konsekvenser for patienterne, og nogle beslutninger har med stor sandsynligvis kostet menneskeliv og er sandsynligvis en af årsagerne til, at Region Midt har overtaget dumbopladsen fra Region Hovedstaden i antal ’møgsager’.

At lukke øjnene fjerner desværre ikke problemerne

Det er derfor højt prioriteret at få rettet op på dette kompetenceefterslæb, så Region Midt i lighed med alle andre regioner får en koncerndirektør med lægefaglige kompetencer – og det bør ske hurtigst muligt.

Der er nok at tage fat på i regionerne, hvor der endvidere i visse regioner er en tendens til at benægte problemerne og derved skjule, at der er noget, der ikke er gjort godt nok.

Men at lukke øjnene fjerner desværre ikke problemerne.

Det er der alt for mange eksempler på.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: