0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Linda Bang Jessen
Foto: Linda Bang Jessen

Sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital Niels Würgler Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sygehusdirektør: Skal man indrømme udfordringer i pressen?

Det er ingen kunst at fortælle de gode historier om medicinske landvindinger, innovative projekter og fokus på patientinddragelse. Det er, når stormen blæser, at man testes på, om værdierne stikker dybt nok, skriver sygehusdirektør Niels Würgler Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I oktober måned sendte TV 2 dokumentarserien ’Opråb fra sygehuset’ i to afsnit. Ifølge TV 2 selv havde man spurgt 16 hospitaler på tværs af landet om deltagelse – kun ét sagde ja – Sjællands Universitetshospital. Det var ikke en tilfældighed, at vi sagde ja. Men det var heller ikke en helt nem beslutning.

På Sjællands Universitetshospital har vi helt bevidst valgt, at åbenhed, transparens og inddragelse er værdier, som skal stå centralt i udviklingen af Danmarks nyeste universitetshospital. Det er værdier, som er lette at sælge og efterleve i medvind.

Nogle tænker nok, at lige netop fejl og mangler er giftigt stof i en hospitalskontekst

Det er ingen kunst at fortælle de gode historier om medicinske landvindinger, innovative projekter og fokus på patientinddragelse. Det er, når stormen blæser, at man testes på, om værdierne stikker dybt nok, og om man er villig til at stå distancen – fordi ellers bliver værdierne hule og ja – uden værdi.

Men åbenhed – eller rettere frygten for hvad åbenhed kan bringe med sig – dækker jo dybest set over frygt for kontroltab. Og så lever frygten for åbenhed bedst i en perfekthedskultur, hvor man er bange for at udstille fejl og mangler. Og nogle tænker nok, at lige netop fejl og mangler er giftigt stof i en hospitalskontekst og med medierne som mellemmænd.

Alle har problemer

Generelt er kvaliteten og det faglige niveau højt på hospitalerne i Danmark. Men alle hospitaler har deres problemer at slås med – nogle flere end andre.

Jeg vil vædde på, at hver eneste hospitalsledelse i dette land godt ved, at der er steder i deres organisation, hvor tingene halter. Hvor fremmødeplaner er svære eller umulige at få til at hænge samme. Hvor unge og urutinerede læger og sygeplejersker sendes frem i frontlinjen, fordi man er for få. Hvor specialiserede behandlinger måske kun hænger sammen med det yderste af neglene. Og også, at der er steder, hvor vi har svært ved at levere den kvalitet til patienterne, vi gerne vil. Det er også dagligdagen på de danske hospitaler.

Jeg tror, de fleste hospitaler er blevet fanget i kritisk mediedækning, hvor problemstillinger præsenteres forsimplet og unuanceret. Hvor man som hospitalsledelse ikke har en kinamands chance, når f.eks. medarbejdere i klinikken i pressen kritiserer forholdene, og hvor svar og løsninger er kedeligt komplekse og svære at formidle. Hvor udtrykket »patientsikkerheden er i fare« bruges i flæng og kan dække over alt fra reelt kritisable forhold til generel utilfredshed med rammer og vilkår.

Derfor er afsættet for åbenhed og transparens, at der hersker et højt niveau af tillid

Derfor er afsættet for åbenhed og transparens, at der hersker et højt niveau af tillid mellem medarbejdere og ledelse. Forudsætningen for åbenhed i ekstern kommunikation er åbenhed og ærlighed i den interne kommunikation. At der hersker et fælles sprog mellem ledelse og medarbejdere om de udfordringer, vi som sygehus slås med, og at de hverken gøres større eller mindre, end de i virkeligheden er.

Det er også en forudsætning, at beslutninger og prioriteringer lægges åbent frem (også de svære), at beslutninger og beslutningsgrundlag er gennemsigtige og kan forklares. Det er afgørende, at klinikken inddrages, allerede når grundlaget for beslutningerne bliver skabt – og igen, at de er med, når beslutninger skal træffes på deres område.

En rød tråd

Transparens, ærlighed, åbenhed og inddragelse er et værdisæt, som vi arbejder indgående med som kulturprojekt på Sjællands Universitetshospital. Pointen er, at åbenhed i ekstern kommunikation kun kan lade sig gøre, hvis man er ærlig indadtil om de faktiske forhold i jernindustrien. Hvis afstanden er for stor mellem det, man kommunikerer indadtil og udadtil – så klinger det hult.

Vi er langt fra i mål, og der findes helt sikkert hjørner på hospitalet, hvor værdierne har mindre spillerum end andre steder – men vi er godt på vej i tæt samspil med dygtige ledere og medarbejdere.

Min pointe er, at der faktisk er en rød tråd mellem den måde, man i øvrigt bedriver ledelse på, og de muligheder man skaber sig for at kunne indgå i en ærlig og til tider risikofyldt dialog med omverdenen.

Hvis hensyn varetages?

Er åbenhed så det samme som ukritisk at åbne sluserne for presse og andre interesserede. Nej – vi forholder os analytisk, strategisk og kommunikationsfagligt til alle henvendelser, og der er mange hensyn, der skal afvejes, før vi siger ja til at medvirke. Hensynet til patienter og medarbejdere først og fremmest.

Vi stiller krav, vi forventningsafstemmer med pressen og prøver at undgå, at det forstyrrer driften for meget. Det var også tilfældet i forbindelse med vores medvirken i TV 2’s dokumentar.

MEN - hvis vi overvejer helt at takke nej, så bør vi også stille os selv spørgsmålet, hvis hensyn vi varetager. Og hvis hensynet kun er frygt for dårlig omtale i forbindelse med et i øvrigt lødigt, velresearchet, men kritisk indslag i pressen – så skal man som hospitalsledelse overveje, hvis interesser man varetager ved at sige nej tak– og man skal overveje, om man er tro mod egne værdier.

Hvordan gik det så, efter Sjællands Universitetshospitals medvirken i TV 2’s kritiske udsendelser?

Jeg har fået mange positive henvendelser – f.eks. denne fra en sygeplejerske:

»Kære Niels! Hvor er det godt, at SUH har valgt ’at lægge hus’ til et program som ’Opråb fra hospitalet’. Ikke at det er en god historie, men det er en vigtig historie at fortælle. Det gør mig stolt af at være ansat her, selv om det godt kan virke paradoksalt, når man ser programmet.«

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: