0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Charlotte Dahl
Foto: Charlotte Dahl
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Mads Koch: Uddannelse af speciallæger i akutmedicin skal prioriteres

En velorganiseret og korrekt bemandet akutafdeling vil kunne tage presset af systemet og give bedre forløb for patienterne, skriver Mads Koch.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Under corona-epidemien har vi løbende set intensivlæger, infektionsmedicinere, mikrobiologer og epidemiologer udtale sig om pres på sundhedsvæsnet og travlhed. Det er gået næsten ubemærket hen, at det store pres i virkeligheden er og har været på akutafdelingerne og de medicinske sengeafdelinger.

Landets akutafdelinger står for modtagelse, udredning, første behandling og videre visitation af langt hovedparten af de patienter, der indlægges på sygehuse.

De mindre specialer med nye og sprøde organisationer har svært ved at komme frem i rampelyset

Akutafdelingerne er grundstammen i den akutreform, som blev lanceret af Sundhedsstyrelsen i 2007, og som har været et af de bærende principper i den nuværende sygehusstruktur. Den lægelige bemanding er i dag et virvar af uddannelsessøgende læger og speciallæger fra mange forskellige specialer. Et mindre antal er speciallæger i akutmedicin. Et speciale, som blev vedtaget i 2018 og dermed det yngste lægelige speciale i Danmark.

At være ung og frisk er i denne sammenhæng ikke nemt. Der er kamp om ressourcer og opmærksomhed politisk og ude på landets sygehuse, og de mindre specialer med nye og sprøde organisationer har svært ved at komme frem i rampelyset.

Det er ærgerligt, for en del af svaret på sygehusenes udfordringer ligger i opbygning af solide akutafdelinger, bemandet af akutlæger, specialuddannede sygeplejersker og andre faggrupper som social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, farmakonomer, sekretærer og bioanalytikere.

Behov for 500 speciallæger

Der er i dag ca 35 uddannelsesstillinger i akutmedicin i hele landet, men behovet er langt langt større, hvis vi skal lykkes med denne transformation af sygehuse – og det skal vi, for det giver god mening.

Ifølge Dansk Selskab for Akutmedicin skal der minimum ansættes 500 speciallæger i akutmedicin, for at kunne dække landets 21 akutafdelinger. Det kræver derfor, at man målrettet prioriterer uddannelse af speciallæger i akutmedicin, og der skal trykkes på speederen, for ellers kommer der til at gå over 20 år, før akutafdelinger vil være plads på alle landets sygehuse.

En velorganiseret og korrekt bemandet akutafdeling vil kunne tage presset af systemet og give bedre forløb for patienterne. Især de kirugiske og medicinske afdelinger vil blive aflastet, når det akutmedicinske speciale er udbygget. De akutmedicinske læger vil kende samarbejdsparterne i almen praksis og kommunerne og have kompetencer indenfor det psykiatriske område.

Mange af de patienter, der i dag bliver indlagt på akutafdelingerne, er ældre mennesker med mange kroniske lidelser og en akut forværring af deres tilstand. Gode forløb forudsætter, at man er fortrolig med håndtering af flere tilstande samtidigt uden at være ekspert i dem alle. Nøgleordene er samarbejde, overblik, og man tænker bredt, når der skal stilles diagnoser.

Kernen i akutmedicin

Vi har i de senere år set nogle ulykkelige sager i pressen med manglende anerkendelse af sjældne, men meget alvorlige infektioner som meningitis og nekrotiserende bløddelsinfektioner. Her mener jeg, at de akutmedicinske læger vil styrke evnen til at stille de sjældne, men alvorlige diagnoser hurtigere og få sat den korrekte behandling i gang.

Flere organisationer har fornyligt beskrevet fordelene ved at få et godt tværfagligt samarbejde i akutafdelingerne for at sikre hurtig udredning, opstart af behandling, og at patienterne sendes der hen, hvor de får det bedste efterforløb. Det kan både være i en seng på sygehuset, men også opfølgning i det kommunale regi i midlertidige senge eller i eget hjem.

Det er kernen i akutmedicin, og derfor skal vi have læger med disse kompetencer på plads på alle landets sygehuse hurtigst muligt.

Sundhedsstyrelsen skal løsne op og øge antallet af uddannelsesforløb, og regionerne skal prioritere opgaven med tilstrækkelige ressourcer. Ellers kommer vi aldrig i mål med opgaven.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: