0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat@sundhedsmonitor.dk

Sygeplejersker til FOA: I ser spøgelser

Der er arbejde nok til alle faggrupper i sundhedsvæsenet. Argumenterne for flere sygeplejersker er veldokumenteret og bunder i, at vi skal have et forsvarligt antal sygeplejersker af hensyn til patienternes sikkerhed, skriver seniorforsker Tove Lindhardt og næstformand i DSR Dorthe Boe Danbjørg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Torben Hollmann ser spøgelser, når han i et debatindlæg i Sundhedsmonitor skriver, at der er en fagkrig i sundhedsvæsenet baseret på snobberi om uddannelsesniveau.

Vi fører ikke fagkrig, men når vi argumenterer for bedre normeringer og flere sygeplejersker, så handler det om patienternes ret til et sikkert og fagligt forsvarligt patientforløb.

Patientsikkerheden på medicinske afdelinger kan øges, hvis der tilføres flere sygeplejersker

Hollmann drager den fejlslutning, at fordi der er brug for flere sygeplejersker, så er der ikke brug for andre faggrupper. Det er forkert. Tværtimod er der mere end rigeligt med arbejde til alle – og flere til.

Men det er også forkert at påstå, at andre faggrupper kan udfylde de ca. 3400 ubesatte sygeplejerskestillinger på sygehusene. Det kan de ikke. For de er ikke sygeplejersker.

Sygeplejerskers betydning for patientsikkerheden er veldokumenteret i forskningen. Det er ikke et enkelt studie, som Hollmann fejlagtigt skriver, men adskillige studier i såvel USA, Australien og Europa. I Danmark viser det såkaldte NUCAP-studie fra Region Sjælland, at patientsikkerheden på medicinske afdelinger kan øges, hvis der tilføres flere sygeplejersker.

Aktiviteten er vokset voldsomt

Sagen er, at væksten i aktiviteten på landets sygehuse er vokset voldsomt over en årrække, og dermed er behovet for flere sygeplejersker også øget. Samtidig er der sket en markant reduktion af indlæggelsestiden generelt, mest blandt ældre patienter med 22 procent fra 2008 til 2013. Det giver et større turnover af patienter med pres på aktiviteterne omkring indlæggelser og udskrivelser.

De kortere og mere intensive forløb betyder også, at sygdomsbilledet hos indlagte patienter er blevet mere komplekst og kræver en mere specialiseret indsats.

Konsekvensen af kortere forløb er også, at en stor andel af patienterne vil have behov for semi-intensiv behandling og overvågning, f.eks. hyppig monitorering af blodtryk, puls, respirationsfrekvens, temperatur og bevidsthedsniveau, og udstrakt hjælp til f.eks. at komme på toilettet, udføre personlig hygiejne, komme ud af sengen og til at spise og drikke.

Derfor kræver behandlingen på hospitalerne i dag, at der er et forsvarligt antal sygeplejersker, som også har tid til den patientnære kontakt. Det sker, fordi alle, der overhovedet kan behandles uden for sengeafdelinger, bliver det, og kun de allermest syge og svækkede indlægges.

Flere var selvhjulpne

Før i tiden kunne en rimelig andel af en afdelings patienter være selvhjulpne og stabile, men det er slet ikke tilfældet mere. Med den øgede kompleksitet er andelen af klinisk ustabile patienter – dvs. med høj risiko for pludselig at blive dårlige og dø – øget markant. Det stiller krav til personalets kompetencer til at kunne observere og handle hurtigt og kyndigt.

Den krise i sundhedsvæsenet skal vi løse for patienternes skyld

Mellem 2001-18 er antallet af sygeplejersker på sygehusene steget med 20 procent, men i samme periode er væksten i aktiviteten blevet fire gange højere, og de mange års besparelser er gået hårdt ud over bemandingen i det hele taget i sundhedsvæsenet, bla. fordi en voksende andel af midlerne går fra lønninger til ny medicin og behandling digitalisering med videre.

Det går ud over patientsikkerheden, viser forskningen, som dokumenterer, at det altså ikke kun er behandlingen, der redder liv, men i høj grad også sygeplejersker.

Noget større på spil

For sygeplejerskernes vedkommende betyder de mange års nedskæringer, at de har mindre tid til at udføre den patientnære, sygeplejefaglige indsats. TV2-dokumentaren ’Opråb fra sygehuset’ viste for nylig, at fire ud af ti sygeplejersker oplever, at travlhed og underbemanding har ført til, at patienter har fået det værre under indlæggelsen.

Yngre Læger og Overlægeforeningen nåede frem til stort set samme resultat i lignende rundspørge, og alt i alt går det ud over patientsikkerheden, når travlhed og underbemanding forhindrer den nære patientkontakt, fordi det kan føre til fejl og tilbagefald for patienterne.

Den krise i sundhedsvæsenet skal vi løse for patienternes skyld – og for at bevare danskernes tillid til vores sundhedsvæsen. Og det gør vi altså ikke ved at beklikke hinandens fagligheder, men derimod ved at samarbejde.

Der er jo noget større på spil end vores enkeltes fags egeninteresser. Det handler om liv eller død for patienterne – og for sundhedsvæsenet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: