0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Carina Jørgensen (tv.) og Thilde Bøjlund.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Patienter i opråb til sundhedsprofessionelle: Jeres to modpoler i debatten om svær overvægt skaber forvirring

I debatten om svær overvægt er det tydeligt, at de sundhedsprofessionelle ikke kan blive enige. Man står med to tilgange så langt fra hinanden, at man som menneske med svær overvægt ikke aner, om man skal gå til højre eller venstre, skriver to patientrådsmedlemmer i Adipositasforeningen – en forening for personer med svær overvægt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skaber debatten om overvægt i medierne i virkeligheden mere forvirring end gavn? Ender det med, at patienten bliver kastebold i de sundhedsprofessionelles modsatrettede holdninger og videnskab, som henvises til?

Som en borger, der selv har oplevet det på egen krop, er det i hvert fald ikke nemt at navigere i debatten om svær overvægt. Den er nemlig præget af to markante modpoler – og hvordan de opleves, beskrives i det følgende:

Den ene modpol er, som vi har levet efter i årtier, at det kan være sundhedsskadeligt at leve med svær overvægt. Risikoen for at udvikle livsstilssygdomme stiger i takt med vægtudviklingen. Der bliver forsket i, at for meget fedt på kroppen – særligt det intra-abdominale – kan gøre os syge.

Senest er det dog kommet frem, at man ikke nødvendigvis selv er skyld i overvægten

Hertil bliver vi vejet hos sundhedsplejersken, hos vores egen læge og på hospitalet. Det bliver påtalt, hvis vægten eller BMI er for højt, at vi skal tabe os, spise sundt og bevæge os.

Det lyder jo fornuftigt, at hvis man spiser for kalorieholdig mad, så kan det have negative konsekvenser for kroppens fedtdepoter og bevægeapparat.

Senest er det dog kommet frem, at man ikke nødvendigvis selv er skyld i overvægten. Vores biologi er forskellig og nogles fedtceller udvikler sig anderledes end andres, hvorfor nogle udvikler svær overvægt mere end andre.

Undersøgelser viser, at 90 procent af dem, som taber sig i vægt, inden for 5 år tager det hele på igen. Det tyder altså på, at når kroppen først har lagret fedtet, så vil den ikke af med det igen.

Stigmatisering af overvægt

I den anden modpol i form af vægtneutral sundhed gives der udtryk for, at man ikke skal have fokus på vægt eller BMI, men mere på de bagvedliggende årsager til, at man spiser mere end, hvad kroppen har behov for.

Der fortælles om, at der ikke findes evidens for, at man som person med overvægt bliver mere syg end andre uden overvægt. At man skal acceptere sin krop og vægt, forstå at kroppe er forskellige.

Her argumenteres også for, at psykologien spiller en stor rolle i at fastholde svær overvægt og ikke mindst stigmatisering af personer med overvægt. Alt sammen noget man har forsket i, og som man må gå ud fra, er veldokumenteret og troværdigt.

Det er ikke vægten, som er problemet, men stigmatisering af vægt og krop

Her menes også, at de sygdomme, vi udvikler og tror skyldes overvægten, faktisk er forårsaget af vægtstigmatisering, og som alene er årsagen til, at vi bliver usunde. Her bliver der understreget, at en høj vægt ikke er lig med usund, ligesom en lav vægt ikke er lig med sund.

Det er ikke vægten, som er problemet – men stigmatisering af vægt og krop.

Der er meget fornuft i denne tilgang, som vi mener, man kan komme langt med. Det er en god pointe, at kroppen bliver stresset og stopper for vægttab, samt at det psykologiske spiller en stor rolle i et samfund, hvor man bliver stigmatiseret.

Så der, hvor forvirringen begynder, er, at vi har to modsatrettede syn på sundhed.

Her er det meget tydeligt, at de sundhedsprofessionelle ikke kan blive enige. Man står med to tilgange, så langt fra hinanden, at man som menneske med svær overvægt ikke aner, om man skal gå til højre eller venstre!

Derfor en opfordring til sundhedsprofessionelle: I er dem, vi sætter vores lid til.

Når I offentliggør en undersøgelse, så lytter vi til, hvad I siger. I er og har en autoritet, og jeres ord er vigtige. Til det følger et ansvar for at lytte til hinanden og særligt til de mennesker, som det hele handler om, og som hver dag kæmper med svær overvægt, stigmatisering og udskamning.

I skal skabe ro!

Det er nemt at sige, at vi skal tabe os, og at vi er usunde, fordi vi har et BMI over 30. Men er vi det? Kan man have et BMI på 35 og stadig være sund og rask?

Det er også nemt at sige, at vægten ikke er et problem. At vi skal acceptere vores vægt og krop, og at det ikke har betydning for vores sundhed. Men kan vi det?

Har en vægt på 200 kilo ikke negative konsekvenser for vores sundhed? Er vi ikke mere udsat for livsstilssygdomme og er fysisk og psykisk begrænsede?

Begge modpoler er dog enige om, at vægtstigmatisering ikke er vejen frem, hvilket er en lettelse.

Ingen bør vurderes, dømmes, stigmatiseres eller udskammes på grund af udseende eller kropsstørrelse. Der er god forskning på begge sider, hvorfor det kunne være rart, at der blev fundet et samlet ståsted.

Vi håber og tror på åben dialog og rummelighed omkring dette komplekse emne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: