0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Ledere: Kan vi virkelig blive ved med at lukke øjnene?

Vi har efterhånden så svært ved at tro på, at der virkelig vil blive truffet nogle af de nødvendige og vigtige politiske beslutninger, at vi fristes til at opgive håbet, skriver Irene Hesselberg, der er formand for landets 4.200 ledende sygeplejersker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er et gammelt trick at lukke øjnene og så lade som om, at faren slet ikke eksisterer! Og lad mig hurtigt tilføje, at lige så længe har vi jo også vidst, at det trick faktisk ikke dur i virkeligheden.

Jeg ved naturligvis også, at man kan advare om en fare så mange gange, at folk til sidst får den opfattelse, at faren nok slet ikke er reel. Jeg vil derfor ikke finde tallene frem endnu en gang.

Jeg vil således ikke finde tallet for ubesatte stillinger i sundhedssystemet. Jeg vil heller ikke finde tallene for de økonomiske ekstraregninger, som betales til nødløsninger med vikarer, der skal dække huller i vagtplanerne.

Forleden så jeg et par stærke ledere stå med tårer i øjnene

Jeg vil slet ikke finde tallene for, hvor mange ledere, der rent faktisk føler, at det er svært at fastholde medarbejderne, fordi hverdagen er blevet for presset.

Og tallene for, hvor mange ledere, der føler sig pressede, fordi de ikke har redskaber, der kan ændre på situationen.

Men der er nu alligevel grund til at dvæle et øjeblik ved, hvordan vores sundhedssystem er nået hertil, hvor de reelle tal er så trist læsning, at det føles mere bekvemt at lægge dem i nederste skuffe – og så samtidig se på, hvordan vores politikere på Christiansborg egentlig handler med al denne viden i baghovedet.

Inde bag de tykke mure, hvor landets politikere skal have fingrene godt plantet på pulsen og sikre en sund udvikling af vores sundhedssystem nu og ind i fremtiden; her bag de tykke mure er man i fuld gang med at forberede endnu en aftale, der i bedste fald nok desværre ikke vil ændre ret meget.

Der tales ellers flot om at skabe nye sundhedsklynger. Nedbryde bureaukrati. Skabe nærhed og bedre sammenhæng. Logiske behandlingsforløb, hvor patienten og borgeren skal være langt mere i centrum end hidtil.

Men mens de fine ord dermed igen får lidt ekstra lak og pudses endnu flottere, så er sundhedssystemet ude i virkeligheden udfordret, som ikke set længe.

Forleden så jeg et par stærke ledere stå med tårer i øjnene. I går hørte jeg om, hvordan ledere ’frivilligt’ har besluttet sig for at skiftes til at overnatte på arbejdet for at undgå, at det hele pludselig risikerer at bryde sammen.

Daglige akutmøder

Manglen på kvalificerede medarbejdere er blevet så udbredt i vores sundhedssystem, at ledere i sundhedsvæsenet helt urimeligt må acceptere, at stillinger står ubesatte. Acceptere at senge tages permanent ud af beredskabet; og acceptere at man rundt omkring må ty til at holde daglige akutmøder, hvor man prøver at sikre, at de uddannede medarbejdere så i det mindste fordeles til de patienter og borgere, der har allermest brug for det.

Situationen er så uvirkelig, at man måske et kort øjeblik kunne forfalde til at tro, at beskrivelsen er hentet fra et helt andet sted i verden. Men det er altså den danske virkelighed anno 2021. Men desværre alligevel en virkelighed, der er så uvirkelig, at det egentlig bare ender med at virke som om, at jeg bare råber det igen: Ulven kommer!

Vi ender måske endda med bare at løfte lidt på skuldrene

Men lad os alligevel prøve at tænke situationen et par måneder frem i tiden.

Politikerne er så kommet lidt videre med snakken om en ny sundhedsaftale. Der ligger et bud, som vil lyde godt og indbydende, når borgerne skal til valg i kommuner og regioner.

Men tør vi egentlig forestille os og tro på, at der er truffet beslutninger, der for alvor vil gavne sundhedsindsatsen i hverdagen?

Tør vi tro på, at der er taget politiske beslutninger, der kan ændre manglen på den kvalificerede arbejdskraft? Måske endda beslutninger om at give lederne redskaber, så de kan ændre, at de menige medarbejdere overvejer, om de overhovedet har lyst til at fortsætte?

Se, det er måske det mest forfærdelige ved hele situationen lige nu.

Vi har efterhånden så svært ved at tro, at der virkelig vil blive truffet nogle af de nødvendige og vigtige politiske beslutninger, at vi fristes til at opgive håbet. Vi ender måske endda med bare at løfte lidt på skuldrene. Lukke øjnene og lade som om, at det slet ikke er så galt.

Lige løn for lige ledelse

Personligt håber jeg nu alligevel, at der faktisk findes politikere på Christiansborg, der vil mere. Som vil mere end bare at pudse de flotte ord – og justere endnu en gang på et udspil, der – hvis vi skal være helt ærlige – vist har været præsenteret to-tre gange i næsten samme form og farver.

Måske findes der politikere på Christiansborg, der rent faktisk vil slå i bordet. Sige, at det er nødvendigt, at vi får skabt et sundhedssystem, som har øje for både patienter, borgere og pårørende. Men også et sundhedssystem som samtidig har øje for personalet og øje på de ledere, som skal få det hele til at hænge sammen.

Politikere, som tør sige højt, at der er brug for en bedre løn. Brug for, at man værdsætter indsatsen.

Lad mig her stilfærdigt pege på, at ledende sygeplejersker da egentlig fortjener en lige løn med deres ledende kolleger.

Lige løn for lige ledelse. Sådan er det ikke i dag.

Men tør vi tro på, at dette folketingsår, som netop er startet, vil blive anderledes?

Eller vil politikerne til slut bruge det gamle trick og lukke øjnene?

Kære politikere på Christiansborg og kære regering: Vores sundhedssystem er presset. Der er brug for, at I ikke bare lukker øjnene!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: