0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto, Dansk Industri.
Foto: Pressefoto, Dansk Industri.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


DI: Danmark skal gentænke sundhed

Regeringen bør etablere et offentlig-privat råd, hvor sundhedsvæsenet, myndigheder, forskningsinstitutioner og life science-industrien samarbejder om at fremtidssikre sundhedsvæsenet, skriver chef for DI Life Science Peder Søgaard-Pedersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er en af Europas førende life science-nationer, og det danske sundhedsvæsen er blandt verdens bedste. Alligevel har vi ikke i tilstrækkelig grad formået at forene de offentlige-private kræfter, når det gælder forebyggelse og behandling af kroniske lidelser.

Derfor foreslår DI, som en del af vores nye sundhedsudspil, et offentlig-privat samarbejde om udvikling af fremtidens sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen der skal have mere fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.

Vi er nødt til at handle nu

Kroniske lidelser, som f.eks. diabetes, kræft, hjertesygdom, depression, høretab, hudsygdomme, blære-, tarm- og urologiske tilstande er én af fremtidens største samfundsmæssige udfordringer. Antallet af danskere med nogle af de mest forekommende kroniske lidelser er steget med knap 25 procent de sidste 10 år. I dag lever 4 ud af 10 danskere med mere end én kronisk lidelse. Det reducerer antallet af hænder på arbejdsmarkedet og sætter sundhedsvæsenet under pres.

Ydermere er de offentlige sundhedsudgifter fra 2000 til 2017 steget med knap 50 procent, og hovedparten af den stigning går til behandling af kroniske lidelser. Det er vi som samfund nødt til at gøre noget ved. Det er baggrunden for DI’s nye sundhedsudspil.

Vi er nødt til at handle nu.

Både af hensyn til de mange patienter med kroniske lidelser og deres pårørende. Men også af hensyn til de mange borgere, som vi gerne skal have til at holde lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis vi skal kunne finansiere vores velfærdssamfund i fremtiden.

En fælles løsning

DI foreslår, at regeringen og sundhedsvæsenet afsætter 20 mia. kr. over de næste 10 år til at udvikle et sundhedsvæsen, der er bedre i stand til at forebygge kroniske lidelser og livstruende sygdomme. Dermed begrænser vi behovet for alvorlig sygdomsbehandling og undgår, at danskernes sundhed og sundhedsvæsenets økonomi løber af sporet.

Men det er ikke en opgave, som sundhedsvæsenet kan løse alene. Danmark kan mere, når den offentlige og private sektor samarbejder. Det har vi ikke mindst vist under coronapandemien.

Flere af de mest almindelige kroniske lidelser er sygdomme, hvor life science virksomheder i Danmark, det danske sundhedsvæsen og danske forskere har stor ekspertise. Både i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og diagnose, behandling, udvikling af ny medicin, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi. Det skal politikerne udnytte til at få mere sundhed for pengene.

Det kræver internationalt udsyn, teknologisk indsigt, klinisk erfaring og markedsforståelse at prioritere rigtigt

I DI’s sundhedsudspil ’Et sundere Danmark - i en sundere verden’ foreslår vi blandt andet etablering af et offentlig-privat råd for strategisk sundhedsforskning, innovation og indkøb, der skal rådgive om sundhedsvæsenets fremtidige udvikling.

Den sundhedsteknologiske udvikling fører hurtigt nye landvindinger med sig. Personlig medicin, kunstig intelligens, intelligent medicinsk udstyr og innovative lægemidler er alle eksempler på sundhedsteknologier, der endnu ikke er implementeret i stor skala i det danske sundhedsvæsen.

Men udviklingen accelererer. Så det kræver internationalt udsyn, teknologisk indsigt, klinisk erfaring og markedsforståelse at prioritere rigtigt, hvis vi både skal sikre den bedste patientbehandling og et økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen.

DI mener, at regeringen bør etablere et offentlig-privat råd, hvor sundhedsvæsenet, myndigheder, forskningsinstitutioner og life science-industrien samarbejder om at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Rådet bør bl.a. udarbejde langsigtede målsætninger med udgangspunkt i sundhedsvæsenets behov og Danmarks styrkepositioner. Eksempelvis sygdomsområder og teknologier.

Danmark har faktisk muligheden for en sundere befolkning og et økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen i 2030.

Men vi er nødt at samarbejde om bæredygtige løsninger for bedre forebyggelse, innovative behandlinger og et mere digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: