0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto, Bedre Psykiatri.
Foto: Pressefoto, Bedre Psykiatri.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Thorstein Theilgaard: Finanslovsforslaget minder om en kold afvaskning

Det er nok ikke for meget sagt, at der breder sig en bekymring på sundhedsområdet om, at regeringen er i fuld gang med at neddrosle ambitionerne, skriver public affairs chef og tidl. MF’er Thorstein Theilgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finansminister Wammen delte ikke milde og rundhåndede gaver ud, da han løftede sløret for regeringens forslag til finansloven – og da slet ikke på sundhedsområdet. Det er nok ikke for meget sagt, at der af den grund breder sig en bekymring på sundhedsområdet om, at regeringen er i fuld gang med at neddrosle ambitionerne.

Det er f.eks. ved at være længe siden, vi har hørt sundhedsministeren eller andre socialdemokrater tale passioneret om at bekæmpe ulighed i sundhed med alle midler.

Panderynkerne bliver ikke mindre af, at regeringen netop har præsenteret et meget omfattende reformforslag om beskæftigelse med fynd og klem, mens de væsentlige aftaler på sundhedsområdet fortsat blafrer i vinden.

Uagtet Wammens umiddelbare påholdenhed står flere store aftaler og blinker mere og mere på sundhedsområdet

Flere sundhedsaktører havde hængt deres håb op på, at regeringen så at sige ventede med den store pengepose til selve finansloven på grund af de nærtstående kommunale og regionale valg – ikke mindst set i lyset af de forholdsvis skrabede økonomiaftaler, som regeringen lavede med KL og Danske Regioner før sommerferien.

Uagtet Wammens umiddelbare påholdenhed står flere store aftaler og blinker mere og mere på sundhedsområdet.

I første omgang er der efterårets forhandlinger om at lægge flere opgaver fra hospitalerne ud til kommunerne og de praktiserende læger samt en ny struktur for samarbejdet i det nære sundhedsvæsen.

Forhandlinger, som området med stigende utålmodighed har ventet på skulle komme i gang, og som skal sikre en større sammenhæng og nærhed i behandlingen af borgerne, men som også rummer en lang række konflikter på kryds og tværs, der blot venter på at bryde ud i lys lue.

Intet nyt om reform eller klynger

Finanslovsforslaget gør os ikke meget klogere på hverken retningen eller ambitionerne fra regeringens side ift. sundhedsreformen.

Fra valgkampen i 2019 ved vi, at regeringen ønsker at oprette sundhedsklynger rundt om de 21 akuthospitaler, men her 2 ½ år efter er tankerne ikke blevet udfoldet yderligere.

Fra aftalen om de såkaldte sundhedsklynger mellem regeringen på den ene side og KL og Danske Regioner på den anden ved vi dog lidt om den politiske struktur ift. sundhedsreformen, men hvad det betyder for borgernes behandling i sundhedsvæsenet står fortsat hen i det uvisse.

Tør de tage tyren ved hornene?

Det bliver uhyre interessant at se, om regeringen og partierne tør tage tyrene ved hornene og give regionerne ansvaret for psykisk syge med et misbrug.

Hvor skizofrent det end kan forekomme, har regionerne i dag ansvaret for sygdomsdelen, mens kommunerne er ansvarlige for misbrugsdelen.

Selv de mest indsigtsfulde har vel efterhånden mistet overblikket over antallet af udsættelser

Resultatet er, at vi som samfund svigter nogle af de mest udsatte, syge og svage medborgere. De skubbes rundt i systemerne, genindlægges i et væk og går desværre ofte til grunde undervejs. Barske ord, men det er desværre sandheden.

Og apropos psykiatrien, ja, så blev processen for den kommende 10-årige plan – stort set samtidig med finanslovspræsentationen – udskudt igen.

Rammen bliver større

Selv de mest indsigtsfulde har vel efterhånden mistet overblikket over antallet af udsættelser af dette arbejde, og der breder sig derfor en dyb bekymring på området i øjeblikket mht. regeringens reelle ambitioner og intentioner om fremtidens psykiatri.

SF og Enhedslisten har været hurtigere end deres egen skygge til at kræve flere midler til socialpsykiatrien i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, men en sådan prioritering skal ses i lyset af den forhandlingsramme på blot 1,2 mia. kr. samt de udgiftskrævende forslag, som støttepartierne allerede har præsenteret.

Selvfølgelig bliver forhandlingsrammen større undervejs i forhandlingerne – det er jo en del af spillet. Men hvis der både skal være plads til en prioritering af socialpsykiatrien, gratis tandlæge, bedre forhold for fødende og meget andet, så skal der mere end en nedlæggelse af bolig-/jobordningen på bordet.

Alt i alt er det ikke helt ved siden af at kalde finanslovsforslaget for en gammeldags, kold afvaskning for så vidt angår manges forhåbninger inden for sundhedsområdet, men i dansk politik skal man jo kunne tælle til 90 mandater.

Og regeringens forslag er netop kun et forslag.

Mon ikke, at støttepartierne får ekstraordinært travlt i de kommende måneder med at holde møder med den lange række af sundhedsorganisationer, som har taskerne pakket med ønsker og forslag til næste års finanslov?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: