0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Charlotte Dahl
Foto: Charlotte Dahl
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Mads Koch: Ud med corona – ind med reformer

Ser vi på sundhedssektoren og særligt på sygehusene, står de ledelsesmæssige udfordringer i kø. Der er først og fremmest brug for en afklaring på, hvilke elementer en kommende sundhedsreform kommer til at indeholde, og hvilke rammer den kommer til at sætte, skriver Mads Koch.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skrives i denne tid mange indlæg om ledelse, hvori der opfordres til ledelsesmæssig nyorientering efter mange måneder med lockdown, restriktioner og fokus på corona.

Ser vi på sundhedssektoren og særligt på sygehusene, står de ledelsesmæssige udfordringer i kø.

Der er først og fremmest brug for en afklaring på, hvilke elementer en kommende sundhedsreform kommer til at indeholde, og hvilke rammer den kommer til at sætte.

De mange ambulante besøg

Vi har i Danmark en sygehussektor, der har markant større ambulant aktivitet, end vi ser på sygehuse i udlandet. Det er en naturlig følge efter mange år med fokus på at flytte indlagte til ambulante patienter kombineret med en afregningsmodel, der har tilgodeset denne aktivitet.

Der bindes rigtigt mange ressourcer på denne ambulante aktivitet, og der leveres mange timer fra speciallæger, sygeplejersker og andre faggrupper rundt om i landet. Samtidig bruger mange patienter rigtig mange timer på kontroller og opfølgninger på sygehusene ofte langt fra hjemmet eller arbejdspladsen.

Jeg er ikke i tvivl om, at man kan afhjælpe en national mangel på speciallæger ved denne øvelse

Så spørgsmålet er, om vi samlet set kan gøre det bedre ved for alvor at reducere i denne aktivitet. Der mangler speciallæger, og der mangler sygeplejersker, og patienterne og de pårørende er udfordret af hyppige besøg og manglende sammenhæng i behandlingen mellem sygehuse og afdelinger.

Udviklingen med at reducere besøg af velregulerede patienter er sat i gang, men det går langsomt, og effekten er ikke stor, når man kigger på den samlede aktivitet. Mange patienter kan afsluttes i faste kontroller og tages ind, hvis de oplever nye eller alvorlige symptomer. Andre kan følges virtuelt, og nogle vil kunne følges op i andet regi. Her vil en sundhedsreform kunne hjælpe med mål og retning.

Fra slemt til værre

Jeg er ikke i tvivl om, at man kan afhjælpe en national mangel på speciallæger ved denne øvelse. Selvfølgelig ikke i alle specialer og på alle sygehuse, men der vil kunne frigøres lægeressourcer.

Til gengæld vil det på ingen måde kunne afhjælpe den store og stigende mangel på sygeplejersker. Det har i flere år været en udfordring at rekruttere sygeplejersker og særligt sengeafdelinger på landets sygehuse har mærket manglen.

Kombinationen af stramme bemandingsplaner, travlhed og vagt hver anden weekend har fået mange til at søge mod ambulatorier, almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen.

Det er helt sikkert, at den netop overståede konflikt på sygeplejerskernes område og regeringens indgreb, har gjort ondt værre. Det må løbe koldt med af ryggen på afdelingsledelserne ude på sygehusene, nu hvor man let kan forstille sig, at der bliver endnu længere mellem kvalificerede ansøgere.

Samtidig er der lagt op til, at man skal kigge langt efter den hidtidige fleksibilitet. Det kunne faktisk dårligt været endt værre, end det gjorde.

Det kommunale sundhedsvæsen

Så mens presset på sygehusets sengeafdelinger vil stige og bemandingen være fortsat mere udfordret, vil man drømme om at udskrive og hjemsende patienter til det kommunale sundhedsvæsen. Her er situationen ikke meget bedre. Nye tal fra FOA viser, hvordan antallet af ældre stiger, mens antallet af medarbejdere falder.

Dette sker samtidig med, at andelene af ufaglærte i ældre- og socialsektoren stiger kraftigt. Faktisk udgør de ufaglærte nu op mod 22 procent af alle ansatte. Konsulent og debattør Sidsel Vinge (tidl. Vive), gjorde fornyligt opmærksom på, at de kommunale sengepladser i dag udgør 66 procent af kapaciteten på de medicinske afdelinger og at denne andel stiger år for år. Så alt imens kompetencer og medarbejderantallet falder, stiger antallet af senge i kommunerne.

Det er en kæmpe udfordring for kommuner, men også regionerne og i sidste ende os alle sammen.

Derfor haster det

Når vi kigger et par år frem vil disse udfordringer være vokset endnu større og presset på systemet tage til. Vi har brug for, at der sættes politiske rammer for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sygehusenes opgaver skal tydeliggøres i de kommende sundhedsklynger. De kommer til i højere grad at bistå kommuner og almen praksis med faglig ekspertise og rådgivning.

Kommunernes rolle og ikke mindst rammerne for deres ydelser skal præciseres. Der er brug for at arbejde med både patientsikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i det kommunale sundhedsvæsen.

Samtidig fordrer de mange ufaglærte i sektoren en stor uddannelsesopgave – både for de ufaglærte, men også for de sosu-assistenter og -hjælpere, der sammen skal løse opgaverne med stadig større kompleksitet.

Så lad os nu få corona af dagsordenen og fokus på rammerne og udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: