0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto.
Foto: Pr-foto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: Er der en grænse for, hvor længe behandlingen bør forsættes?

De mange nye behandlingsmuligheder indenfor kræftområdet rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er en grænse for, hvor længe behandling bør forsættes, skriver Henriette Tind Hasse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På trods af at antallet af langtidsoverlevere blandt danskere med kræft er steget, så hører kræft stadig til blandt en af de hyppigste årsager til tidlig død. Der findes i dag flere og bedre medicinske behandlingsmuligheder selv til patienter med meget fremskreden og uhelbredelig kræft.

De mange nye behandlingsmuligheder rejser dog samtidigt spørgsmålet om, hvorvidt der er en grænse for, hvor længe behandling bør forsættes.

De sundhedsmæssige gevinster ved behandling nær livets afslutning kan være endog meget små

Det er velbeskrevet, at medicinsk kræftbehandling kan have betydelige bivirkninger, der kan påvirke patientens helbredsrelaterede livskvalitet negativt. Særligt patienter med en høj sygdomsbyrde i kombination med nedsat almen tilstand er i risiko for alvorligere bivirkninger ved behandlingen (West and Jin, 2015, Schnipper et al., 2012).

Samtidigt kan de sundhedsmæssige gevinster ved behandling nær livets afslutning være endog meget små – helt ned til få ugers ekstra levetid. Det rejser spørgsmålet om, gevinsterne altid opvejer generne ved behandling for den enkelte patient, eller om fortsat medicinsk kræftbehandling i nogle tilfælde kan resultere i uhensigtsmæssig overbehandling.

Forringer ikke nødvendigvis overlevelsen

Men hvordan afvejes en eventuel negativ påvirkning af livskvaliteten mod en mindre forbedring i overlevelsen?

Vi ved, at de patienter med uhelbredelig kræft, der har det bedst og derfor er kandidater til videre medicinsk behandling, er dem, der oplever den største negative påvirkning af livskvaliteten, når de modtager livsforlængende kræftmedicin (Prigerson et al., 2015).

Modsat er der andre studier, der peger på, at behandlingsstop og overgang til symptomlindrende, palliativ behandling, ikke er forbundet med forringet overlevelse (Reljic et al., 2017). Livsforlængende behandling giver altså ikke altid den ønskede effekt. Ydermere er det tidligere vist, at danskere, der befinder sig sidst i livet, foretrækker livskvalitet frem for livsforlængelse (Hansen and Kjær, 2019).

Udenlandske studier viser, at læger kan føle et pres fra patienter og pårørende for at tilbyde og fortsætte behandling og kan finde det svært at afslutte medicinsk behandling af kræftpatienter. Nogle læger føler, at de fratager patienterne og deres familier det sidste håb ved ikke at fortsætte behandlingen (Bluhm et al., 2016).

Der er dog ikke evidens for, at patienterne føler det samme.

Tværtimod indikerer forskningen, at mennesker bevarer håb ved at indgå i sandfærdige samtaler om deres sygdom (Smith et al., 2010). Hvis samtalen om fravalg af medicinsk behandling udebliver, bliver mulighederne for at præsentere patienten for alternative tilvalg også mindre.

Mangler pladser

Men hvad er alternativerne?

Et muligt alternativ til fortsat medicinsk kræftbehandling er henvisning til specialiserede palliationstilbud. Det er påvist, at patienter, der henvises til specialiserede palliationstilbud, oftere vælger ikke at fortsætte deres medicinske behandling (Triplett et al., 2016). Det peger altså på, at tilknytning til et palliationstilbud gør det lettere for patienter at træffe et informeret valg og i nogle tilfælde fravælge medicinsk behandling sidst i livet.

The European Association for Palliative Care (EAPC) har vurderet behovet for den palliative indsats i Danmark til 550 sengepladser fordelt på sygehus og hospicer. Dette estimat lever Danmark dog ikke op til med omkring nuværende 330 sengepladser.

Ønsket er at reducere mulig overbehandling

Ydermere viser tal fra Dansk Palliativ Database, at mange kræftpatienter henvises sent i forløbet; så sent, at op imod 25 procent aldrig når at få et tilbud, inden de dør. Tallene viser desuden, at der er store regionale og diagnosespecifikke forskelle i adgangen til specialiserede palliationstilbud, hvilket strider mod Sundhedsstyrelsens anbefaling om lige adgang til palliation.

Danske Regioner har ytret et ønske om at styrke den basale (kommunale) og specialiserede (regionale) palliative indsats. Ønsket er at reducere mulig overbehandling og sikre, at flere har mulighed for at få opfyldt deres ønske om at dø i eget hjem. En styrket palliativ indsats kan dermed formentlig bidrage til, at patienter, der befinder sig i slutningen af livet, modtager pleje, der bedre opfylder patienternes ønsker og behov.

Vi skal kende sammenhængen

Der kan også være god økonomisk ræson i at styrke den specialiserede palliative indsats. Et udenlandsk studie har vist, at specialiserede palliationstilbud kan være med til at sænke ressourceforbruget i behandlingen og plejen af mennesker sidst i livet (Dalal and Bruera, 2017). Dette skyldes, at patienterne kan være længere i eget hjem, at de får mindre medicinsk kræftbehandling og har færre indlæggelser.

For at sikre den bedst mulige anvendelse af ressourcer til patienter sidst i livet har vi brug for bedre at kende sammenhængen mellem behandling med henholdsvis medicinsk kræftbehandling, specialiseret palliativ indsats og helbredsrelateret livskvalitet.

Disse bør sammenholdes med omkostningerne ved forskellige behandlingsregimer for at undersøge, hvilke tilbud der skaber mest værdi for patienten og samfundet.

Ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Dache på SDU, har vi sat os for at undersøge dette.

Gennem kobling af flere nationale registre og en større spørgeskemaundersøgelse, vil vi undersøge sammenhængen mellem disse forskellige behandlingsvalg, patienternes samlede forbrug af sundhedsydelser og deres helbredsrelaterede livskvalitet.

Hermed håber vi at kunne bidrage med viden til bedre at kunne tilpasse fremtidens kræftbehandling til glæde for både den enkelte patient såvel som for samfundet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: