0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto.
Foto: Privatfoto.
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: Ergoterapi har plads i smertebehandlingen

Trods ihærdigt arbejde er forekomsten af kroniske smerter stadig høj med store personlige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Samtidig udvides paletten af ikke-medicinske tilbud til kroniske smertepatienter alt for langsomt, skriver ergoterapeut Svetlana Solgaard Nielsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som forsker med ergoterapeutisk baggrund er jeg rigtig glad for, at der skabes øget opmærksomhed på kroniske smerter som en omfattende samfundsproblematik.

I Politikens kronik 23. juli ’Kroniske patienter overdriver ikke’ beskrev en række forskere, klinikere og bestyrelsesmedlemmerne i Smertesagen mekanismerne bag smertereaktioner og udviklingen af en kronisk smerteforløb samt gjorde os opmærksomme på behovet for at prioritere smerteområdet.

Der er sket meget de seneste år i forhold til behandling af kroniske smerter

Forfatterne har flere gange understreget den ødelæggende indvirkning, som kroniske smerter har på et menneskes hverdagsliv, samt vigtigheden af en tværfaglig indsats. Jeg studsede dog over, at ergoterapeuter, hvis kernearbejdsområde netop er hverdagslivet, slet ikke er kommet med, når tværfagligheden blev omtalt i artiklen.

Smertebehandlingen er et af de områder indenfor sundhedsvidenskaben med den længste historie, og vi oplever en fortsat udvikling i vores forståelse og arbejde med smerter.

Gennem forskning og kliniske erfaringer ved vi, at en tværfaglig indsats har størst potentiale til at skabe en positiv forandring i livet hos kronisk smerteramte.

Ikke-medicinske løsninger efterspørges

Der er sket meget de seneste år i forhold til behandling af kroniske smerter, hvor ikke-medicinske løsninger i højere grad efterspørges. Trods det ihærdigt arbejde, er forekomsten af kroniske smerter stadig høj med store personlige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Samtidig udvides paletten af ikke-medicinske tilbud til kroniske smertepatienter alt for langsomt.

I lande som USA, Canada og Storbritannien betragtes ergoterapeuter som ligeværdige medspillere i de tværfaglige teams som tilbyder smertebehandling.

I nogle videnskabelige publikationer kaldes ergoterapi endda for en førende profession på området, netop fordi ergoterapeutisk afklaring af individets hverdagsproblematikker og tilgængelige ressourcer giver målretning for det videre arbejde, hvor hele det tværfaglige team bidrager med en specialiseret indsats.

Selvom der findes enkelte steder i landet, som konsekvent inddrager ergoterapeuter i det tværfaglige samarbejde på smerteområdet, sker det stadig for sjældent.

Typiske eksempler på involvering af ergoterapeuter bærer snarere karakter af ad hoc-løsninger, hvor ergoterapeuter inddrages af og til. Det er ikke mit indtryk, at det skyldes modvilje, men snarere mangel på økonomi eller viden om ergoterapi.

Prioritér tværfaglighed nu

Derudover levner den travle kliniske hverdag ikke megen mulighed for at prioritere behandlinger, som ikke hidtil har haft en fast plads i den eksisterende behandlingskultur.

Med stor respekt for prioriteringer, der dikteres af den daglige drift i klinikkerne, er vi stadig nødt til at forholde os til Sundhedsstyrelsens rapport ’Afdækning af smerteområdet’ fra september 2020, hvor ergoterapi fremhæves som en ligeværdig del af den tværfaglige smertebehandling i Danmark.

Forandringer i behandlingskulturen kommer naturligvis ikke af sig selv

Rapporten belyses ikke i kroniken i Politiken, men i mine øjne, deklarerer rapporten netop sundhedspolitisk engagement i videreudvikling af behandlingsmulighederne på smerteområdet. Mens vi venter på flere midler til området i fremtiden, er det tid til at prioritere større tværfaglighed allerede nu.

Et år efter Sundhedsstyrelsens rapport er udkommet, er der endnu ikke sket de store forbedringer i smertebehandlingens tværfaglighed i smerteklinikkerne rundt om i Danmark.

Forandringer tager tid, men når nye anbefalinger så hurtigt går i glemmebogen, så skaber det unægteligt større forhindringer for udviklingen.

Derfor er det vigtigt med et øget kendskab til, hvordan de eksisterende tilbud til kroniske smertepatienter kan understøttes med flere relevante ikke-medicinske tilgange, heriblandt ergoterapi.

En praktisk tilgang

Et sted der allerede inddrager ergoterapi er Næstved Sygehus, hvor et ergoterapeutisk forskningsprojekt i samarbejdet med Tværfagligt smertecenter peger på en betydelig forbedring af aktivitetsudførelse og tilfredshed med aktivitetsudførelsen blandt patientdeltagere.

Patienterne fortæller os, at den praktiske hands-on tilgang i projektet gør det nemmere for dem at overføre de nye færdigheder til deres egen dagligdag, når de møder udfordringer.

Projektet udspringer af mit ph.d.-studie, hvor jeg til dels er på Syddansk Universitet og hos forskningsenheden Progrez på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.

Her er vi – sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og andre professioner – meget optaget af at arbejde sammen om at skabe tværfaglige sundhedstilbud til komplekse diagnoser, blandt andet i det store forskningsprogram Exercise First, der også ser på patienternes hverdagsliv og kvaliteten af sundhedstilbud.

Forandringer i behandlingskulturen kommer naturligvis ikke af sig selv, men kræver en organisatorisk mulighed som eksempelvis et ph.d.-projekt.

Det er derfor min klare opfordring, at andre smerteklinikker i landet følger Næstved Sygehus’ eksempel og kaster sig ud i et samarbejde med ergoterapeuter om at skabe nye behandlingsgange for patienter, der stadig befinder sig i smertekaos.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-600 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: