0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Keen Heick-Abildhauge
Foto: Keen Heick-Abildhauge
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Mødrehjælpen: Løber regeringen fra løfterne på fødselsområdet?

Regeringen kan ikke forlade sig på, at det er støttepartierne, der skal indfri sundhedsministerens løfter. Den må selv på banen med forslag og finansiering, skriver direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I de allersidste dage af august kom regeringen med forslaget til finansloven for det kommende år. Så langt var alt helt efter bogen.

Men en nærmere gennemgang af finansloven viser, at der ikke er afsat noget som helst til fødselsområdet udover gamle projekter som f.eks. en digital svangrejournal, som er aftalt for flere år siden og endda under den tidligere regering.

Men nye penge? Nul, zip, nada

Men nye penge? Nul, zip, nada.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har ellers på regeringens vegne lovet, at der skal ske noget. Det gjorde han allerede i årets første måneder i Femina, hvor han lovede nationale rettigheder til fødende og talte om et paradigmeskift.

Siden har Folketinget også med regeringens stemmer vedtaget både et borgerforslag og et beslutningsforslag, der skal sikre rettigheder til fødende, og at forhandlingerne sættes i gang. Så sent som lige inden sommerferien sagde Heunicke, at en del af løsningen er, at der afsættes konkrete midler.

Ingen nye penge

Men regeringen har altså ikke afsat nogen penge til det i finanslovsforslaget. Det er svært at vide, hvad man skal udlede af det. Det kan selvfølgelig dække over, at forhandlingerne er lige på trapperne, og at regeringen vil finansiere, hvad flertallet når frem til, med nogle af de reserver regeringen selv råder over.

Men det kan lige så vel betyde, at regeringen har tænkt sig, at det skal være op til støttepartierne at rejse det i finanslovsforhandlingerne og i en sen nattetime kæmpe nogle penge hjem til fødselsområdet i skarp konkurrence med mange andre sager.

Er det sidste tilfældet, må man sige, at der er tale om et løftebrud fra regeringen. Det er rigtig godt med brede aftaler om sundhedsområdet, og partier fra Enhedslisten og SF til Venstre og Dansk Folkeparti trækker i denne sag i samme retning. Men regeringen kan ikke forlade sig på, at det er støttepartierne, der skal indfri sundhedsministerens løfter. Den må selv på banen med forslag og finansiering.

30.000 har skrevet under

I Mødrehjælpen oplever vi, at der er en enorm opmærksomhed og interesse i at få forbedret vilkårene for fødende. Over 30.000 har skrevet under på det manifest for trygge fødsler, som vi lancerede for et lille år siden. Mere end 1.400 har delt deres egne personlige beretninger med os.

Når jeg lytter til de mange beretninger fra gravide og fødende, hører vores rådgivere berette om hvordan nye forældre med psykiske efterreaktioner lades i stikken og samtidig lytter til fagkundskaben, så står det klart, at der er brug for forbedringer både af fødselsforberedelsen, screeningen af sårbare gravide og tilbuddene til dem under graviditeten, at der er brug for flere hænder i selve fødselsøjeblikket og også brug for bedre støtte efter fødslen både til amning og til at håndtere efterreaktioner.

Mødrehjælpen og jeg kommer til at holde regeringen op på løfterne

Der er mange, som er fuldt tilfredse og har gode forløb, og der er også mange seje, dygtige og dedikerede ansatte fra jordemødre til sundhedsplejersker, som laver et kæmpe arbejde for at hjælpe forældrene igennem og komme godt fra start. Men der er desværre også alt, alt for mange, der oplever at stå alene med problemer, ikke få tilstrækkelige tilbud og blive kastet rundt i systemet.

De velstillede kan købe sig til privat hjælp både før, under og efter fødslen, og det gør mange. De mindre velstillede og mest udsatte kan ikke. Og netop sårbare familier har ekstra brug for et pålideligt og trygt offentligt tilbud, for de har typisk også mindre netværk og sværere ved selv at skaffe sig viden, støtte og hjælp til det, der er svært.

Mødrehjælpen og jeg kommer til at holde regeringen op på løfterne og følge nøje med i, om de bliver indfriet. Jeg er naturligvis glad for, at der er flere partier, der har sagt, at de vil arbejde for, at der kommer penge til fødselsområdet og rettigheder til de fødende. Men det fritager altså ikke regeringen fra ansvaret.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: