0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Syddanske Universitet
Foto: Syddanske Universitet
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Sundhedsøkonom: Sådan kommer sundhedsudgifterne tilbage på sporet efter covid-19

En aktiv styring af de teknologiske fremskridt i sundhedsvæsenet er en af nøglerne til at sikre bedre sundhed for befolkningen og lavere omkostninger for sundhedsvæsenet i de kommende år, skriver professor i sundhedsøkonomi fra Syddansk Universitet Mauro Laudicella.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den store vækst i sundhedsudgifter er en vedvarende udfordring, som mange EU-lande står overfor. Covid-19 pandemien har været med til at trykke på speederen, alt imens politikerne har været nødt til at finde hurtige løsninger på krisen, fremfor at finde løsninger som kan bremse væksten i sundhedsudgifterne.

Når den akutte fase af krisen er overstået, vil reduktion i væksten af sundhedsudgifterne formentlig vende tilbage på den politiske dagsorden.

At få bragt udviklingen i sundhedsudgifterne tilbage på et bæredygtigt niveau bliver ikke en nem opgave. Men sundhedsøkonomisk forskning tilbyder et godt værktøj, fordi den i mange år har fokuseret på spørgsmålet: »Hvad driver væksten i sundhedsudgifterne?«

Det er vigtigt at forstå, hvad der driver udviklingen, hvis problemet skal adresseres

Adskillige undersøgelser viser, at restlevetid er en afgørende faktor for efterspørgslen efter sundhedsydelser. En meget stor andel af de sundhedsydelser, vi forbruger, modtager vi i de sidste seks måneder af livet.

Forklaringen skal sandsynligvis findes i de indsatser, som sundhedsvæsenet sætter i værk for at afværge eller udskyde døden i den sidste tid. Billedet stemmer overens med det, vi observerer i en tid med covid-19, hvor hospitalernes intensivafdelinger kæmper for patienternes liv ved hjælp af de bedste tilgængelige metoder. Hvis vi har en teknologi, der virker, så vil vi i mange tilfælde anvende den i situationer, der omhandler liv og død.

Men det rejser så spørgsmålet om, hvorvidt det er øget sygelighed, en aldrende befolkning eller teknologisk vinding, der driver stigningen i sundhedsudgifterne. Det er vigtigt at forstå, hvad der driver udviklingen, hvis problemet skal adresseres.

Vækst i udgifter skyldes teknologisk udvikling

En nylig undersøgelse, støttet af EU’s Horizon 2020 Research and Innovation Programme og gennemført af Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU), peger på den teknologiske udvikling som en af de væsentligste årsager til væksten i sundhedsudgifter over tid. Den viden bør skubbe til den politiske dagsorden.

Et af de vigtigste mål for sundhedsvæsenet er at helbrede patienter i forbindelse med akut opstået sygdom. I de seneste 10-15 år har de teknologiske fremskridt og innovation i medicin muliggjort en dramatisk reduktion af dødeligheden for patienter med særlige typer af sygdomme, f.eks. blodpropper og akutte indlæggelser i forbindelse med kræft.

Fremskridtene har også haft en indvirkning på udviklingen i sundhedsudgifterne, men den indvirkning er ofte vanskelig at skille fra andre faktorer, såsom generel sygelighed og aldring.

Forskningen fra SDU viser, at teknologiske fremskridt tegner sig for omkring 60 procent af tilvæksten i omkostningerne til behandling af patienter med akut opstået sygdom i de seneste 10 år, mens sygelighed og aldring udgør de resterende 40 procent.

Vi bør tilskynde teknologier, som potentielt kan reducere sundhedsomkostningerne

Nye teknologier kan grundlæggende medføre en stigning i sundhedsudgifterne over tid via to forskellige kanaler:

For det første bliver de ydelser, som patienterne får adgang til, dyrere, da omkostningerne til innovation skal dækkes.

For det andet medfører de nye teknologiske innovationer, at patienternes levetid forlænges.

Dette er selvfølgelig meget positivt, men en del af disse patienter overlever ikke i perfekt sundhedstilstand og vil derfor efterspørge behandling i længere tid. Denne afledte effekt driver således også omkostningerne ved nye teknologier op.

Studiet fra SDU viser, at omkring en fjerdedel af stigningen i omkostningerne i forbindelse med teknologisk udvikling kan tilskrives denne »overlevelseseffekt«.

Teknologi spiller en nøglerolle

Hvis covid-19-krisen snart viser sig at være overstået, skyldes det i vid udstrækning teknologiske fremskridt, der har muliggjort udviklingen af en ny vaccine på utrolig kort tid. Den teknologiske udvikling spiller uden tvivl en nøglerolle for sundhedsvæsenets succes med at genoprette befolkningens sundhed efter en krise. Men politikernes mulighed for at bringe udgifterne til sundhedsvæsenet under kontrol efter krisen vil øges, hvis indførelsen af nye teknologier i sundhedsvæsenet bliver styret mere aktivt.

Og noget tyder på, at Danske Regioner er klar over det. For år tilbage blev Medicinrådet etableret, og Danske Regioner har for nylig etableret Behandlingsrådet, som netop har afholdt sit første møde i maj 2021.

Det primære formål med Behandlingsrådet er at kanalisere sundhedsvæsenets midler mod de teknologier og medicinske innovationer, der giver de største sundhedsmæssige gevinster for pengene. Ideelt set kan Behandlingsrådet være med til at forbedre kvaliteten og mindske presset på sundhedsvæsenet. Størstedelen af rådets vurderinger vil fokusere på medicinsk udstyr og sundhedsteknologier - herunder udstyr, procedurer og behandlingsmetoder, der kan bruges til at behandle en sygdom eller forbedre livskvaliteten.

Stort potentiale i Behandlingsrådet

Indtil videre er Behandlingsrådets beslutninger blot rådgivende anbefalinger baseret på en ramme udstukket af Danske Regioner. I fremtiden vil relevansen af rådets arbejde forhåbentlig stige, så det kan støtte regionerne endnu bedre i en effektiv fordeling af sundhedsressourcer og styring af sundhedsudgifterne i en økonomisk bæredygtig retning.

Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at aktiv styring af hvilke former for ny teknologi, der tages i brug, ikke betyder, at udviklingen bremses eller stoppes. Tværtimod kan beslutninger tages på et informeret grundlag fremfor et først-til-mølle-princip eller ved blot mekanisk at gentage tidligere beslutninger.

Vi bør tilskynde teknologier, som potentielt kan reducere sundhedsomkostningerne ved hjælp af kortere indlæggelse eller mere omkostningseffektiv behandling. Teknologier, som forlænger patienters levetid, bør fortsat vurderes ud fra deres omkostninger, og om det gavner patienten.

De teknologier, der forebygger sygdom og medfører tidlig diagnosticering/opsporing, bør prioriteres højt, fordi de med stor sandsynlighed giver både sundhedsmæssige gevinster og omkostningsbesparelser.

Derfor er en aktiv styring af de teknologiske fremskridt i sundhedsvæsenet nøglen til at sikre bedre sundhed for befolkningen og lavere omkostninger for sundhedsvæsenet i de kommende år.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: