0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Ottar Jensen (tv.) og Tom Skyhøj Olsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Speciallæger: Vi skal ikke tro, vi skal vide – også på handicapområdet

Når man åbner æsken med de piller, lægen har ordineret, indeholder den altid en omfattende beskrivelse af både effekt og bivirkninger. Sådan skal det også være med aktiviteter på det specialiserede socialområde, skriver arbejdsmediciner og neurolog.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I dag ved vi ikke nok om de tilbud, der er på det specialiserede socialområde, om kvaliteten i og effekten af indsatsen, og vi ved ikke, om de dækker behovet.

Sådan skriver regeringen i sit kommissorium til evalueringen af området, og det er jo lidt af en erkendelse. Man må forstå regeringen sådan, at der forekommer eller kan forekomme specialiserede indsatser, som gives uden viden om deres effekt på trods af den omstændighed, at de udføres af specialister.

Indsatser uden effekt er først og fremmest et problem for den borger, der bruger tid og kræfter

Indsatser uden effekt er først og fremmest et problem for den borger, der bruger tid og kræfter og gør sig forhåbninger til noget, der er nytteløst. Det er dernæst et problem, når kommunen eventuelt må indskrænke indsatser på områder, der nytter, for at få råd til nyttesløse aktiviteter.

Det er på høje tid, at man nu sætter bestræbelser i gang for at kaste lys over evidensgrundlaget for indsatserne på handicapområdet. Det skylder vi dem af os, der er eller bliver genstand for indsatserne, og os alle sammen der skal tilvejebringe ressourcerne til indsatserne.

Lægen skal vide – ikke tro

Vi stiller os jo ikke tilfreds med, at behandlinger i sundhedsvæsnet udføres, fordi lægen tror, at der er en virkning.

Lægen skal vide – ikke tro.

Piller bliver da også kun markedsført, hvis de har en dokumenteret effekt – der skal være evidens.

Det er imidlertid langt fra alt, der kan behandles med en gennemdokumenteret pille. Har man pådraget sig en hjerneskade, vil man få brug for ydelser både efter sundhedsloven og efter serviceloven. Her vil man opleve at få tilbudt ydelser, hvor evidensgrundlaget er svagt eller ikke-eksisterende.

Det drejer sig ofte om ydelser, eksempelvis genoptræning, der kræver en betydelig indsats fra dem, der skal modtage ydelsen, såvel som fra dem, der skal give ydelsen. Men ikke nok med det, den hjerneskadede vil også kunne opleve at få tilbudt ydelser, hvor der nærmest er evidens for, at ydelsen ikke virker.

Har ikke dokumenteret effekt

Når der efter en hjerneskade bliver visiteret til genoptræning, er tilstedeværelse af kognitive funktionsevnenedsættelser, eksempelvis vedrørende hukommelse, koncentration eller overblik, helt afgørende for det niveau og den intensitet, som træningen kommer til at foregå på.

Jo flere kognitive funktionsevnenedsættelser, jo mere kompleks bliver træningen.

Der er bare det ved det, at undersøgelser af effekten af kognitiv træning ikke har kunne vise effekt af træning.

Taletræning og fysio- og ergoterapeutisk træning virker, men den type af kognitive træning, man hidtil har benyttet sig af, har vist sig at være uden dokumenterbar effekt.

Et andet eksempel er synstræning efter hjerneskade. Synstræning gennemføres landet over af flere forskellige faggrupper, specielt neurooptometrister og specialiserede fysioterapeuter.

Der er gennemført mange undersøgelser af synstræning, som ikke har kunnet dokumentere, at synstræning virker, bortset fra en begrænset del af det, hvor det er tilstrækkeligt med kortvarig instruktion, hvorefter borgeren så kan træne videre på egen hånd.

Alligevel indgår langvarig synstræning nu som en del af de ydelser, der anbefales både af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen og gives som led i genoptræning efter hjerneskade.

Man skal vide, hvad man går ind til

Vi har bestemt ikke noget imod, at der trænes så intensivt og så bredt som muligt, når man har pådraget sig et handicap, tværtimod.

Men vi synes, at ydelser skal gives på grundlag af viden om effekt.

Denne viden bør forelægges for den, der modtager ydelsen såvel som for den, der skal betale for den.

Når man åbner æsken med de piller, lægen har ordineret, indeholder den altid en omfattende beskrivelse af både effekt og bivirkninger.

Man skal vide, hvad man går ind til, og hvad man betaler for

Det er et selvfølgeligt lovkrav, og der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet.

Sådan bør det også være på handicapområdet.

Man skal vide, hvad man går ind til, og hvad man betaler for. Der skal medfølge oplysning om effekt og evidens for effekt. Det er ikke nok med forsikringer om tro og gode erfaringer – heller ikke fra specialister.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: