0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pr-foto
Foto: Pr-foto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Svend Aage Madsen: Når vi taler om sundhed, glemmes det psykiske alt for ofte

Der er ofte ingen opmærksomhed på, at mænds psykiske problemer kan vise sig på særlige måder, som hverken sundhedsvæsenet eller mandens omgivelser er opmærksomme på – før det er for sent, skriver Svend Aage Madsen i anledning af Mænds Sundhedsuge, som i år sætter fokus på mænds mentale sundhed.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uge 24 er international Men’s Health Week – Mænds Sundhedsuge. I år er temaet ’Mænds mentale sundhed’. Når vi taler om sundhed glemmes det psykiske alt for ofte, og når det gælder mænds sundhed, står det bestemt ikke godt til med mænd mænds mentale trivsel.

Blot nogle få kendsgerninger:

  • Mænd begår selvmord tre gange så hyppigt som kvinder.
  • Mænds psykiske problemer er underopdagede og underbehandlede – sandsynligvis er det kun halvdelen af de mænd, der lider af depression, der får hjælp.
  • Der er ofte ingen opmærksomhed på, at mænds psykiske problemer kan vise sig på særlige måder, som hverken sundhedsvæsenet eller mandens omgivelser er opmærksomme på – før det er for sent. Nemlig når de psykiske problemer viser sig i form af grænseoverskridende adfærd som misbrug, afhængighed, ludomani, selvskade, vold etc.
  • Mange mænd har fået det svært under corona-nedlukningen. Dem er det også vigtig at se og hjælpe lige nu.
  • Også mænd kan få fødselsdepressioner. Det gør op til 10 procent af alle fædre, men det er stadig alt for lidt anerkendt.

Derfor vil vi bruge Mændenes Sundhedsuge til for det første at plædere for, at både sundhedsvæsnet og mandens nærmeste forstår, at mænd har sværere ved at erkende, at ubehag og negative tilstande kan være psykiske problemer. Ligesom mænd har mindre viden om, hvilke symptomer, det er vigtigt at reagere på.

Dertil kommer, at mænd ofte bliver udadreagerende og/eller trækker sig væk fra deres nærmeste, når de får det psykisk dårligt. Men det er der alt for få, der forstår disse reaktionsmåder som tegn på f.eks. depression eller stress hos manden.

Derfor arbejder vi for det andet for, at de ’mandlige’ reaktioner på stress, angst, depression indgå som parametre i screening og diagnosticering i sundhedsvæsnet – og som viden i almindelighed.

Dernæst arbejder vi for det tredje for, at det skal være det nemmere for mænd at søge hjælp, når det gælder psykiske problemer. Her er dialogen mellem mændene og sundhedsvæsnet/lægen afgørende. Gennem uddannelse af de sundhedsprofessionelle skal vi modvirke de forståelses- og kommunikationsproblemer i mødet med manden, som mænd alt for ofte rapporterer. Dårlig dialog forsinker den rette behandling.

Endelig arbejder vi for det fjerde for, at der gennem uddannelser tilvejebringes specifikke støtte-/behandlingstilbud og specialuddannede behandlere til mænd med psykiske lidelser.

At arbejde for disse punkter er også en udmøntning af WHO’s ’Strategi for bedre sundhed for mænd’, som regering og Sundhedsstyrelse har tilsluttet sig. WHO’s strategi siger:

  1. Vi skal tænke køn ind i sundhedspolitik og -strategi for sundhed og trivsel hos mænd.
  2. Vi skal prioritere at gøre noget ved de forhold, der udsætter mænd for sundhedsrisici, og som giver dem så stor dødelighed.
  3. Og vi skal indrette sundhedssystemet, så tjenesterne også passer til mænd i alle aldre.

Det gælder også mænds mentale sundhed.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: