0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Rye Skjoldjensen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Anders Rye Skjoldjensen/Politiken/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Kjeld Møller: Økonomiaftalerne blev en brat opvågning til post-coronatidens offentlige økonomi

Fælles for aftalerne for Danske Regioner og KL er, at de stort set kun fik, hvad der svarer til det demografiske træk og lidt småpenge oveni, skriver sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen i sin analyse af årets økonomiaftaler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis nogen havde håbet, at coronatidens åbne pengekasse ville være ligeså åben ved økonomiforhandlingerne for 2022, blev aftalerne en brat opvågning til post-coronatidens offentlige økonomi.

Fælles for aftalerne for Danske Regioner og KL er, at de stort set kun fik, hvad der svarer til det demografiske træk og lidt småpenge oveni.

Et andet fællestræk er, at der udover økonomirammen naturligvis ydes kompensation for covid-19-relaterede merudgifter.

Sådan! – der styres som altid stramt og ned på decimaler

Med finansministeriel sprogbrug tales der om netto-merudgifter. Det dækker over, at et mindreforbrug på de almindelige budgetter i 2021 modregnes i covid-19 merudgifter.

Sådan – der styres som altid stramt og ned på decimaler, men det er jo også Finansministeriets rolle, ligesom rollen for KL og Danske Regioner er at kræve ind.

Rollerne og talepapirerne er næsten foruddefinerede i forhandlingerne, inkl. støtteerklæringer fra fagforeninger og brancheforeninger til Danske Regioners ønske om flere midler til sundhedsvæsenet.

Der er ganske vist tale om forhandlinger, men ingen er i tvivl om, hvem der bestemmer, hvis der er markante uenigheder.

Fik ikke ønskerne opfyldt

Danske Regioner havde ønsket 2,1 mia. kr. til drift og fik lidt under 1,2 mia. På investeringsiden var ønsket på knap 6 mia. kroner og man fik 3,35 mia. kr. KL havde ønsket en treårsplan for socialområdet og op til 5,5 mia. kr. over tre år. KL fik 1,4 mia.

KL’s investeringsønsker blev i et vist omfang imødekommet med 19,9 mia. kroner til nybyggeri og renovering. Heraf skal 1 mia. finansieres af kommunernes egne kassebeholdning.

KL og Danske Regioner kan så håbe, at der vil være ekstra penge i finansloven for 2022, som det har været tilfældet i de senere år uanset, at det er en uskik budgetmæssigt i regioner og kommuner.

Det var ikke tilfældet 2021, men flere aftaler falder nok på plads i efteråret 2021 med ikrafttræden i 2022.

F.eks. vil analysen af det specialiserede socialområde nok foreligge og måske også et udkast til 10-års planen for psykiatrien, men næppe den såkaldte sundhedsaftale, som står i regeringens forståelsespapir. En aftale, som mange utålmodigt rykker for – og som der lige er taget hul på med sidste uges aftale om sundhedsklynger.

Men hvis det alligevel bliver tilfældet, vil det utvivlsomt også medføre merudgifter.

Håbet er lysegrønt og ren ønsketænkning, men ikke helt urealistisk.

En bomstærk økonomi

Hvorfor sidder man så tungt på pengekassen i Finansministeriet?

Det korte svar lyder: samfundsøkonomien – altså landets samlede økonomiske situation.

Ganske vist er Danmark sluppet relativt godt gennem coronatiden, men det er ikke det samme som, at der er plads til ret stor vækst i det offentlige forbrug.

En væsentlig del af forklaringen på, at vi slap næsten helskindet gennem coronatidens udgifter, er, at Danmark havde og har en bomstærk økonomi – et resultat af tidligere regeringers økonomiske politik gående helt tilbage til Schlüters regeringstid.

Ikke godnatlæsning

Samfundsøkonomien, og hvad der er plads til, er naturligvis en elastisk størrelse – men kun indtil en vis grænse.

Politiske ønsker om mere velfærd skal hele tiden afstemmes med, hvad der er plads til, og dette sætter grænser for størrelsen af gavebordet.

Er man i tvivl, skal man bare læse Finansministeriets økonomiske redegørelse fra sidst i maj. Det er ikke godnatlæsning – heller ikke for økonomer – men giver forklaringen på de beskedne beløb i økonomiaftalen.

F.eks. vil man se, at skønnet over »tilladelig« offentlig forbrugsvækst i 2022 er minus 0,9 procent. Det negative vækstskøn har ikke ramt Danske Regioner og KL, men vil så muligvis ramme andre.

Aftaler gemmer på interessante oplysninger

Hvis man vil forstå dansk sundhedspolitik, skal man ubetinget læse de to økonomiaftaler, uanset hvor gabende kedelige de umiddelbart forekommer at være. Der gemmer sig mange oplysninger, bl.a. om den kommende sundhedsaftale.

Det kan forekomme lidt paradoksalt, at en økonomiaftale bliver et centralt sundhedspolitisk dokument – og så alligevel ikke: Der skal jo være overvejelser om, hvad pengene skal bruges til, hvad behovet og prioriteringen er.

Det mere end antydes, at den kommunale medfinansiering afskaffes

F.eks. omtales den fremadrettede finansieringsmodel for sundhedsvæsenet, og det mere end antydes, at den kommunale medfinansiering afskaffes efter at have været fastfrosset under coronakrisen.

Der tales om en ny model, der skal understøtte øget kvalitet, sammenhæng og nærhed. Det er en stor mundfuld. Man må håbe, at modellen bliver mere gennemtænkt, end det makværk den kommunale medfinansiering blev.

Deling af data

En anden oplysning er også relevant for bedre sammenhæng – nemlig deling af data.

Som led i arbejdet med digital understøttelse af et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen noterer parterne sig – som det hedder i det sprog – at regeringen vil undersøge, hvordan udvalgte oplysninger kan deles på tværs af sundhedsloven, serviceloven og psykiatriloven med det formål at tilbyde borgere større indsigt i deres forløb og en mere sammenhængende behandling.

Juraen er kompliceret, men der skal findes en løsning, hvis vi skal gøre os håb om et endnu mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: