0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Debat: Her er fire forslag, der kan styrke lægernes rolle i sundhedsdebatten

Sundhed har aldrig fyldt så meget i den offentlige debat, men samtidig oplever lægerne en hård konkurrence om taletiden, skriver to medicinstuderende, der er medlemmer af en sundhedstænketank for unge. De har fire forslag til, hvad der skal gøres ved det.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sundhedsdebatten og retten til sundhedsformidling er komplekse størrelser, og de er ikke blevet mindre komplekse i takt med, at en gruppe af nye og mere diverse aktører, herunder influencere, de senere år har gjort deres entre på det voksende antal scener i sundhedsdebatten. Samtidig er der sket et arenaskift, og sundhedsformidlingen er udvidet til at optage mange flere platforme.

Man kan diskutere, hvor det stiller den enkelte sundhedsprofessionelle i formidlingskampen. Den enkelte hverken kan eller skal agere myndighed, men har vi et formidlingsansvar indenfor vores respektive områder? Er kampen allerede tabt til de sociale medier og professionelle kommunikatorer? En ting er sikkert: Hvis Sundhedsstyrelsen stadig mener, at kommunikator og sundhedsfremmer bør indgå som to af de syv essentielle lægeroller, bør der gøres en større indsats for at klæde dem på til den nye forståelse af de to begreber.

En slående diskrepans

I Joho, der er en sundhedsfaglig tænketank for studerende, har vi spurgt 60 forskellige læger om deres oplevelser med formidling af sundhedsfaglige emner.

Man skal i sagens natur være påpasselig med at konkludere for hårdt på en undersøgelse med så få respondenter, men ikke desto mindre mener vi, at svarene fra de 60 læger giver et interessant fingerpeg om, hvori udfordringerne består.

85 procent af de adspurgte læger oplever eksempelvis, at danskerne i høj grad informeres om sundhedsfagligt stof fra kilder uden sundhedsfaglig baggrund eller belæg. Samtidig mener kun 25 procent af respondenterne, at læger ses og høres nok i den offentlige sundhedsdebat.

Lægerne vil altså gerne have flere læger til at fylde mere. Alligevel er det kun 35 procent af de adspurgte, der oplyser, at de selv videreformidler viden gennem populærvidenskabelige artikler eller på anden vis i den offentlige debat (radio, fjernsyn, sociale medier).

Der ser altså ud til at være et misforhold mellem den store rolle, de adspurgte læger mener, at læger bør spille i den offentlige debat, og den begrænsede rolle, de selv vælger at påtage sig. Vores hypotese er, at forklaringen skal findes i to primære forhold: bekymring og manglende kompetencer.

Vores undersøgelse viser i hvert fald, at 60 procent af de adspurgte læger er bekymrede for, hvordan deres budskab vil blive modtaget, hvis de deltager i den offentlige debat. Det kunne tyde på, at lægerne ikke nødvendigvis er klædt på til den slags offentlig opmærksomhed og samtidig ikke ved, hvor de skal søge rådgivning, hvis de begiver sig ud i sundhedsdebattens skyttegravskrige.

En ny side i kittelbogen

Skal lægerne fortsat deltage i den offentlige sundhedsdebat, eller er tiden kommet til at uddelegere pligten som sundhedsformidler til civilsamfund, influencere eller medier? Hvis man er af den overbevisning, at læger og andre sundhedsfaglige skal deltage mere i den offentlige debat, skal der gøres en indsats for at klæde dem bedre på.

Her er vores fire bud på, hvordan det kan gøres:

  1. Skab en platform, hvor læger/andre fagfolk kan drøfte og vejledes i, hvordan man håndterer evt. opmærksomhed fra medier og befolkning, når man deltager i den offentlige debat. Rådgivningen kunne eksempelvis være udbudt af fagforeningen.
  2. Tilbyd lægerne post- og prægraduat uddannelse i kommunikation til en bredere befolkningsgruppe, og ikke udelukkende patientcentreret, som det ses i dag.
  3. Tilbyd lægerne post- og prægraduat uddannelse i strukturen af offentlige systemer og beslutningshierarkier, samt hvordan man kan opnå offentlig opmærksomhed og indflydelse.
  4. Ansæt lokale kommunikationsmedarbejdere, der har fokus på at hjælpe fageksperter med at navigere i den offentlige sundhedsdebat og formidle deres viden.

Hvis lægerne skal deltage aktivt i den offentlige sundhedsdebat, skal fokusset og forståelsen af lægerollerne som kommunikator og sundhedsfremmer være både større og bredere. Hvem ved, måske der i fremtiden kommer til at findes en ny side i kittelbogen, der indeholder gode råd og vejledninger til netop dette?

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: