0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hans Zeuthen
Foto: Hans Zeuthen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Pia Olsen Dyhr: Sådan kommer landets fødegange ud af den onde spiral

Skrækkelige vidnesbyrd fra jordemødre og fødende vidner om, at fødeområdet skal hjælpes på flere fronter. For det offentlige skal og bør kunne stille en tilfredsstillende svangreomsorg til rådighed, skriver SF’s formand.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er skrækkeligt at læse de mange beretninger om fødende kvinder, der oplever svigt og overgreb på landets hospitaler. Det er både enormt stærkt og samtidig meget skræmmende at se, hvor hurtigt 1.300 jordemødre og studerende sætter deres underskrift på et brev og opråb til Region Hovedstaden om et krav på bedre arbejdsvilkår.

Dårlige forhold for fødende – og elendige forhold for jordemødrene – kan i sidste ende koste samfundet mere i fødselsdepressioner og udbrændte jordemødre, end vi indtil nu har været villige til at investere.

Vi foreslår i SF, at førstegangsfødende bliver garanteret forældre- og fødselsforberedelse

Og det kan ende med at skabe ulige muligheder i livet allerede fra start, fordi vi ser private aktører for en høj pris tilbyde en tryghed, som det offentlige skal og bør kunne sikre.

Hver fjerde fik ikke den hjælp, de havde brug for

En fødsel er noget af det smukkeste i verden. Det er starten på et nyt liv – både for den nyfødte, men også for forældrene til den nyfødte.

At vi er kommet et sted hen, hvor så mange kvinder ikke oplever det og derfor presses til at betale tusindvis af kroner for kurser og barselsophold, det bekymrer mig dybt. For så svigter velfærdssamfundet i at skabe den ro og tryghed på fødegangene, som bør være helt fundamental.

Og tallene taler desværre deres tydelige sprog. Mere end hver tredje kvinde, der fødte i Region Hovedstaden i 2019 mente, at de slet ikke eller i ringe grad var forberedt på amning, imens hver fjerde kvinde ikke fik den hjælp, de havde brug for på hospitalet.

Det må ikke være sådan, at det, der stilles til rådighed i det offentlige er mangelfuldt

Som om det ikke var nok, viser en helt ny medlemsundersøgelse, at 68 procent af alle jordemødre overvejer at forlade deres job på landets offentlige fødestuer. Man forstår det et eller andet sted godt, når fødeafdelingen på Herlev Hospital i 2018 fik et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi personalet løb alt, alt for stærkt. Og måtte tisse i bukserne, fordi der ikke var tid til at gå på toilettet.

Et halvt år efter kunne Arbejdstilsynet ikke lukke sagen, fordi fødeafdelingen i forvejen var så presset, at de ikke kunne lave om på det. Samme billede så vi for nylig på Rigshospitalet, hvor flere jordemødre brød sammen, da de blev spurgt, hvordan travlheden påvirker dem.

Det er ikke, fordi jordemødrene ikke gør deres bedste. De gør, hvad de kan, med hvad de har. Men de arbejdsforhold, de har, er slet ikke i orden. De er uacceptable, og det går ud over de fødende. Se blot på nogle af de eksempler, der har været fremme: Sendt i taxi fra Herlev til Slagelse midt om natten. Får først en fødestue et kvarter før, man står med sin søn i armene.

Garanteret forældre- og fødselsforberedelse

Jeg er klar til at sende en pose penge med storken til landets fødeafdelinger for at løse problemerne.

Vi foreslår i SF, at førstegangsfødende bliver garanteret forældre- og fødselsforberedelse og jordemoderkonsultationer før og efter fødslen. Det skal være tilbud, der giver mening og er af høj kvalitet.

Det må ikke være sådan, at det, der stilles til rådighed i det offentlige er mangelfuldt. Der skal være sikkerhed for, at amning og omsorg for det lille nye menneske går, som det skal, og fødende skal derfor have ret til at blive på hospitalet i op til to dage.

Mor og barn skal først tage hjem, når de er trygge ved det – ikke et sekund før. Blot fordi det for langt størstedelen – og heldigvis – er dejligt at komme hjem efter et par timer, når de nybagte forældre ved, at der er styr på det, skal tilbuddet om barselsophold i to døgn fortsat være der. Fordi det skaber tryghed.

Der skal være mere jordemodertid før og under fødslen, mulighed for besøg af sundhedsplejersken efter fødsel og gratis ammehjælp de første syv dage efter fødslen, hvis man har brug for det.

Flere hænder

Alle de her tiltag kræver, at jordemødre ansættes. Så der er flere hænder til at levere de flere rettigheder. Og flere til at løse de opgaver, de har i dag. Ligesom så mange andre steder i det offentlige, kan jordemødrene heller ikke klare det hele på den halve tid.

Jordemødre skal kunne give den omsorg, den fødende har krav på, og de med deres faglighed præsenterer. Ellers føler de det svigt, som de fødende oplever. Vi kan ikke undvære dem og andre ansatte på fødegangen, der står klar til at tage imod vores børn.

Problemet er, at vi er kommet ind i en ond spiral. For hvis fødegangen skal opleve bedre vilkår, kræver det flere til at fylde ud i vagtskemaet. Flere til at melde ind på nattevagterne. Flere til at være der under spidsbelastninger. Vi kan godt løse det, men vi kan kun løse det sammen.

Jeg agter, at vi fra Christiansborg gør vores del og sætter penge af. Jeg forventer, at regionerne følger trop og vil forbedre arbejdsforholdene. Jeg vil sågar have regionerne til at give håndslag på, at der ikke trækkes penge ud for at dække huller i budgettet. Så risikerer vi, at vi står her om et par år igen.

De penge, SF vil sætte af, skal øremærkes og bruges på at skabe bedre forhold for fødende og ordentlige arbejdsvilkår for ansatte. Sker det ikke, må der råbes op igen. Vi lytter til jer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: