0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Charlotte Dahl
Foto: Charlotte Dahl
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Mads Koch Hansen: Vaccinesituationen viser, at der er behov for nytænkning på lægemiddelområdet

Den nuværende situation med mindre vaccineleverancer end ventet er udtryk for et generelt problem på lægemiddelområdet. Der er brug for en debat om patenter og monopoler på medicin, skriver Mads Koch Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi er heldige med at bo i den rigeste del af verden og dermed også have haft mulighed for at omstille vores sundhedsvæsen til covid-håndtering, ligesom vi har kunnet holde hånden under mange af de liberale erhverv under den igangværende pandemi. Vi har lige nu også en forventning om, at vacciner kommer og er blevet stillet i udsigt, at vi er i mål med at vaccinere alle inden 1. juli.

Det er en realitet, at vi under et år efter, de første corona-tilfælde blev konstateret – og kendsgerningen om en pandemi stod klart – har fået både flere effektive og sikre vacciner og mange tusind leveret. Det er immervæk flot arbejde og imponerende, at der allerede i efteråret var en masseproduktion igang.

Men bedst som vi er begyndt at glæde os, kommer problemerne også. For vaccinerne leveres ikke i det omfang, vi er blevet stillet i udsigt, og som der er lavet aftaler om. I et land, som indtil for få år siden havde egen national vaccineproduktion, mærker man både skuffelsen og harmen. Der er heller ikke langt til kritik af medicinalindustrien og dens evige fokus på profit. Men er det nu hele billedet?

Hvad er problemet egentlig?

Jeg synes, at det efterhånden trænger sig på med en debat om patentlovgivning og monopoler på medicin

Medicinalindustrien er i dag præget af relativt få gigantiske selskaber, som hver især har økonomi som et mindre land. De leverer konstant nye farmaka og præsenterer nye data om forbedret behandling, overlevelse og livskvalitet. Der er ligeledes sket en koncentration af aktivitet om særlige sygdomsgrupper, så selskaberne specialiseres, mens konkurrencen tilsyneladende mindskes.

Det er enorme økonomiske summer, der verden over bruges på medicin og håb om gode, lange liv, der ikke er præget af sygdom. De mange penge giver mulighed for udvikling af endnu mere effektive og skånsomme lægemidler. Men det er også en kendsgerning, at mange patienter og sundhedsprofessionelle i stigende omfang oplever svigt i leveringen af medicin.

Listen over lægemidler i restordre på landet sygehuse og apoteker er lang og synes at blive længere. Retten til at levere medicin garanterer således ikke, at der også leveres. Så det er altså ikke kun ved vacciner mod corona, at vi oplever huller i systemet. Det er faktisk en generel problemstilling.

Monopoler øger aldrig kvalitet

Når det handler om nye lægemidler, er problemet særlig stort, idet der er monopol på produktion og levering. Monopoler øger aldrig kvalitet og optimerer aldrig priserne. Faktisk er monopolet ikke godt for en sund udvikling.

Omvendt sikrer monopolerne en vis garanti for, at medicinalindustrien vil binde an med den ekstremt dyre udvikling af nye lægemidler. Vi har altså med henvisning til en gammel og grundlæggende rettighed i patentlovgivningen skabt en selvvalgt monopolsituation, som tilgodeser mange hensyn, men som kommer med en høj pris.

Jeg synes, at det efterhånden trænger sig på med en debat om patentlovgivning og monopoler på medicin. Jeg synes, det er fair, at vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved, om vi samlet set gør det godt nok, og om vi tilgodeser de mange frem for de få. Er selvvalgt monopol altid svaret, når ny medicin skal lanceres og markedsføres? Jeg kan nævne mange udfordringer, og i mange tilfælde er det patienter i den fattigere del af verden, som betaler den største pris.

Største dele af verden vil være afskåret fra ’vaccine-festen’

Helt aktuelt brager vaccinationerne afsted i lande som Israel, Storbritannien og USA. Europa halter efter, og det kan undre. Men det er helt efter bogen når Afrika, Sydamerika og store dele af Asien ikke får adgang til de vacciner, som vil genåbne vores samfund og mindske frygten.

Det er forudsigeligt, at vi til sommer vil se store dele af den vestlige verden komme i hus med vaccination af den brede befolkning, mens de udsatte i største dele af verden vil se til og være afskåret fra en del i ’vaccine-festen’.

Vi har i det sidste halve år set, hvordan vi via EU samarbejdet har betalt for at komme frem i køen og få forhåndstilsagn om vacciner. Men det synes også tydeligt, at andre har været dygtigere til at forhandle eller betale og langt hurtigere til at godkende de nyudviklede vacciner.

Der er intet til hinder for, at lægemidler forsat produceres og leveres i privat regi, men de offentlige kasser skal tage del i ansvaret for udvikling og afprøvning

Jeg kunne tænke mig, at man i EU-samarbejdet begyndte at arbejde på nye måder at sikre økonomi til lægemiddel-udvikling og produktion, men at denne skal kombineres med leveringssikkerhed. Monopolerne skal brydes og udvikling sikres.

Dette kan gøres ved at dele risici og strømline mulighederne for lægemiddelafprøvning, krav om mulighed for produktion på licens og med fokus på sikkerhed og reel værditilvækst for patienterne. Det vil kræve et opgør med den tænkning og de principper som et gældende i dag – og det har vi brug for. Derfor er det også glædeligt, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen helt aktuelt er ude med tanker forandringer på området. Men der skal både fokus på og power bag, hvis det skal ændres.

Der er intet til hinder for, at lægemidler forsat produceres og leveres i privat regi, men de offentlige kasser skal tage del i ansvaret for udvikling og afprøvning og dermed også mindske omkostninger og risici. Hvis det lykkes, kan vi både sikres en effektiv udvikling og produktion, men også at økonomien ikke bliver den styrende faktor - det må og skal være værdiskabelse for patienterne og til en pris der er mulig at betale - også verdens fattige lande.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: