0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto: Nordsjællands Hospital
Foto: Pressefoto: Nordsjællands Hospital
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.sundhedsmonitor@pol.dk


Hospitalsdirektør: Mere fysisk træning til ældre og kronikere kan afbøde epidemipres på hospitalerne

En gearing af hospitalerne til fremtidens epidemier handler ikke kun om kapacitet, men nok så vigtigt om at give ældre og kronikere bedre mulighed for at modstå sygdommen, skriver hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi lever længere, og mange lever bedre. Men der er også en stor gruppe ældre, som lever med kroniske sygdomme som kol og hjerteproblemer. Det mærker vi på Nordsjællands Hospital, som har landets højeste andel af ældre patienter.

Hospitalet tager imod stadig flere ældre og patienter med kroniske sygdomme. Det er først og fremmest skidt for patienterne. Fordi der med en indlæggelse også tit følger tab af muskelmasse og dårligere balance, hvilket øger risikoen for at falde. Men indlæggelserne påvirker også den kapacitet, hospitalet har til at udrede, behandle og pleje.

Der et effektiv middel til at holde flere ældre og kronikere ude af hospitalssengen

At sundhedsvæsenets kapacitet har grænser, ser vi tydeligt i denne tid, hvor vi tæt følger, hvor mange smittede der er med covid-19. Hvor mange er indlagt, hvor mange ligger på intensivafdeling, og hvor mange er i respirator i dag?

Det Fysisk Aktive Hospital

Der er et effektivt middel til at holde flere ældre og kronikere ude af hospitalssengen.

Midlet er mere fysisk træning. Det kan lyde simpelt, men det kan være svært for en enkelte, der plages af vejrtrækningsbesvær, overvægt eller dårligt hjerte at skrue op for den fysiske træning selv.

Derfor har vi på Nordsjællands Hospital besluttet at være ’Det Fysisk Aktive Hospital’.

Vi har etableret et state of the art træningsområde udendørs, som kan benyttes af alle; selv patienter i ringe form. Vi har målrettede træningsprogrammer for de indlagte; endda træning som kan udføres liggende i sengen. Og vi har etableret et forskningsprogram, der skal dokumentere effekt af træning blandt ældre og kronikere.

Handler ikke kun om kapacitet

Hvis flere ældre og kronisk syge træner mere fysisk, er det godt for både den enkeltes helbred og for hospitalets ressourcer. Og det kan være med til at afbøde noget af presset på hospitalerne ved kommende epidemier. For det er netop dén gruppe patienter, som også har de alvorligste sygdomsforløb ved covid-19. Og ved lungebetændelse. Og influenza.

En gearing af hospitalerne til fremtidens epidemier handler ikke kun om kapacitet

Tiltagene på vores hospital er vigtige, men vi kan ikke løfte opgaven alene. Derfor må det politiske arbejde med en kommende sundhedsaftale også tage højde for fremtidens behandling af de store kronikergrupper. Netop dét indgår i de pejlemærker, som Danske Regioner og KL præsenterede tidligere i år.

En gearing af hospitalerne til fremtidens epidemier handler ikke kun om kapacitet, men nok så vigtigt om at give ældre og kronikere bedre mulighed for at modstå sygdommen og alvorlige sygdomsforløb blandt andet ved hjælp af mere fysisk træning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 4-800 ord til debat.sundhedsmonitor@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: